Tag: safran

Lingongrottor – svenske julekager

Lingongrottor – svenske julekager

Danmark deler mange juletraditioner med de andre lande i Norden, men det er dog også lykkedes mig at finde en række spændende og anderledes småkager hos vores nordiske fæller, mens jeg researchede til månedens julesmåkage-benspænd. I weekenden bagte jeg således disse svenske lingongrottor – eller 

Caudle – engelsk middelalderdrik

Caudle – engelsk middelalderdrik

Da jeg researchede på månedens varme drikke-benspænd, faldt jeg blandt andet over caudle – en engelsk middelalderdrik, der lød ret interessant. Den kan laves på mange forskellige måder, og jeg er både stødt på versioner lavet på øl og på vin. Varm øl er jeg 

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Jeg kendte ikke på forhånd denne tapasret, som jeg fandt i kogebogen ‘Tapas & snacks’. Den lød dog meget indbydende, og da serrano-skinke og artiskokhjerter er hyppige ingredienser i tapas, syntes jeg, at den var meget velvalgt til månedens tapas-tema. Jeg brugte lidt mere hvidløg i retten, og så udskiftede jeg bouillon med mere hvidvin.

Artiskokhjerter i safransauce

2 personer

3 artiskokhjerter i vand
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk serrano-skinke, finthakket
4 friske mynteblade, finthakkede
5-6 spsk hvidvin
en knivspids safran (5-7 tråde)
1 tsk hvedemel
2 tsk koldt vand
salt

Hæld olie på en pande og steg hvidløgene ved mediumvarme i et halvt minuts tid, mens du rører i dem. Tilsæt skinke og mynte og lad det stege, til skinken begynder at tage farve. Tilsæt halvdelen af vinen samt safran og rør godt rundt. Lad det simre, mens du hælder det kolde vand i en lille skål og rører melet ud i det. Rør melblandingen ud i safransaucen sammen med resten af vinen og lad den simre et par minutter. Hvis saucen bliver for tyk, kan du spæde den op med hvidvin eller vand. Skær dine artiskokhjerter i kvarte og læg dem i saucen. Lad dem simre i saucen i et par minutter. Servér straks – evt. sammen med lidt flute.

Note: Saucen er cremet og sødmefuld og klæder de milde artiskokhjerter rigtig godt. En skøn lille tapasret!

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Så er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen. Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde 

Tofarvet torskemousse med safran og ingefær

Tofarvet torskemousse med safran og ingefær

Anden ret i den fem retters middelaldermenu, jeg serverede i onsdags, var denne torskemousse, som jeg så i ‘The Medieval Cookbook’. I bogen har den dog et knapt så flatterende navn, nemlig ‘Departed’ creamed fish! Det er dog mindre suspekt, end det lyder, for navnet 

Buttered beer og brietærte

Buttered beer og brietærte

Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik da også en børnevenlig Harry Potter-udgave, da vi var i London, men en rigtig buttered beer har jeg ikke smagt før. Jeg er dog ikke sikker på, at man kunne få denne drik i middelalderen, for selve opskriften, som jeg har set hos Anarkisten, er fra slutningen af 1500-tallet. Jeg fulgte næsten opskriften – jeg måtte dog udelade stødte nelliker, da det sidste blev brugt i julen.

Buttered beer

3 mindre glas

½ l ale – jeg brugte Williemoes Ale
2 æggeblommer
50 gram rørsukker
1 tsk honning
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
Friskreven muskat
2 spsk smør

Put æggeblommerne og sukkeret i en kasserolle og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Tilsæt krydderier og hæld lidt af øllet i. Pisk det sammen med æggemassen og hæld så resten af øllet i, inden du sætter kasserollen over middel varme. Varm det forsigtigt op under konstant piskning, indtil det er meget varmt – det må ikke koge. Tag gryden af varmen og pisk smørret i og servér det med det samme.

Note: Buttered beer er en krydret og meget sød drik – for sød til min smag desværre, men jeg er heller ikke særlig god til varm øl i det hele taget (øllebrød er en af de få retter, der kan få mig til at rynke på næsen), så det var måske ikke så overraskende. Men er du til søde, varme drikke, kan buttered beer godt være noget for dig.

brietærte, ostetærte, tærte, madtærte, ost, mørdej, tærtedej, hvedemel, smør, brie, æg, fløde, creme fraiche, ingefær, safran

Her lavede jeg også en smule ændringer. Jeg brugt et helt æg mere (og undlod til gengæld at bruge 3 ekstra æggeblommer, da jeg ikke ville ende med æggehvide-rester), og så brugte jeg en creme fraiche på 18% i stedet for 38%.

Brietærte

Mørdej:
160 g hvedemel
130 g iskoldt smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
500 g brie
4 æg
1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
t sk stødt ingefær
½ tsk salt
½ tsk rørsukker
½ g safran

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Bred den ud i et smurt tærtefad – jeg brugte et på ca. 26 cm. Skær skimmel-laget af brien, og put osten i en blender sammen med resten af fyldet. Blend det til en ensartet masse og fordel det ud over tærtedejen. Bag tærten ved 200 grader i 15-20 minutter.

Note: Mild, behagelig tærte. Jeg savnede lidt mere kant – lidt mere krydring, men den er lettilgængelig og hurtig at lave.

Svinekødstærte med kylling

Svinekødstærte med kylling

Der var ca. 200 g kyllingekød tilbage, da vi havde spist kylling med peberrodscreme i weekenden, og det gemte jeg i køleskabet til næste dag. Her bladrede jeg videre i ‘Middelaldermad’ og faldt – meget pudsigt – over en svinekødstærte, hvor man også skal bruge 

Luciaboller – lussekatte

Luciaboller – lussekatte

Den 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, 

Rouille – når vampyrer skal dø

Rouille – når vampyrer skal dø

Jeg læste for nylig en guidebog til gastronomiske oplevelser i Frankrig. Ikke fordi vi skal derned lige foreløbig (desværre), men fordi det var hyggeligt. Her stod der også en opskrift på aioli og rouille, hvor forfatterne hævdede, at rouille minder meget om aioli men indeholder mere hvidløg samt finthakket chili og safran. Så – det råd fulgte jeg – og lavede dermed den mest aggressive og nådesløse hvidløgscreme, jeg nogensinde har smagt! Du skal kun lave denne udgave, hvis du:

a) elsker hvidløg og bare ikke kan få nok
b) spiser den sammen med noget mere smagsneutralt, der kan være med til at dæmpe hvidløgene
c) gerne vil straffe dig selv og sikkert også omgivelserne dagen efter
d) skal på vampyrjagt eller har fornæmet nogle hardcore Twilightfans

Rouille

i rigelige mængder

2 pasteuriserede æggeblommer
6 fed pressede hvidløg
saften fra en ½ citron
salt og peber
lidt tørret knust safran
en lille finthakket chili
en halv liter god olivenolie (jeg brugte dog halvt olivenolie og halvt avokadoolie)

Pisk æggeblommer med hvidløg og tilsæt derefter safran, citronsaft og chili. Dryp et par dråber olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte dråberne langsomt under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Smag til med salt og peber.

Nu er du parat til både at dræbe dine smagsløg, omgivelser og vampyrer – yay!

Mseyer – kylling med oliven og citron

Mseyer – kylling med oliven og citron

I søndags kunne vi igen sætte tænderne i en gang mellemøstlig mad – det er altså et skønt benspænd at have! Jeg havde igen fundet ‘Mellemøstlige køkkener’ frem, som jeg tester for Klematis, og her havde jeg forelsket mig i en opskrift med kylling med