Måned: april 2011

Gulerodskage med limecreme og kokosflager

Gulerodskage med limecreme og kokosflager

Er det ikke alt for lang tid siden, jeg har blogget om retter med citrus i? Det synes jeg selv, så nu får I lige et styks gulerodskage med limecreme… at se på… ja, den er spist for længst, for det var i vinters, jeg 

Saftige spinatpandekager

Saftige spinatpandekager

I søndags eksperimenterede jeg med at bage saftige og sunde spinatpandekager, og det endte med at blive så vellykket, at jeg har lovet mig selv, at det må jeg gøre igen, for denne kombination var både saftige og mættende. Spinatpandekager 7 stk. 400 g frosset 

Farsbrød med oliven, salatost og bacon, rødbede- og bønnesalat

Farsbrød med oliven, salatost og bacon, rødbede- og bønnesalat

I søndags havde vi inviteret gæster på besøg, hvor jeg serverede farsbrød (inspireret af en opskrift, jeg så på et tidspunkt hos Newyorkerbyheart) og en rødbede- og bønnesalat. I sidstnævnte ville jeg have brugt sorte bønner, men havde glemt at lægge dem i blød aftenen inden (meget klassisk fejl ved bønneretter, som jeg troede, jeg var vokset fra – suk!). I stedet brugte jeg hvide cannellinobønner fra dåse.

 Farsbrød

6-8 personer

1 kg oksekød 3-7%
1 æg
100 g salatost med chili og oregano
160 g hakkede oliven
2 tsk oregano
2 tsk basilikum
salt og peber
100-150 g god tyk bacon
hickory-sauce*

Bland oksekød, æg, smuldret salatost, oliven og krydderier til en fars og form et farsbrød ud af det. Læg baconskiverne på, så det dækker kødet, og smør baconen med hickory-sauce. Stil farsbrødet i ovnen ved 200 grader og lad det stege i en time.

*kan du ikke finde hickory-sauce i supermarkedet, kan du røre din egen bbq-sauce og bruge den i stedet

Note: Det er meget sjældent, at jeg får farsbrød, men der er sådan lidt hygge og retro over det, og så er det jo en utrolig let ret. Ganske fint touch med saucen oven på baconen.

Rødbede- og bønnesalat

4-5 personer

700 g skrællede rødbeder
1 dåse cannellinobønner
1 dl fløde
2 dl mælk
salt
1 håndfuld frisk citrontimian

ekstra citrontimian til pynt

Rødbederne skæres i mindre stænger og vendes i et fad med de skyllede bønner, fløde og mælk. Krydr det med salt og drys citrontimian over. Stil det i ovnen ved 200 grader i en lille times tid – tjek rødbedernes mørhed ved at stikke til dem med en kniv undervejs. Drys frisk citrontimian over lige inden servering.

Note: En ok bønnesalat, men jeg tror stadig, den havde været bedre med med sorte bønner. Jeg blev lidt irriteret over fejlen, hvilket kom til at gå lidt ud over retten, da jeg ikke fik leget så meget med sammensætningen, som jeg oprindeligt havde planlagt.

Mørk chokoladekage med trøffelcreme

Mørk chokoladekage med trøffelcreme

En dejlig mørk chokoladekage blev medbragt, da en af mine kolleger havde fødselsdag. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på mørk chokoladekage fra den dejlige bagebog ‘Byens bedste kager’, hvor jeg fandt en opskrift, som jeg legede videre med, så den passede til de råvarer, 

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Da vi for nylig var i Spanien, købte vi en masse gedeost med hjem, og en af dem røg i denne gedeostepesto, som jeg fik lyst til at lave. Jeg brugte en forholdsvis hård gedeost, der havde næsten samme konsistens som parmesan. Samtidig skulle jeg 

April: Linser, bønner og ærter

April: Linser, bønner og ærter

Jeg har udviklet en vis fascination af linser, bønner og ærter de seneste år og har for alvor fået øjnene op for, hvor mange måder du kan bruge dem i madlavningen, uden at det bliver trist, tørt eller kedeligt. Det kan man også se på vores lager, for jeg køber det, så snart jeg ser det på tilbud, og da vi lige har været sydpå, hvor det plejer at være billigt at købe, så kan jeg jo lige så godt slå tre fluer med ét smæk og få brugt nogle råvarer fra vores lager, lave sund og nærende mad samt gøre det til april måneds benspænd.

Hvad synes du om månedens benspænd? Er linser en anelse kedeligt i dine øjne, eller benytter du tit muligheden for at snige dem med i salater, sammenkogte retter, supper og hvad de nu ellers kan bruges til?

Afrunding af Barcelona

Afrunding af Barcelona

… og efter isen lørdag eftermiddag nåede vi ikke så meget mere. Vi så det berømte magiske springvand blive tændt kl. 19 og nød synet og musikken et stykke tid – måske 15-20 minutter, inden vi gik videre. En lille springvandskavalkade afrunder dette indlæg. Efter 

Chokolademuseum, en tur i parken og en håndholdt is

Chokolademuseum, en tur i parken og en håndholdt is

Lørdag eftermiddag nåede vi også forbi Barcelonas chokolademuseum – Museu de la Xocolate – noget et madøre som jeg ikke kan stå for! Billetten var selvfølgelig en plade chokolade, hvilket var ret godt tænkt, og den gav adgang til en udstilling, hvor chokoladens historie – 

Kirker og skøn frokost

Kirker og skøn frokost

Lørdag gik vi rundt i den gamle del af byen og nød vejret og den hyggelige stemning. Gemalen havde planlagt en rute, hvor første stop var Santa Maria del Mar – eller Havets Katedral som bygningen også kaldes. Det er en af de smukkeste kirker, jeg har set, og jeg var ret vild med den gennemførte gotiske stil, kirken var holdt i. Meget enkel og ligetil og ikke overfyldt med alle mulige gyldne og prangende dikkedarer. Her er lidt stemningsbilleder fra stedet:Jeg tror, det er første gang, jeg har set et skull som en del af gulvdekorationen i en kirke…Dernæst gik turen til domkirken herover. Den var dog ved at blive restaureret, så det var svært at få ordentlige billeder af den både indvendig og udvendig.

Der er tilknyttet et kloster, og vi gik også en tur i den lille klosterhave, hvor der både var et springvand, en fiskedam… og en flok på 13 hvide gæs!Hvem kigger ind, og hvem kigger ud?

Vi gik videre og var blandt andet forbi El Bosc de les Fades som et vennepar havde anbefalet. En skøn dunkel café med spændende fantasyudsmykning. Vi var der lige før frokost, men det virkede ikke helt på personalet, som om de helt havde åbent for gæster, så vi gik igen med en plan om at vende tilbage senere. Desværre endte vi med at gå en helt anden vej senere på dagen, så jeg har stadig til gode at opleve tordenvejret (!), som cafeen har om eftermiddagen.

Vi gik tur nede ved havnen, nåede forbi en masse gode boder og var såmænd også kort forbi shoppingcentret, inden vi til sidst endte på Can Ganassa, som en af vores guidebøger anbefalede. Det lod også til at være ret populært – vi måtte vente lidt, inden vi kunne få bord – og mange lokale spiste der, hvilket jo altid er et godt tegn.

Efter at have studeret, hvad andre spiste, bestilte vi først en salat, som vi delte. En ganske fin, sprød og frisk salat – dog var selve bladene lige lovlig store.
restaurant, BarcelonaDernæst til selve hovedmåltidet – en lækker paella-agtig ret – dog med små nudelstykker – i en lækker grøntsagssauce og med muslinger, blåmuslinger og store skønne rejer. Den mættede temmelig godt, og jeg kunne godt have brugt flere rejer i retten, men den smagte fint.

Tickets i Barcelona

Tickets i Barcelona

Da jeg læste på Winenews for et par måneder siden, at Ferran Adrià (som driver en af verdens bedste restauranter, El Bulli) havde besluttet sig for at åbne et nyt spisested i Barcelona, hvor maden skulle minde en del om El Bulli, besluttede jeg straks,