Tag: pærer

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu 

Pære-mango-marmelade og portvinsmarinerede valnødder

Pære-mango-marmelade og portvinsmarinerede valnødder

Jeg lavede portvinsmarinerede valnødder i juleferien, som jeg gav væk i julegave. Opskriften har jeg fra Kokkekniven og justerede den efter de ingredienser, jeg nu havde i huset. Jeg blev også ‘nødt til’ at lave marmelade i ferien, da jeg havde købt nogle pærer, som 

Rejemousse, kartoffelroulade og spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade

Jeg fik lyst til at lave en kartoffelroulade, jeg havde set hos Newyorkerbyheart, og så kunne jeg også meget passende hive første fiske/skaldyrs-ret hjem på en forret til sådan en lille fødselsdagsmiddag, som jeg holdt her til aften, hvor mine forældre var på besøg.

Opskriften til forretten havde jeg set i et lille gammelt hæfte med opskrifter, som jeg har fra et supermarked.

Rejemousse
4 personerrejemousse, skaldyr, rejer, creme fraiche, husblas, citroner, forret, karry, fløde

200 g rejer – ikke alt for store
5 spsk creme fraiche 9%
4 blade husblas
saften fra ½ citron
1 tsk karry
½ dl fløde

Pynt:
et par rejer
lidt grøn salat
en smal citronbåd

Bland rejer, creme fraiche og karry. Læg husblasen i blød i koldt vand i fem minutter og smelt den ved mellemvarme i en mikrobølgeovn eller over vandbad sammen med saften af en citron. Vend den i rejeblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Moussen portionanrettes eller fordeles i en form og stilles koldt i mindst fire timer. Pynt den inden servering og servér med mere grønt til eller lidt brød.

Note: Moussen var lidt mere kompakt, end jeg havde forventet, men oprindeligt skal man også putte lidt kaviar i, hvilket jeg havde undladt. Karrysmagen var ret tydelig, så den kan du skrue lidt ned for, hvis du ikke er så vild med det. Men en fin forret.

Kartoffelroulade
6 personer
kartoffelroulade, roulade, kartofler, æg, fløde, pesto,  persille, hvidløg, kartoffelmos, smør, fløde
1 kg kartofler, skrællet og groftrevet
2 æg
1 dl fløde
salt og peber

Pesto:
2 håndfulde bredbladet persille, hakket
2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
salt og peber

Kartoffelmos:
½ kg. kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
25 g smør
ca. ½ dl fløde
salt og peber

Pisk æg, fløde, salt og friskkværnet peber sammen. Vend de revne kartofler grundigt i og fordel massen ud på bagepapirsbeklædt bageplade. Sørg for, at den har en jævn tykkelse på ca. ½ cm og tryk den let sammen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Jeg kom til at give den lidt mere, og det tog den heldigvis ikke skade af. Når den er bagt og har stået på køkkenbordet og kølet lidt af, vender du den om på et stykke bagepapir, så den glatte flade vender opad.

Kom alle ingredienserne i en blender eller minihakker og gør det til en glat masse. Kog kartoflerne til de er godt møre. Put IKKE salt i undervejs! Mos dem grundigt og rør dem sammen med smør, fløde og pesto. Smag den til og vær opmærksom på, at den ikke bliver alt for flydende. Smør mosen på kartoffelbunden og glat den ud, så den er lige høj over det hele. Rul den nu forsigtigt sammen som en roulade. Pak bagepapir eller film stramt om rouladen, så den holder formen, og lad den hvile på køl.

Inden servering skærer du din kartoffelroulade i tykke skiver, lægger dem på en bageplade med bagepapir og varmer dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, til de er gennemvarme.

Note: Skøn variation over tilbehør og meget smuk at anrette. Jeg kan godt lide, at det er muligt at lave denne kartoffelroulade dagen før, den skal bruges. Ikke at jeg selv fik udnyttet det denne gang, men det er bestemt en god og anderledes måde at få kartofler på. En anden gang vil jeg eksperimentere med at bruge en anden krydderurt.

Spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade
4 personer
spinat-valnøddesalat, salat, spinat, pærer, valnødder, chokolade, mørk chokolade
et par håndfulde friske spinatblade
en håndfuld salat
2 pærer – helst lidt hårde
en håndfuld valnødder, hakkede
10-15 g meget mørk chokolade, finthakket
lidt god olivenolie
lille smule citronsaft

Spinatblade og salat skylles grundigt og hakkes eventuelt lidt, så salaten ikke bliver for rustik. Fjern kernehuset i pærerne og skær dem i tynde både. Bland dem sammen med chokoladen og valnødderne i salaten. Dryp lidt god olivenolie samt citronsaft over salaten.

Note: Pærerne gjorde salaten rimelig frisk og en smule sød på samme tid, mens chokoladen gav et par mørke nuancer, der passede godt med svinekæberne. Jeg synes selv, at det var en meget passende salat til de to andre retter på bordet.

Til dessert fik vi Løgismoses vinteris med karamelliserede mandler, nougat og orangechokolade, hvor jeg havde skåret en skive appelsin fra appelsinlikøren til og dryppet appelsinlikør over.

Æbledrikke

Æbledrikke

De sidste par er der også blevet eksperimenteret med drikkevarerne (og det er ikke gårsdagens cocktails, jeg hentyder til). Tidligere på ugen lavede jeg således en varm æbledrik, som jeg fandt inspiration til, da jeg bladrede i dameblade hos frisøren tidligere på ugen. I morges 

Forslag til en sund julefrokost

Forslag til en sund julefrokost

I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter 

Pære-æble chutney

Pære-æble chutney

I weekenden lavede jeg en lille milliard ting i køkkenet – blandt andet en pære-æblechutney, som du får opskriften på her. Jeg så nemlig en spændende chutney i novembernummeret af ‘Boligliv’, da jeg var til frisøren, og den ville jeg forsøge at efterligne. Den kan holde sig i lang tid, hvis du sørger for at stille den koldt.

Pære-æble chutney

500 g modne pærer
300 g æbler
150 g rørsukker
1½ tsk fennikelfrø

Skræl frugterne, fjern kernehusene og skær frugterne i mindre stykker. Kom dem i en gryde og kog under låg i 10-15 minutter, indtil frugtstykkerne er møre. Vend sukker og fennikelfrø i, indtil sukkeret er opløst. Afkøl din chutney og hæld den på skoldede glas.

Note: Pære-æble chutney fungerer godt som tilbehør til kødretter – gerne retter, der kan tåle lidt sødme.

Pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup

Pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup

Jeg sov uhørt længe her til morges, og det var lige, hvad jeg trængte til! Jeg har dog også lidt kriller i halsen, men det trænger jeg til gengæld slet ikke til, så det må gerne forsvinde igen. Af samme grund vil jeg pakke mig