Tag: peberfrugter

Halloweenret med peberfrugter

Halloweenret med peberfrugter

Denne Halloweenret kan laves i mange forskellige udgaver, og jeg har valgt at lave en vegetarudgave. Hvis du ønsker at lave den med kød, så kan du erstatte svampene i retten med hakket eller fintskåret kød. Jeg så udformningen hos Maden i mit liv for 

Bradepandepizza med skinke og svampe

Bradepandepizza med skinke og svampe

En af de ting, jeg virkelig forbinder 90’er-mad med er bradepandepizza! Det var en af de sjoveste ting, vi lærte at lave i hjemkundskab, og jeg elskede den tykke pizza med skinke og andet fyld. Jeg kan huske, at jeg lavede den ofte i mit 

Stop Spild af Tapas!

Stop Spild af Tapas!

sardintapas, tapas, sardiner, brød, peberfrugter, appetizerJeg er nået til vejs ende i forbindelse med tapas-benspændet. I aften annoncerer jeg benspændet for juli, men inden da skal I lige nå at se disse små hapsere, som jeg lavede som en del af tapasbordet tidligere på ugen og som primært blev lavet på rester fra køleskabet.

Øverst er en lille sag, der består af baguette, grillede peberfrugter og sardiner. De grillede peberfrugter var en rest, der blev til overs, da jeg lavede romesco-sauce, mens brødet også var et par dage gammelt. Brødet blev dyppet i væden fra peberfrugterne, og derefter blev pebrene skåret i mindre stykker og fordelt oven på brødet. Sidst men ikke mindst kom der et lille stykke sardin (fra dåse) på toppen. Det er muligvis mere spansk at bruge ansjoser, men nu var det tilfældigvis lige sardiner, jeg havde på lager.

En smuk lille servering med masser af smag – og til dem, der er lidt fiskeforskrækkede, så kan jeg berolige med, at sardiner er rimelig milde i smagen.

kartoffeltapas, tapas, kartofler, mayonnaise, aioli, chorizo, pølse, svinekød, appetizerDen anden servering bestod af kolde, kogte kartofler, mayonnaise og chorizo. Det ligner faktisk små kartoffelburgere – måske noget du kan bruge i madpakken til dig selv og/eller børnene? Retten er bedst med nye kartofler. De skrubbes og koges derefter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af, indtil de er lune, og pil derefter skrællen af. Lad dem køle helt af i køleskabet, inden de flækkes og smøres med aioli eller en god mayonnaise og derefter lægges sammen med en skive chorizo (jeg anbefaler, at du bruger en mildere pølse, hvis den lille tapas er til børn).

Stærk peberfrugtsauce

Stærk peberfrugtsauce

For et par uger siden købte jeg en pose røde peberfrugter hos Aarstiderne. Dem fik jeg gemt grundigt af vejen og glemte derefter alt om dem – indtil for et par dage siden, hvor jeg atter fandt dem frem. De var blevet noget rynkede, men 

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Vi har grillet igen i dag, og dermed satte vi ny rekord – fire grilldage er det blevet til i denne uge. Det er ret tilfredsstillende, for sidste år fik vi slet ikke grillet så mange gange, som jeg havde håbet på. Vores gæster blev 

Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt tomatsalat

Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt tomatsalat

bulgursalat, tomatsalat, salat, bulgur, tomater, rødløg, aubergine, peberfrugter, citronolivenolie, estragon, paprikaI dag var det så varmt og solrigt, at boksetræningen blev skiftet ud med en lang cykeltur i skoven sammen med træningsmakkeren. Vi så også adskillelige cykelrytterhold på turen til og fra skoven, men de kunne selvfølgelig ikke holde samme fart som os… eller… noed…

Aftensmaden bestod af rester fra i går, hvor Bedstevennen var på besøg. Her lavede jeg blandt andet en bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt en tomatsalat. Da vi snakkede en del undervejs, har jeg ikke mål på opskrifterne.

Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt

bulgur
aubergine
olie
salt
gul peberfrugt
citronolivenolie
frisk estragon
paprika

Skær auberginen i tykke skiver og læg dem på et saltdrysset fad. Hæld salt over og lad det stå i en halv time. Hæld bulgur i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i 15-30 minutter, indtil bulguren er mør. Tør aubergineskiverne af med et stykke køkkenrulle, så væde og det meste salt forsvinder. Steg dem på en pande ved rimelig høj varme i en god sjat olie. Bland imens den afdryppede bulgur med lidt citronolivenolie og salt. Når aubergineskiverne er stegt, skæres de i strimler og blandes i bulgursalaten. Skær peberfrugten i tern, hak estragonen groft og bland disse i salaten sammen paprika.

Note: Fint krydret og lækker salat – en helt anden udgave af bulgursalat, end jeg normalt har lavet. Den smagte i øvrigt også ret godt på andendagen.

Tomatsalat tomatsalat, tomater, cocktailtomater, feta, rødløg, timian

cocktailtomater
rødløg
blød feta
lidt balsamico
lidt frisk timian
lille smule salt

Cocktailtomaterne skæres i halve, og rødløg skæres i små tern. De blandes i en skål, hvor fetaen smuldres over. De små blade fra friske timiankviste drysses over, og salaten krydres med lidt balsamico og salt.

Note: Jeg har en tendens til at glemme at putte balsamico på/i salater, men nu fik jeg endelig gjort det, og det passede fint til salaten.

Marengslagkage med ribsflødeskum, smuk bønnesalat og hurtig spinat-feta salat

Marengslagkage med ribsflødeskum, smuk bønnesalat og hurtig spinat-feta salat

I går havde jeg The Boys på besøg, så det betød blandt andet, at vi skulle have kage! Jeg har flere gange udsat dem for tunge og solide kager, men denne gang syntes jeg, at det skulle passe til vejret, så jeg lavede en let 

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Sprøde linsekugler og sød chilisauce

Disse sprøde linsekugler er inspireret af en opskrift fra ‘Den store vegetarbog’, og her erstattede jeg de røde linser med grønne og brugte kikærtemel i stedet for majsmel. Jeg havde en opskrift på chilimarinade liggende, som kommer fra Dansukker, og her kunne jeg ikke nære 

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg dyrke noget oftere…

Men i går fik jeg fjollet lidt rundt i køkkenet. Jeg skulle bage kage til arbejdet, og så havde jeg set en opskrift i sidste udgave af Magasinet Mad, som gjorde mig rigtig nysgerrig – chilimarmelade. Med ristede løg i!! Det var så mærkeligt, at jeg måtte prøve det… jeg brugte dog en mindre mængde ristede løg. Opskriften på kagerne så jeg hos Hanne. Her erstattede jeg den oprindelige topping med en limecreme, der blev serveret ved siden af kagerne.

Chilimarmelade
2 glas
chilimarmelade, marmelade, hvidløg, olie, peberfrugter, tomater, løg, rørsukker, chili
5 fed hvidløg
½ l vegetabilsk olie
2 røde peberfrugter
50 g friske røde chilier
250 g tomater
100 g ristede løg
75 g sukker
2 tsk salt
1 tsk chilipulver

Snit hvidløgsfeddene fint. Varm al olien op i en gryde og steg hvidløgene i, til de er gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem i en anden gryde. Rens peberfrugterne og skær dem i tern på ca. 2 x 2 cm. Steg dem i olien (den samme som ved hvidløgene) ved meget høj varme, indtil skindet bliver sort. Tag dem op med en hulske og hæld dem i samme gryde som hvidløgene.

Rens chilierne, hak dem groft og giv dem samme behandling som peberfrugterne. De skal også i den anden gryde til sidst. Tag 1 dl af olien og hæld den over i den anden gryde med de stegte grøntsager. Skær tomaterne i tern og hæld dem i grøntsagsgryden sammen med ristede løg, sukker og salt. Bring det i kog og lad det småkoge i en halv time. Rør jævnligt i gryden.

Blend massen og smag til med chilipulver og salt. Fordel den derefter på glas og opbevar den på køl.

Note: Lugten af ristede løg er ikke mig – åbenbart – og slet ikke i denne ret, så jeg undgik at bruge for meget tid i køkkenet, mens det kogte. Resultatet blev dog ok – jeg nippede forsigtigt til det og smed derefter en god tsk chilipulver i, og jeg tror, det bliver godt som smørelse på boller og den slags. Men en anden gang udelader jeg altså de ristede løg, som var et sjovt påfund – men som jeg nok godt kan undvære i opskriften.

Banan-valnøddemuffins med limecreme
12 muffins
banan-valnøddemuffins, muffins, kage, hvedemel, bagepulver, natron, bananer, smør, rørsukker, vanilje, vaniljesukker, æg, creme fraiche, valnødder, limecreme, flødeost, flormelis, lime
225 g hvedemel
1 ¼ tsk bagepulver
¼ tsk natron
2 modne bananer
115 g blødgjort smør
115 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg, let sammenpisket
4 spsk cremefraiche
50 g grofthakkede valnødder

Limecreme:
100 g flødeost naturel
150 g flormelis
2 spsk limesaft

Bland mel, bagepulver og natron godt sammen. Pisk smør, sukker og vanille luftigt og cremet og tilsæt herefter sammenpisket æg lidt af gangen. Mos bananerne med en gaffel i en tallerken og rør dem i dejen sammen med creme fraishen. Vend melblandingen og de hakkede nødder i. Fordel dejen i muffinsforme med en ske og bag kagerne ved 190 grader i ca. 20 minutter.

Bland ingredienserne til limecremen grundigt og servér den til kagerne, når de er kølet af.

Note: Lækre, bløde kager – og med limecreme bliver de ekstra snaskede på den gode måde. Og de blev vel modtaget 🙂

Rejeomelet med spinat

Rejeomelet med spinat

Denne rejeomelet røg på bordet, da jeg skulle lave hurtig aftensmad. Selvom jeg har nået en del ting i dag, så er der stadig mange punkter på min dosmerseddel – argh! Nå, jeg kan forhåbentlig nå nogle af dem på tirsdag – i morgen skal