Måned: august 2010

Solbærsaft

Solbærsaft

Tidligere på ugen fik jeg en stor pose friskplukkede solbær fra min mor, og de skulle jo omsættes. Jeg lavede et lillebitte glas solbærmarmelade – mest af alt for lige at få en smule marmelade med mørke bær i huset, for det har vi ikke 

MASH

MASH

Vores tur til København i onsdags sluttede med et besøg hos MASH, der markedsfører sig på at være et moderne amerikansk steakhouse. Stedet var ikke valgt på grund af månedens benspænd – det var faktisk lidt af et tilfælde, at de to ting faldt sammen. 

Udstyrsshopping og lækkerier i København

Udstyrsshopping og lækkerier i København

Onsdag stod blandt andet på en tur til København. Jeg er typen, der helst skal nyttemaksimere min tid, så vi skulle både nå forbi en – efter sigende – god isbutik, et par specialforretninger samt MASH, som jeg det sidste år har drømt om at spise på. Først tog vi dog i Ikea for at kigge efter et par ting, og da vi skulle derfra, var jeg blevet temmelig tørstig. Motiveret af månedens benspænd samt tørst var det oplagt at gå på den nærliggende McD for at hente en sodavand. Det er ellers flere år siden, jeg sidst har aflagt kæden et besøg, men nu jeg alligevel var der, købte jeg også tre ostechilikugler, som gemalen og jeg kunne dele. De smager djævelsk godt, men efter to-tre stykker er jeg også tilpas mæt af fedtet til, at jeg ikke skal have flere af dem.

Første stop på ruten i København var Is à Bella – en isbutik, jeg læste en rosende omtale af på Politikens hjemmeside for et par måneder siden. Isbutikken sælger italiensk is, hvor der ikke er tilsat sukker og farvestoffer og som er glutenfri. Her kan både mælkeallergikere, veganere og diabetikere være med.

Jeg valgte en blodappelsinsorbet samt en skovbær-rismælkeis (forrest), mens gemalen tog lakridsis og citronis. Jeg var meget, meget tilfreds med mit valg – det var fuldt på højde med de is, vi fik i Italien i maj, og især blodappelsinsorbeten var meget spændende. Jeg prøvesmagte også gemalens is, og lakridsisen var fin (jeg er dog mere til lakridsis, hvor lakridsen er i ‘koncentrerede’ striber i vaniljeisen), mens jeg syntes, at citronisen var for bitter.

Efter isen tog vi til H.W. Larsen, der har et butik i Kødbyen. Udvalget er ret bredt, men lidt færre ‘sære’ ting, end jeg havde forventet. Vi så dog nogle kæmpestore piskeris, som jeg selvfølgelig blev nødt til at fotografere!

(efter billedet var taget, så vi et, der var endnu større, men der ville jeg ikke hive kameraet frem igen).

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville bruge noget tid på at nørde rundt, men butikken havde den mest enerverende højlydte ringeklokke, så jeg allerede efter to minutter havde lyst til at løbe skrigende derfra, fordi den var så ubehagelig at høre på.

Jeg fandt lidt, jeg ville have med hjem, og stillede mig så i kø, hvor jeg fik lov til at stå og vente i lang tid, selvom der kun var et ægtepar foran mig. Efter at have stået og ventet, mens køen bag mig voksede til 8-9 personer, valgte jeg til sidst at sætte varen tilbage på hylden og gå, for på det tidspunkt var de nået til betalingen – og så viste det sig, at deres betalingsmaskine var nede – argh!

Konklusion – udvalg og pris var ok, men den hysterisk høje ringeklokke og den langsomme betjening gjorde, at det ikke er et sted, der giver mig lyst til at vende tilbage lige med det samme.

Vi fortsatte videre til Kunst & Køkkentøj, hvor jeg så ville shoppe i stedet. Der var en del sjove dimser, men jeg havde håbet, at bageformsudvalget var noget bedre – her blev jeg lidt skuffet. Til gengæld var der andre fine ting, og jeg endte med at købe en lille springform, en hulske, to store tyller samt et bundt sprøjteposer.

Bagefter susede vi i Magasins afdeling, Mad & Vin, for jeg skulle shoppe amerikanske sodavand! Jeg fandt også det seneste nummer af Smag & Behag, som straks røg ned i kurven, samt nogle chokoladelækkerier.

Der var lige lidt ekstra tid, inden vi skulle spise på MASH, så vi gik en tur i kvarteret. Gemalen lokkede mig med i Marmorkirken, og det var et forbløffende syn. Jeg har aldrig været herinde før, men der var meget, meget smukt, og jeg blev faktisk lidt rørt af synet. Det har jeg ellers aldrig prøvet blot af at se en kirke, men det her var nu noget særligt.

Amerikanske varer

Amerikanske varer

I weekenden bestilte jeg en række amerikanske varer fra den tyske hjemmeside Americanfood4U, og det ankom så i dag (da jeg ikke var hjemme i går, hvor de forsøgte at aflevere første gang). Der er rigtig mange varer på den side, så det er svært 

Bagels med røget laks

Bagels med røget laks

En af de ting, jeg forbinder med USA, er bagels. Gennem en del år har jeg undret mig lidt over, hvorfor lige præcis denne type ‘bolle’ er så populær derovre (især på grund af hullet), men nu har jeg læst om bagelens oprindelse på Wikipedia 

Lammesteak med figen-ananassauce

Lammesteak med figen-ananassauce

figen-ananassauce, sauce, banan, figner, ananas, rørsukker, citroner, acaciehonning, honning, kardemommekapslerNu holder vi lige en kort pause fra amerikaner-eksperimenterne, og så vil jeg vise den spændende frokost, jeg tryllede frem i går. Man må jo godt forkæle sig selv og gemalen lidt, når man har ferie…

Jeg tog to lammesteaks, ridsede dem med en skarp kniv og gnubbede dem med salt. Derefter dryssede jeg lidt fint sort peber over samt dryppede lidt acaciehonning, inden de kom i ovnen, hvor de fik ca. 20 minutter ved 200 grader og 20 minutter ved 160 grader.

Saucen fik jeg ideen til, da jeg bladrede i ‘Grigos bær og frugter’. Her er der en dessertsauce med figner, bananer og æbler, men jeg tænkte, at det kunne være spændende at lave en frugtsauce til en kødret, så jeg erstattede æbler med ananas og lavede lang en række andre ændringer, så saucen blev knapt så sød og dessertagtig. Jeg endte også med en pænt stor portion, så nu har jeg prøvet at fryse halvdelen ned.

Figen-ananassauce
4 personer

1 meget moden banan i skiver
3 modne figner
150 g frisk, sød ananas i tern
2 dl vand
100 g rørsukker
saften fra en citron
60 g acaciehonning
4 kardemommekapsler

Put bananskiver og ananastern i en gryde. Skrab frugtkødet ud på fignerne og put det i gryden. Hæld resten af ingredienserne i og lad det koge ved middelvarme i ca. 10 minutter. Blend det og smag det til med salt og evt. mere citron.

Note: Uha, hvor var det en skøn lille ret! Sådan en frugtsauce har potentiale, og den kan sagtens laves med mindre sukker end ovenstående. Det må jeg eksperimentere videre med ved lejlighed…

BLT sandwich og første færdigmix

BLT sandwich og første færdigmix

BLT sandwichen er ifølge Wikipedia den næstmest populære sandwich i USA, og jeg har ofte set referencer til den i diverse amerikanske tegneserier. Jeg tror dog aldrig, at jeg har smagt en, og da den er helt ufattelig let at lave, så blev sådan en 

Peanut butter jelly time!

Peanut butter jelly time!

Her til morgen smurte jeg et par peanut butter & jam sandwiches, som jeg delte med gemalen. Jeg havde researchet lidt og opdaget, at det er ret forskelligt hvilken type marmelade eller syltetøj, som amerikanerne foretrækker at smøre på. Det mest almindelige er jordbær, men 

August: Amerikansk mad

August: Amerikansk mad

Denne måneds benspænd har jeg glædet mig til i lang tid. Den er lagt her i august, fordi jeg forventer, at der indgår nogle grilleksperimenter i rækken af retter, for det er en af de ting, jeg forbinder med amerikansk mad.

Nu er der muligvis nogen, der vil være næsvise og spørge, om jeg så skal spise på fastfood-kæder hele måneden, men amerikansk madkultur er heldigvis mere og andet end burgere, fritter og nuggets. Det skal der nu også være plads til i denne måned, men så vil jeg nok foretrække at lave det selv.

Til gengæld vil jeg åbne op for, at der i langt højere grad skal være plads til at afprøve nogle af alle de sjove, skøre og sære færdigprodukter, som amerikanerne har. Det er ellers ikke noget, som er så ‘fint’ her i Danmark, hvor vi foretrækker at lave alting selv, men de skulle også have væsentlig flere kvalitets-færdiglavede produkter, end vi kan støde på herhjemme. Faktisk er det helt vildt, hvor mange færdigprodukter, man tilsyneladende kan få i USA – siger mine kilder mig, for jeg har desværre ikke været i USA endnu, men det håber jeg at kunne realisere inde for de næste par år.

I foråret fik jeg en pakke fra USA fra en meget venlig og betænksom amerikaner, og hun havde blandt andet lavet en kogebog til mig med retter fra de forskellige egne i USA. Den skal for alvor i brug i denne måned, og så skal jeg have prøvet et par ting, hun sendte mig. Det bliver simpelthen så sjovt! Den bliver suppleret med et par andre ideer, jeg har haft liggende et stykke tid samt mine fordomme om, hvad amerikansk mad er, og hvilke af disse jeg synes vil være sjovt at lave. Jeg vil bevise, at der også er sunde retter i det amerikanske køkken, og så håber jeg ellers, at I vil synes det er spændende at læse om, og at der ikke er nogen, der bliver fornærmede over, hvordan jeg definerer månedens benspænd.

Og til allersidst vil jeg godt komme med en undskyldning til amerikanerne. I mange år har jeg ikke forstået jeres passion for peanut butter og slet ikke peanut butter & jelly sandwichen. Det er to temmelig kalorieholdige ingredienser, der smøres på toastbrød, og så smager det ikke godt. Meget mærkeligt. Men men… så fik jeg en bøtte Jif peanut butter creamy i pakken fra USA, og pludselig så jeg lyset. Peanut butter kan jo smage FANTASTISK! Hold da op, hvor var det guf! Det er faktisk så lækkert, at jeg er ved at anskaffe mig en bøtte mere. Derfor vil jeg også gentage forsøget og lave en peanut butter & jelly sandwich i morgen – og smager det stadigvæk for underligt, så tror jeg bare, at jeg smugspiser det peanut butter… mmm….

Ferskensuppe med kokosflager

Ferskensuppe med kokosflager

Senere i dag annoncerer jeg denne måneds benspænd (og der er noget at glæde sig til – det bliver sjovt!), men inden da vil jeg lige nå at vise den sidste af juli måneds påfund – en ferskensuppe med kokosflager. Den originale opskrift så jeg