Måned: marts 2015

Stoemp – belgisk kartoffelmos

Stoemp – belgisk kartoffelmos

Der er ingen tvivl om, at belgiere er glade for kartofler, og det belgiske køkken indeholder da også en række kartoffelretter, som er næsten umulige at komme udenom, når nu jeg har belgisk mad-benspænd i denne måned. Jeg starter med den letteste kartoffelret, nemlig stoemp. 

Blommelagkage med hvid chokoladecreme

Blommelagkage med hvid chokoladecreme

Da min svigerfar holdt fødselsdag sidste weekend, medbragte jeg denne blommelagkage med hvid chokoladecreme. Jeg havde fundet en pose hjemmedyrkede Victoria-blommer frem fra fryserens gemmer, som jeg kogte til en syrlig kompot og derefter kombinerede med hjemmebagte lagkagebunde og en mild og dejlig hvid chokoladecreme. 

Gratineret julesalat

Gratineret julesalat

Jeg hygger mig rigtig med mit belgiske benspænd for tiden. I går lavede jeg gratineret julesalat til aftensmad – en ret jeg ærlig talt ikke havde hørt om, inden jeg begyndte at researche på månedens benspænd, men ikke desto mindre en ret som belgierne er meget glade for.

Gratineret julesalat – eller chicons au gratin – er en simpel og ganske fyldig ret. Det er en slags comfort food for belgiere, og hvis du blot udelader hvedemelet (måske erstatter det med en lille smule fiberHUSK?) og bruger en federe mælketype, så er retten tilmed ganske LCHF-venlig.

Jeg fandt inspiration hos Foodnetwork, men ændrede på en række af målene samt brugte almindeligt hvedemel.

Gratineret julesalat

2 personer

2 stk julesalat
vand
1 spsk smør

Sauce:
1½ spsk smør
1 spsk hvedemel
1½ dl mælk – jeg brugte minimælk
muskatnød
salt og peber

Derudover:
To store skiver skinke
100 g friskrevet hård ost – jeg brugte en Vendsysselost, men Gruyre er også godt

Vask julesalaten. Tag en stor gryde frem og hæld 3 dl vand i bunden af den. Sæt en dampindsats i gryden (jeg har en, der passer til gryden, men du kan også bruge en asiatisk dampsi eller en stor sigte). Læg julesalaterne ned i gryden og sæt den på komfuret. Bring vandet i kog og læg et låg på gryden. Lad julesalaterne dampe i 12-15 minutter, indtil de er møre. Hæld vandet fra og læg julesalaterne på en tallerken. Tryk dem forsigtigt med en grydeske for at presse det overskydende vand ud af dem – pas på, at du ikke moser dem!

Smelt en spsk smør på en pande. Læg de afdryppede julesalater på panden og steg dem gyldne på alle sider. Tag panden af komfuret og lad julesalaterne køle af, mens du laver saucen.

Smelt smørret til saucen i en lille kasserolle ved mediumvarme. Pisk hvedemelet i smørret – gerne med et lille sauce-piskeris – og lad det simre i 30 sekunder under konstant piskning. Tilsæt lidt af mælken, pisk grundigt og fortsæt sådan, indtil al mælken er pisket i saucen. Lad det simre i 5-7 minutter, mens du pisker med jævne mellemrum. Smag til med muskatnød, salt og peber.

Find et ildfast fad frem og smør 2-3 spsk sauce i bunden af det. Vikl en skive skinke om hver julesalat og læg dem oven på saucen. Hæld resten af saucen over julesalaterne og fordel derefter osten over dem. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i ca. en halv time.

Du kan servere gratineret julesalat, som den er, men det er mest oplagt at spise flute til – prøv for eksempel disse sesamflutes.

Note: Gratineret julesalat er solid vintermad – så er det sagt! Retten mætter ganske godt – især hvis du spiser brød til – og så er det en sjov og anderledes måde at bruge julesalat på. Jeg synes dog, det ville være mere elegant at halvere portionerne, når du laver gratineret julesalat. Så kan du i stedet bruge retten som forret, hvor du i stedet skærer de stegte julesalat over på midten, inden du vikler skinke omkring dem og gratinerer dem.

Gemalen og jeg delte to af de belgiske øl, jeg købte i torsdags. Vi smagte de to øl yderst til venstre – begge milde, lettilgængelige og ret sødmefulde øl. Achel var lige lovlig anonym, mens St. Bernardus 12 havde lidt mere kant, kontrast og fylde. Den var så også på 10,5% mod Achels 8%… ja, der er gods i de belgiske øl!

gratineret julesalat, belgisk, julesalat, salat, smør, sauce, ost, mælk, muskatnød, skinke, svinekød, chicons au gratin
Chokoladekage med øl

Chokoladekage med øl

Belgiere er som bekendt ret glade for øl og chokolade, så hvorfor ikke kombinere disse to ting i en dessert – nærmere bestemt en chokoladekage med øl? Jeg startede med at kigge på en opskrift hos belgiske Allagash, men jeg måtte lave en del ændringer 

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

Waterzooi – belgisk kyllingestuvning

I lørdags havde vi gæster, og her var temaet belgisk mad i anledning af månedens benspænd. Til forret fik vi gratinerede muslinger, og til hovedret fik vi waterzooi, der er en rigtig belgisk klassiker. Waterzooi blev oprindeligt lavet med fisk, men i dag laver mange 

Gratinerede blåmuslinger

Gratinerede blåmuslinger

Jeg har som sagt belgisk mad-benspænd i denne måned, og hvad er så mere oplagt end at invitere gæster, som jeg kan ‘udsætte’ for eksperimenterne? I går havde vi besøg af et vennepar, hvoraf den ene kommer fra Belgien, og til forret fik vi disse gratinerede blåmuslinger. Belgierne er vilde med blåmuslinger – ofte tilberedt i den klassiske dampede version med fløde – men da jeg skrev om månedens benspænd for et par dage siden, nævnte en af bloggens læsere, at hun havde prøvet at få gratinerede blåmuslinger i Belgien. Det lød så spændende, at jeg besluttede mig for at prøve dette.

Jeg skelede til Foodfanatics version, men udskiftede hvidvin med øl, skruede op for krydderierne og ned for smørret.

Gratinerede blåmuslinger

forret til 4-6 personer

500-750 g blåmuslinger
en god klat smør
1 løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, hakkede
1 spsk frisk timian
1½ dl lys belgisk øl – jeg brugte Lupulus

Skrub blåmuslingerne rene og fjern evt. ‘skægvækst’ på skallerne. Sørg for at sortere de dårlige fra – dvs. de blåmuslinger, hvor muslingeskallen er delvist ødelagt og de muslinger, som ikke lukker sig, når du giver dem et let slag mod køkkenbordet (så er de nemlig døde).

Smelt en klat smør i en dyb gryde og svits løg og hvidløg i det. Tilsæt timian, øl og blåmuslinger og læg låg på gryden. Lad det koge i 3-4 minutter eller indtil, at blåmuslingerne har åbnet sig. Ryst gryden godt, så muslingerne vender rundt og tag gryden af varmen.

Persillesmør

Rør en persillesmør af følgende ingredienser:
50 g smør
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk friskhakket persille
lidt salt

Skil de dampede blåmuslinger ad og læg den del af muslingeskallen med muslingen i over i et ildfast fad. Du skal sandsynligvis bruge to fade til denne portion. Put en lille klat persillesmør oven på hver musling.

Topping

1-1½ dl fintrevet fast ost – f.eks. parmesan eller PrimaDonna
½-1 dl rasp

Drys ost og rasp over blåmuslingerne og sæt dem i ovnen på grillprogrammet (på min ovn er den 190 grader varm). Tag blåmuslingerne ud, så snart osten er smeltet.

Servér de gratinerede blåmuslinger med det samme.

Note: Jeg har ikke før prøvet at spise gratinerede blåmuslinger, men det er da helt klart en fejl, for de smager sindssygt godt! De er ikke specielt svære at lave, så jeg kan varmt anbefale, at du prøver at lave dem til forret på et tidspunkt.

Vi drak selvfølgelig belgiske øl til de gratinerede blåmuslinger. Jeg havde købt et pænt udvalg tidligere på dagen, og så medbragte gæsterne også et par interessante øl. Til blåmuslingerne drak vi Lupulus Blonde – en mild, lys ale med en elegant, letblomstret smag og fin sødme. Meget lækker øl!

gratinerede blåmuslinger, blåmuslinger, skaldyr, rasp, persillesmør, smør, persille, ost, hvidløg, øl
Hvid chokoladekage med citron og kokos

Hvid chokoladekage med citron og kokos

Jeg havde fødselsdag i går, så jeg havde selvfølgelig bagt kage til mine søde kolleger. Faste læsere af bloggen ved, at jeg er ret vild med citroner – især i kager og desserter – så det skulle der også i fødselsdagskagen. Det blev til en 

Marts: Belgisk mad

Marts: Belgisk mad

I marts måned vil jeg tage jer med på en gastronomisk rejse til… Belgien! Og hvorfor så lige Belgien – hvad er der særligt ved belgisk mad? Se, Belgien er først og fremmest kendt for øl, chokolade, vafler og pommes frites, men så stopper det 

Mangochutney med mynte

Mangochutney med mynte

Da jeg serverede veganermad for mine gæster i lørdags, syntes jeg også, der skulle være en form for dip eller dressing til maden. Derfor lavede jeg mangochutney, som jeg baserede løseligt på en opskrift fra ‘Mit pakistanske køkken’, og den gik fint til den veganske linseret og den veganske curry med kartofler og ærter. Opskriften på denne mangochutney er i øvrigt særlig taknemmelig i forbindelse med, når du skal købe ind til retten – du skal nemlig bruge en umoden mango, og det er jo ofte noget lettere at skaffe end en perfekt modnet mango.

Mangochutney

1 umoden mango
1 tsk chilipulver
2-3 spsk flåede, hakkede tomater
½ bundt frisk mynte
saften fra en lille citron
salt
rørsukker

Skræl mangoen, fjern stenen og put frugtkødet i en blender sammen med chili, tomater, mynte og citronsaft. Blend det til en jævn masse og smag til med salt og rørsukker.

Note: Du får en en frisk og knapt så sød mangochutney, når du bruger umodne mangoer, og det passede godt til de øvrige veganske retter, men den vil også være fin som tilbehør til kødretter.

Vegansk linseret fra Pakistan

Vegansk linseret fra Pakistan

Da jeg havde gæster i lørdags, serverede jeg forskellige veganske retter for dem – blandt andet en vegansk curry med kartofler og ærter samt en vegansk linseret, som begge stammer fra Pakistan. Jeg fandt inspirationen af ‘Mit pakistanske køkken’, men jeg valgte dog at skrue