Mange drikker vin nytårsaften, men jeg er i høj grad til festlige nytårsdrinks! Jeg har derfor samlet et udvalg af de drinks, som jeg synes er mest egnede til årets sidste aften. Der er selvfølgelig fokus på ‘vinterdrinks’, men jeg har også taget enkelte sommerdrinks …
Gemalen har ønsket funky cocktails til nytår, og i den forbindelse har jeg opfundet denne Plum Pastis – en krydret champagnedrink med blommesirup og pastis! I starten af november var vi på den skønne bar Duck and Cover (som jeg håber på at kunne besøge …
Er du begyndt at overveje, hvad der skal drikkes nytårsaften, så kunne et af buddene være en champagnemojito. Det er i bund og grund en mojito lavet på champagne, og smagen vil selvfølgelig afhænge meget af hvilken udgave, du vælger. Ønsker du en ret sød champagnemojito, så vælger du naturligvis en champagne med en god sødme, men vil du have en mere tør drink, så vælg en champagne ud fra det.
Og ja, det hedder en champagnemojito, men har du ikke det, så kan en mousserende vin til nøds bruges (så er det egentlig ikke en champagnemojito, men en mousserende-vin-mojito, men lad nu det ligge).
Champagnemojito
1 person
1 tsk rørsukker 7 mynteblade 2 cl lys rom limesaft iskold champagne tynde skiver lime eller citroner
Stød rørsukker, mynteblade, lys rom samt lidt limesaft i en lille beholder. Hæld det over i et champagneglas og top det med champagne. Pynt med skiver af lime eller citron.
Note: Dette er som udgangspunkt ikke nær så sød og kraftigt smagende som en almindelig mojito, men jeg synes, den er frisk og lækker. Som sagt afhænger smagen meget af den champagne, du bruger.
Er du frisk på at lave flere nytårsdrinks på champagne, så tjek også French 75.
Hvis du tænker, at gløggmarineret oksekød lyder ret sært, så er det værd at huske på, at i bund og grund består gløgg oftest af rødvin med forskellige krydderier, og det kan man jo godt marinere kød i 😉 Men ja, hvad gør man ikke …
Julen er ved at være ovre, og jeg afslutter derfor mit tyske julekage-benspænd med basler brunsli, der er chokoladejulekager, som primært består af chokolade, mandler og flormelis! Denne småkage er helt uden hvedemel, men med julekrydderier i form af kanel og nelliker. Jeg skelede til …
Julemusikken fylder køkkenet, hvor jeg er i gang med at bikse dejen til den sidste portion kager til månedens benspænd. Nu er det dagen før dagen, og hvis det ikke liiige var fordi, at dejen til disse kager skal hvile i køleskabet i mindst 12 timer, så ville de komme på bloggen senere i dag.
I stedet må du vente nogle dage, for nu går bloggen på en lille juleferie. Men inden da benytter jeg lige muligheden for at give et lille tip til at koge risengrød samt inspiration til, hvordan du bruger juleresterne.
Må du og dine kære få en rigtig dejlig jul. Pas godt på hinanden.
Jeg nærmer mig afslutningen af denne måneds benspænd, og den næstsidste opskrift bliver på Stollenkonfekt. Stollen eller Christstollen (kært barn har mange navne) er en slags julekage-frugtbrød, som du kan se i alskens udgaver i Tyskland. Det er en ret solid servering med masser af …
I skrivende stund virker det lidt mærkeligt at skrive om vores besøg på Restaurant Radio, som vi spiste på tilbage i november måned, for der er sandelig sket meget siden da. I takt med, at coronasituationen spidsede til, blev jeg ved med at udskyde at …
Den tyske Schneeball er en lidt fjollet kage, så selvfølgelig skulle jeg prøve den i forbindelse med mit tyske julekager-benspænd!
Schneeball er en snørklet friteret kage, der overhældes med glasur eller flormelis lige efter stegning og spises lun. Den minder lidt om de amerikanske funnel cakes men er dog ikke helt så saftig.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Backen Mit Spass men justerede på nogle af målene og tilføjede lidt vaniljepulver og sukker for at give dem en lidt sødere smag. Jeg tror dog, at de bliver lidt mere saftige, hvis man bruger yoghurt naturel eller creme fraiche, så det har jeg noteret i opskriften.
Schneeball
4-5 stk
1½-2 dl hvedemel 1 æg 1 spsk rørsukker ½ dl yoghurt naturel eller creme fraiche 1 tsk friskrevet citronskal ½ tsk vaniljepulver
Derudover: 1 l rapsolie til stegning flormelis til pynt
Pisk æg og rørsukker luftigt og tilsæt derefter yoghurt/creme fraiche, citronskal og vaniljepulver. Pisk det sammen og tilsæt melet lidt efter lidt, indtil du har en smidig og fast dej. Dæk den med lidt husholdningsfilm og læg den på køl en halv times tid.
Del dejen i 4-5 stykker og rul dem ud til ovale stykker.
Brug en pizzaskærer eller en kniv til at skære snit i dejen, som ikke går helt ud til kanten – se herover.
Hæld olien i en lille dyb gryde og varm den op, indtil du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring den. Brug skaftet på en grydeske til at løfte hveranden af strimlerne og derefter dejen op og forsigtigt dreje den i hånden, så det bliver en løs bold af dejstrimler. Brug to grydeskeer til putte den i olien og derefter sørge for – med skeerne – at den ikke breder sig ud i hele gryden men stadig holder en sneboldform (jaja, snebolde er normalt mere kompakte, men pointen er, at kagen skal være nogenlunde rund). Lad den stege nogle minutter – husk at vende undervejs – indtil den bliver gylden.
Put kagen over på fedtsugende papir og hæld flormelis eller glasur ud over den. Spis den med det samme.
Note: Schneeball er bestemt en festlig kage. Den skal spises ret hurtig, for ellers risikerer den at blive tør, og så må du ikke undervurdere friteret dej – den mætter temmelig meget!
Jeg ved ikke, om det er et resultat af solunderskud, men lige nu craver jeg mexicansk mad (mere end sædvanligt), så tidligere på ugen lavede jeg en vegetarisk græskarret. Og inden du tænker – ‘hvad er sammenhængen?’ – så var retten selvfølgelig texmex-style med krydderier …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.