Måned: december 2012

Restaurant Relæ

Restaurant Relæ

Lige før jul lokkede jeg gemalen med på Restaurant Relæ. Jeg har længe ønsket at spise på denne restaurant, og sidste år besluttede jeg, at jeg skulle nå forbi stedet i løbet af 2012, så det var på et hængende hår, at vi nåede det. 

Løgtærte med ost

Løgtærte med ost

I dag var vi til årets sidste julefrokost, hvor vi medbragte denne enkle løgtærte, som blev brugt som tilbehør til kødretterne. Inspirationen kommer fra Arla, hvor jeg på et tidspunkt faldt over en løgtærte med ost, men jeg valgte at lave en anden bund – 

Stegte skovduer med perlebyg

Stegte skovduer med perlebyg

skovduer, stegt due, stegt skovdue, skovdue, due, vildt, rødvin, grøntsagsbouillon, bouillon, laurbærblade, perlebyg, champignons, svampe, rødløg, honningLige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med  hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør bestående af perlebyg, rødløg, champignons og honning.

Stegte skovduer med perlebyg, rødløg og honning

2 personer

2 skovduer, rensede
smør
1½ dl rødvin
1½-2 dl kraftig grøntsagsbouillon
2 laurbærblade
salt og peber

Perlebygstilbehør:
3-4 dl perlebyg
150 g champignons skåret i skiver
1 stort rødløg, skåret i tynde både
honning
salt, peber og timian

Halvér dine skovduer og brun dem i smør i en gryde. Tilsæt rødvin og lad det koge halvt ind. Vend duerne i det og tilsæt så bouillon og laurbærblade. Læg låg på og lad det simre i ca. 45-60 minutter.

Kog imens perlebyggen. Når de er møre (men stadig har lidt bid), hælder du vandet fra. Steg svampe og løg på en pande i en god klat smør og lidt timian. Vend det i perlebyggen og smag til med salt, peber og honning. Servér det sammen med skovduerne og pynt evt. retten med en lille krydderurtekvist (sådan for at bryde de brune/dunkle farver).

Note: Denne udgave af skovduer er en lidt anderledes måde at få due på, men ikke desto mindre en god kombination, da tilbehøret klæder fuglen rigtig godt. Perlebyggen en dejlig afveksling fra kartofler, ris og pasta, som ofte bruges som tilbehør her i Danmark.

Juledrink: Cranberry kisses

Juledrink: Cranberry kisses

Den dramatiske juleaften indeholdt også andet end mad – der var også plads til lidt julekonfekt, og så var der såmænd også tid til en lille juledrink, mens vi ventede på, at juleanden blev klar. Da jeg var til whiskysmagning, fik jeg – udover en 

Vagtler med æbler og grønkål og langtidsstegt and med appelsinsauce

Vagtler med æbler og grønkål og langtidsstegt and med appelsinsauce

Disse vagtler serverede jeg som forret til juleaften, der blev en oplevelse ud over det sædvanlige! Men mere om det efter denne opskrift. Vagtler med æbler og grønkål 5 personer 3 vagtlersmørsalt3 Belle de Boskoop æbler, skåret i tern1 stort løg, skåret i både½-1 dl 

Julekonfekten er klar

Julekonfekten er klar

Julekonfekten er nu klar til i aften – juleaften – hvor de søde sager skal nydes, mens vi pakker gaver op. Ovenstående billede viser et udsnit af fadet, og vanen tro er det meste af julekonfekten hjemmelavet.

I år består julekonfekten af:
brændte mandler med kanel
– økologiske dadler
– marcipankugler fyldt med crunchy peanutbutter
fyldte chokolader med saltkaramel
– marcipan fyldt med nougat og overtrukket med chokolade
– rosiner vendt i chokolade
– Summerbird risalamande-mandler

Marcipankugler med peanutbutter

– et nyt påfund, der opstod spontant, mens jeg stod og rullede marcipan ud. Jeg brugte i øvrigt en ren rå marcipan fra Økoladen, og den var ganske god – mild og ikke så sukret som de klassiske marcipanmærker. Kuglerne laves ganske enkelt ved at tage lidt marcipan og trykke det til en tynd, flade skive, som du putter en lille smule crunchy peanutbutter på. Vær forsigtig med mængden af peanutbutter, for der er ikke plads til meget i de små kugler. Tryk marcipanen sammen med peanutbutteret, rul det til en kugle og overtræk den med mørk chokolade.

Pynt den evt. med lidt hakkede pistacienødder eller andet funky pynt.

fyldte chokolader

De fyldte chokolader med saltkaramel var gemalens påfund, for han mente, at det skulle vi lave lillejuleaften. Fluks blev der købt noget Valrhona-chokolade – til fyldte chokolader skal du bruge kvalitetschokolade – og så snusede jeg lidt rundt på nettet for at finde en god opskrift på saltkaramel. Jeg faldt for en opskrift hos Valdemarsro, men kom til at putte lidt mere glukosesirup i, da jeg skulle lave det. Heldigvis gav det ikke problemer.

Saltkaramel:
2½ dl fløde
125 g rørsukker
70 g glukosesirup
1-½ tsk saltflager – for eksempel fra Læsø salt eller Il Fornaio

Kog sukker, fløde og glukosesirup ved middelvarme i ca. en halv time. Hold godt øje med kasserollen, for karamelmassen vil virkelig gerne koge over, hvis den kan slippe af sted med det. Husk at røre lidt i gryden ind imellem. Tag gryden af varmen og lad den køle en smule af. Jeg satte halvdelen af karamelmassen til side (mere om dette en af de nærmeste dage), og den anden halvdel smagte jeg til med salt.

Da det var helt afkølet, puttede jeg det i en sprøjtepose og brugte det under produktionen af de fyldte chokolader.

Jeg brugte ca. 350 g god chokolade (kombination af Guanaja 70% og Caraibe 66% fra Valrhona) til de fyldte chokolader.

Da chokoladerne var støbt og slået ud af formen, blev de penslet med lidt guldglimmer.

Kåldolmere med krondyrkød

Kåldolmere med krondyrkød

Hakket vildt – især hakket krondyrkød – kan bruges i mange af de samme opskrifter som hakket oksekød. Jeg har tidligere testet det i form af en krondyrburger, og i fredags prøvede jeg så at lave kåldolmere med hakket krondyrkød i. Da jeg stadig havde 

Sådan flår du en fasan

Sådan flår du en fasan

Sådan flår du en fasan på få minutter! Det er nemlig ikke særlig svært. Har du nogensinde prøvet at plukke en høne (og nu taler vi ikke om i overført betydning), så ved du, at det ikke er særlig spændende at gøre et fjerkræ klar 

Restaurant Pluto

Restaurant Pluto

restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restaurant Pluto, restauranter i KøbenhavnI sidste uge var jeg – som tidligere nævnt – på juleshopping med min Onkel Rejsende Mac, og vores rute endte på Restaurant Pluto, hvor vi mødtes med kæresterne. Stedet åbnede for få måneder siden, og indtil nu har jeg kun hørt godt om stedet – hvilket viste sig at være helt fortjent. Jeg vil dog lige starte med at undskylde billedkvaliteten – mit kamera var ikke så glad for belysningen.

Der er en del retter at vælge imellem på Restaurant Pluto – både inden for snacks, forretter, hovedretter og desserter – og tjeneren fortalte, at portionerne generelt var i forretsstørrelse. Hun mente dog også, at man sagtens kan klare sig med 2-3 retter, og det modsagde – efter min mening – lidt det med forretsstørrelsen.

Gemalen og jeg besluttede os for at dele en charcuterie-tallerken, som var fyldt med lækre pølser, skinke og paté. Især andepølsen – der ligger lige foran de syltede cornichoner – var ret god, men det er en ret stor portion, så det var godt, vi delte den. Du kan i øvrigt sagtens vælge den som forret og så spise en ret mindre end det, vi valgte, men nu ville vi gerne prøve en del ting fra menuen, så vi valgte hver to fiske- eller kødretter samt en dessert.

restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restaurant Pluto, restauranter i KøbenhavnFiskeretterne så ret interessante ud, og her endte jeg med at vælge pighvar, der blev serveret sammen med stegt kyllingeskind og svampe. Fisken var mør og smeltede nærmest på tungen og fungerede overraskende godt med det sprøde kyllingeskind, som gav salt og fedme til retten. Nu har jeg efterhånden stødt på kombinationen af fisk og kyllingeskind et par gange, og det fungerer langt bedre, end man skulle tro. Det er i øvrigt en god ‘begynderret’ for fiskeskeptikere, for fisken er så mild og fast i kødet, at den ikke minder særlig meget om de fisk, folk typisk ikke kan lide (for eksempel kogt torsk).

hovedret, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restaurant Pluto, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod for mit vedkommende af onglet (også kendt som nyretapper), marv, supermøre løg samt rødvin. Det var en rigtig solid og dejlig vinterret. God og kraftig med masser af smag, hvor både kød og løg var så møre, at det kunne spises med sugerør.

isdessert, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restaurant Pluto, restauranter i KøbenhavnSidst men ikke mindst – desserten. Jeg var ved at være mæt på dette tidspunkt, men desserterne så ret spændende ud, så dem blev vi også nødt til at prøve. Det var ret svært at vælge, men jeg endte med en mælkeis med roesirup, små marengs og valnødder. En rar og behagelig dessert med den bløde, milde is, de sprøde, fine marengs samt de søde valnødder. Glimrende afslutning på et rigtig godt måltid.

Maden på Restaurant Pluto var formidabel, betjeningen god og humoristisk, og stedet virkede i det hele taget hyggeligt og velbesøgt. Vi endte med at betale ca. 400 kr per person, hvilket i mit tilfælde dækkede over ½ charcuterie-tallerken, tre retter og et par glas vin. Ret god pris i forhold til kvaliteten.

Det er meget små detaljer, som jeg kan slå ned på mht. besøget på Restaurant Pluto. Vi sad ikke ligefrem det bedste sted – vores runde bord var ret lille til fire personer, og her savnede jeg lidt mere albuerum (eller tallerkenplads om man vil – det var jo først og fremmest dem, der fyldte på bordet). Desuden var køkkenet utrolig glade for at bruge foie gras i mange retterne, og det var lidt irriterende, når man som jeg ikke er synderlig glad for denne spise.

Restaurant Pluto får en helt klar anbefaling og fem solide (jule-)stjerner. Spis der før din nabo!

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

I lørdags havde jeg gæster, og da Vegetarvennen var en af dem, bestod menuen naturligvis af vegetarmad – i dette tilfælde pastinak-blomkålssuppe samt hvidløgsknuder. Jeg lod mig inspirere af en pastinak-kartoffelsuppe, som jeg lavede tidligere på året, men lavede en række ændringer såsom at bruge