Nye sjove madoplevelser
I går parterede jeg en kylling, som jeg vil bruge i 8-10 portioner mad den kommende uges tid, og samme aften brugte jeg halvdelen af det findelte kyllingekød og halvdelen af bouillonen, som jeg fik ud af at koge kyllingeskroget. Hvis du gerne vil undgå …
Hvor mange retter kan du lave ud af én kylling? Den udfordring vil jeg gennemgå her! Økologisk kød og kød fra frilandsdyr er ofte noget dyrere end kød fra konventionelle dyr. Samtidig er supermarkedernes udvalg af øko- og frilandskød temmelig ringe, så det kan godt …
Risotto er en meget enkel ret, men eftersom både hvidvin, parmesan og risotto-ris er vigtige ingredienser i retten, så er den ikke så prisvenlig – med mindre du da laver denne udgave.
Parmesan er en dyr men dejlig ost. Mange erstatter den med pecorino, men den har slet ikke samme lækre, fede smag. Det har Hirten-osten, som jeg brugte til pestosneglene, til gengæld, og den koster ca. det samme som en pecorino ost. Risotto-risene kan godt erstattes med grødris, der har næsten samme ‘runde’ form og er gode til at optage væsken, der skal bruges i retten. Og hvidvinen? Jamen den behøver ikke at være dyr. Vælg en billig, sødmefuld chilensk eller italiensk vin i supermarkedet.
Jeg skønner, at denne ret kan laves for 8-12 kr per portion.
2 personer
200 g grødris
1 lille løg, finthakket
lidt rapsolie
1½ dl hvidvin
½ l grøntsagsbouillon (eller ½ l vand + 1 bouillonterning)
½ hokkaido græskar
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost – f.eks. Hirten som jeg brugte til pestosneglene
2 spsk smør
timian – gerne frisk
salt og peber
Fjern kernerne fra græskarret og skær det i tern. Steg dem i smør samtidig med, at du laver selve risottoen – ternene skal være helt møre. Smag dem til med salt.
Svits løget i lidt olie i en gryde – løgene må ikke få farve – og tilsæt så risene. Giv dem et minut eller to på panden, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af grøntsagsbouillonen. Lad det simre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af grøntsagsbouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Løber du tør for bouillon inden da, tilsæt blot lidt vand og lad risene simre, indtil de er færdige.
Tag gryden af varmen og vend smørret og osten grundigt i risene og smag til med salt, peber og timian. Lad det hvile et par minutter og vend så forsigtigt græskarternene i risottoen – gem en håndfuld af dem til at pynte med. Fordel de sidste græskartern og gerne lidt frisk timian ud over risottoen og servér med det samme.
Note: Skøn, cremet risotto, som bestemt kan konkurrere med risotto lavet på risotto-ris og parmesan.
Jeg har prøvet en ny måde at spise kål på! Tidligere på ugen lavede jeg nemlig disse kålfrikadeller, og konceptet holder – jeg var meget positivt overrasket over smag og konsistens. Kål er en af de billigste – og bedste – råvarer du kan få …
I et anfald af nostalgi fik jeg lyst til at genoplive – og forbedre – en klassiker fra da jeg var studerende, nu hvor månedens benspænd er studentermad. Dengang var det bestemt ikke altid, jeg spiste varm mad til aften, men når jeg gjorde, var …
Da jeg havde gæster i lørdags, serverede jeg græskar- og gulerodssuppe samt pestosnegle til frokost. Midt på eftermiddagen var der dog plads til lidt kage, så der satte jeg denne gammeldags kringle på bordet. Jeg havde kraftigt undervurderet portionen, så der var riiiigelig kage… men hvornår er det egentlig et problem? (jeg sørgede selvfølgelig for at pakke resten af min kringle pænt ind og lægge den i fryseren – altid godt med backup-kage i nødsituationer!).
Rabarberne fandt jeg i fryseren – dem var jeg nemlig så forudseende at fryse ned i sommers, så jeg kunne hive dem frem til en lejlighed som denne. Jeg har dog også set, at Irma ofte har frosne rabarber i deres kølediske.
Inspirationen til denne kringle kom fra et lille krøllet udklip fra et blad… hvilket kan jeg ikke se, men jeg tror, at originalopskriften er fra Meyers. Jeg valgte dog at pille lidt ved selve dejen samt ‘opgradere’ min kringle ved at øge mængden af fyld betragteligt, for jeg synes ofte, at hjemmelavede kringler bliver lige lovlig brødagtige.
ca. 16 personer
2 dl sødmælk
25 g gær
2 æg
8 dl hvedemel
1 spsk rørsukker
1 tsk salt
100 g blødt smør
Rabarberfyld:
150 g rabarber
2 spsk rørsukker
Marcipanfyld:
200 g marcipan
1 dl rørsukker
100 g blødt smør
Pynt:
Sammenpisket æg, rørsukker og mandelflager
Hæld sødmælken (tag den direkte fra køleskabet) og hæld den i en skål. Rør gæren ud i mælken og tilsæt så æggene. Rør det grundigt sammen, inden du tilsætter mel, sukker, salt og smør i. Rør det sammen og ælt det til en god, blød dej. Læg dejklumpen tilbage i skålen, dæk den med et fugtigt viskestykke og lad den hæve på køkkenbordet 1-1½ times tid.
Mens dejen hæver, hælder du rabarberne i en lille gryde sammen med 2 spsk rørsukker og lader det simre i 5-10 minutter, indtil rabarberne er bløde og lidt smattede. Rør derefter marcipanfyldet sammen i en skål.
Når dejen er hævet, vender du den ud på meldrysset bord. Rul dejen ud, så den er ca. 18 cm bred og 1 cm tyk (obs – sørg for at have god plads, for det bliver et ret langt stykke). Smør rabarberfyldet ud på midten af dejbanen – helt ud til begge ender – og fordel derefter marcipanfyldet på samme måde, så der midterstykket på hele dejbanen er dækket af begge typer fyld. Fold derefter først den ene dejside ind over fyldet og dernæst den anden dejside, så fyldet er helt dækket af dejen. Løft forsigtigt – meget forsigtigt – dejen over på en bageplade med bagepapir og form en kringle – eller snyd ligesom jeg og nøjes med at klemme enderne sammen, så dejen danner en ring.
Pensl din kringle med æg og drys derefter sukker og mandelflager ud over den. Bag den ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Note: Denne kringle har en dejlig smag af både rabarber og marcipan. Jeg er glad for, at jeg øgede mængden af fyld, for ellers ville der have været for lidt – i hvert fald til mine smagsløg. God og luftig dej – i det hele taget en ganske fin kage, hvis du er til den mere gammeldags type. Vær bare opmærksom på, at denne portion er ret stor… 🙂
Disse pestosnegle lavede jeg som tilbehør til græskar- og gulerodssuppen. Basilikum er ganske vist ikke i sæson, men vi har nusset godt om den basilikumplante, der har stået i vores vindueskarm de seneste måneder, så den har levet fint – indtil nu, for den måtte …
Første benspændsret i denne måned er denne grøntsagssuppe, som jeg serverede for mine gæster i går. Retten er inspireret af en smuk suppe, jeg så i november-nummeret af Spis Bedre, men jeg ændrede en del på sammensætningen. Græskar- og gulerodssuppen er billig, sund og mættende …
Januar er nok måneden med det dårligste ry. Det er hangover-måneden – den stakkels måned der følger lige efter den festlige og hyggelige julemåned, hvor de fleste danskere spiser og drikker i rigelige mængder. Så rigelige mængder, at januar ofte både er slankemåned og sparemåned. Af samme grund har jeg tidligere haft sunde, nærende og billige benspænd såsom grødtema og indmadstema.
I november bad jeg om gode bud på, hvad jeg skal have af benspænd i 2014, og der var mange sjove og interessante forslag. Et af de bud, der gik igen flere gange, var ‘billig mad’. Det er et benspænd, jeg selv har overvejet flere gange, men hver gang har afvist, for jeg synes egentlig ikke, at det er svært at lave billig mad. Det er til gengæld sværere at lave billig, sund og lødig mad, og det fik mig til at tænke på min studietid.
Da jeg var studerende, interesserede madlavning mig ikke synderligt. Jeg var (trods alt) ikke typen, der kunne nøjes med kogt spaghetti vendt i ketchup, men mange aftener snuppede jeg blot et par rugbrødsmadder eller en portion havregryn. Jeg spiste ikke nok grøntsager – de var jo dyre (troede jeg) – men jeg spiste til gengæld for megen pasta i det hele taget. Siden dengang er jeg blevet ældre og klogere (i hvert fald på visse områder), og ind imellem kan jeg godt tænke tilbage på dengang og ønske, at jeg interesserede mig mere for madlavning på det tidspunkt.
Det råder jeg bod på nu. Denne måneds benspænd er dedikeret til mad, jeg ville lave, hvis jeg var studerende i dag. Der vil være fokus på billig, enkel og rimelig sund mad. Jeg håber, at det vil inspirere studerende og andre, der gerne vil være bedre til at spise billigt og varieret uden at gå på kompromis på fødevarekvaliteten. For ja, selvom jeg fokuserer på billig mad i denne måned, så vil mange af råvarerne fortsat være økologiske. Mange af råvarerne vil også være sæsonvarer – det er nemlig også en god måde at holde prisen nede på, og du får samtidig de råvarer, der er mest saft og kraft i. Og sidst men ikke mindst vil der nok også snige sig noget Stop-Spild-af-Mad-inspireret mad ind i måneden. Vi spiser tit restemad her i huset – i en eller anden form – og jeg vil forsøge at vise en række eksempler på, hvordan du får det maksimale ud af dine råvarer.
Jeg er inde i en stime af gode kålsalater for tiden. I går bloggede jeg om en blomkåls- og gulerodssalat, og i december skrev jeg blandt andet om en rødkålssalat med kirsebær og rød grape og et par andre anderledes rødkålssalater. Tidligere på ugen serverede …
