Måned: maj 2021

Smuldrekage med stikkelsbær

Smuldrekage med stikkelsbær

Jeg er faldet over en god opskrift på smuldrekage med stikkelsbær, og gode opskrifter med stikkelsbær kan man ikke have for mange af. Vi har nemlig stikkelsbær i haven, men det er ikke altid, at jeg er så god til at få dem brugt. Én 

Asparges med limehollandaise

Asparges med limehollandaise

Vi havde gæster i fredags, og de blev udsat for rosé og en lille vifte af spændende retter, hvor første ret var asparges med limehollandaise. Jeg havde set opskriften i et gammelt Spis Bedre-blad, men den drillede lidt undervejs og havde svært ved at tykne. 

Crudité med ansjosdressing

Crudité med ansjosdressing

Den franske appetizer, crudité, har stået på på min liste over kommende retter i lang tid, og den er jo meget oplagt i forbindelse med denne måneds benspænd. Du kan bruge mange forskellige friske grøntsager til formålet. Jeg valgte små tynde gulerødder samt peberfrugter, og især det sidste kan jeg anbefale. De letbuede og flade peberfrugtstykker var nemlig ekstra gode til at scoope dressingen op med!

Jeg blev inspireret af en opskrift på crudité fra et gammelt Spis Bedre-blad men justerede lidt på sammensætningen.

Crudité med ansjosdressing

2 personer

Blandede rå grøntsager – gerne skåret i tynde stave eller skiver
– jeg brugte peberfrugter og gulerødder, men du kan f.eks. også bruge radiser, blomkål og svampe

1 fed hvidløg, finthakket
1 forårsløg, finthakket
4 ansjoser fra glas, finthakkede
2 spsk hvidvinseddike
½ dl olivenolie
1 spsk finthakket persille
lidt citronsaft
salt og peber

Skrub grøntsagerne og skær dem evt. i stave eller skiver. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.

Rør hvidløg, forårsløg og ansjoser sammen med hvidvinseddike og olivenolie. Rør persille i og smag så til med citronsaft samt salt og peber. Lad gerne dressingen stå en halv times tid i køleskabet, så den kan trække smag, inden du serverer den.

Note: Virkelig skøn appetizer, der smager af sol og sommer. Helt sikkert en ret, jeg vil anbefale dig at servere i løbet af de kommende måneder.

OBS! Jeg brugte meget sprøde og friske grøntsager. Hvis du for eksempel har nogle gulerødder eller lignende, du gerne vil bruge, men som desværre er blevet bløde, så prøv at lægge dem i isvand i 20-30 minutter. Så skulle de gerne blive sprøde.

Toum – libanesisk hvidløgscreme

Toum – libanesisk hvidløgscreme

Jeg kendte ikke den libanesiske hvidløgscreme, toum, før en af mine læsere, Thomas, skrev til mig og anbefalede mig at prøve den i forbindelse med månedens benspænd. Og det er jeg glad for, at han gjorde, for sikke en skøn, kraftig hvidløgscreme! Der er virkelig 

Chimichurri verde

Chimichurri verde

Chimichurri er en kold sauce fra Argentina, der laves på friske krydderurter. Den består typisk af persille, oregano, hvidløg, olivenolie og rødvinseddike, men mange tilføjer gerne lidt flere krydderurter. Chimichurri laves i en grøn udgave (verde) og en rød udgave (rojo), hvor den røde indeholder 

Jomfruhummerhaler med tomatmayo

Jomfruhummerhaler med tomatmayo

Da jeg var forbi fiskehandleren, kunne jeg ikke stå for nogle jomfruhummerhaler, der var i kølemontren. Jeg købte et halvt kilo og tog dem med hjem, for jeg tænkte, de kunne bruges som en tapasservering om aftenen, hvor vi kombinerede hjemmebagt flutes med ost, skinke og rester af pesto calabrese. Jeg havde på et tidspunkt set en opskrift hos Arla på jomfruhummerhaler, der blev serveret med tomatmayo, men jeg valgte at lave en endnu simplere og hurtigere udgave.

Når du tilbereder jomfruhummerhaler, er det en god idé at fjerne skallen (undtagen halefinnen) og skære et snit, så du kan fjerne tarmstrengen, inden du koger halerne i et par minutter. Hvis du glemmer det – eller undlader det, fordi du synes, at halerne er mere dekorative at servere hele – så man du eller evt. gæster sagtens stadig pille halerne og fjerne tarmstrengen, inden de spises – det er dog lidt mere besværligt.

Jomfruhummerhaler

forret eller for 4-6 personer eller tapas for 2-4 personer

½ kg friske jomfruhummerhaler

Tomatmayo:
1 dl Hellmann’s mayonnaise
½ dl soltørrede tomater i olie, afdryppede
evt. lidt citronsaft
salt og peber

Klip eller skær jomfruhummerhalernes ryg op og fjern tarmstrengen. Kog halerne i letsaltet vand i et par minutter.

Blend mayonnaise og tomater til en ensartet dressing og smag til med citronsaft, salt og peber.

Servér de kogte jomfruhummerhaler på et fad – gerne pyntet med lidt spinatblade – sammen med tomatmayo og flutes.

Note: Det her er hyggelig fingermad, og tomatmayoen klæder jomfruhummerhalerne så godt.

Shatta – chilisauce

Shatta – chilisauce

Jeg kommer godt omkring i forbindelse med mit nuværende benspænd, hvor jeg stødte på shatta den anden dag. Shatta er en chilisauce fra Mellemøsten, som typisk laves på friske chilier. Jeg kendte den ikke i forvejen men blev nysgerrig, da jeg faldt over en opskrift 

Hvid barbeque sauce

Hvid barbeque sauce

Barbeque saucer er oftest baseret på chili, paprika og tomater, men vidste du, at der også findes en hvid barbeque sauce? Det er en sauce, der – ikke overraskende – kommer fra sydstaterne, der er kendt for deres fantastiske grillmad. En hvid barbeque sauce findes 

Harissa – skøn chilisauce

Harissa – skøn chilisauce

Den tunesiske chilisauce, harissa, er en skøn krydret sauce, der findes i en del varianter og ikke mindst styrkeforhold! Jeg synes, den er meget oplagt at lave i forbindelse med mit saucer og dressinger-benspænd, for den kyrdrede sauce passer godt sammen med sommergrøntsager og grillkød.

Harissa består typisk af bagte, afpillede røde peberfrugter, forskellige typer chili, hvidløg samt olivenolie. Jeg har dog også set varianter, hvor der tilføjes flere krydderier samt tomater eller tomatpasta.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Half Baked Harvest men lavede nogle justeringer, da jeg ikke havde helt de samme chilier. Den version, jeg har lavet, er ikke verdens stærkeste. Jeg elsker krydret mad men kan ikke altid spise meget stærke chilisaucer. Du er dog ganske velkommen til at putte endnu mere chili i, hvis du laver harissa.

Harissa – tunesisk chilisauce

1 rød peberfrugt
1 tsk chiliflager
1 spsk mild tørret chili – jeg brugte guajillo
½ tsk chipotle
½ dl kogende vand
1 fed hvidløg, pillet
1 spsk olivenolie
citronsaft
salt

Hæld chiliflager og den milde chili i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække

Fjern stilken og kernerne fra peberfrugten. Læg den på et stykke bagepapir på en bageplade og bag den i ovnen ved 230 grader i 20-30 minutter, indtil skindet på peberfrugten bliver sort og bobler op. Tag peberfrugten (forsigtigt!) og put den i en frostpose, som du lukker. Smid imens hvidløget ind på bagepladen i ovnen, som du slukker. Lad hvidløget bage i eftervarmen.

Når peberfrugten har hvilet på køkkenbordet i ti minutter, piller du det sorte skind af. Put resten af peberfrugten i en blender. Smid hvidløget i. Hæld vandet fra chilierne og put chilierne i blenderen sammen med chipotle og olivenolie. Blend det til en ensartet masse og smag din harissa til med citronsaft og salt.

Note: Jeg var godt tilfreds med styrken i denne harissa sauce. Den har bid – især til sidst – men det er dog ikke en udgave, der brænder lang tid efter. Har du mere følsomme smagsløg end jeg, så anbefaler jeg at have lidt græsk yoghurt eller creme fraiche, du kan servere ved siden af, når du bruger harissa.

Restaurant Toldboden i Frederikssund

Restaurant Toldboden i Frederikssund

Sidste efterår faldt jeg over Restaurant Toldboden i Frederikssund, da jeg ledte efter interessante spisesteder uden for København. Jeg havde en snedig plan om at kigge forbi stedet i december, men som bekendt lukkede landet ned, så det nåede jeg aldrig. Siden har jeg ventet