Tag: gedeost

Majskolber med gedeostecreme

Majskolber med gedeostecreme

Sidste weekend lavede jeg majskolber med gedeostecreme. Jeg besluttede, at det passede godt ind i mit sensommer-benspænd, for i august og september kan du købe ret skønne danske majskolber. Og da vejret var godt, så røg majskolberne naturligvis først på grillen. Hvis du ikke har 

Græskartærte med gedeost

Græskartærte med gedeost

Da jeg så denne græskartærte med gedeost i et gammelt Hendes Verden-blad, så vidste jeg bare, at jeg måtte prøve den! Ikke bare fordi den så virkelig indbydende ud – men fordi det også var en oplagt mulighed for at bruge en halv gedeosterulle, som 

Rødbedeterrine

Rødbedeterrine

Her får du opskriften på en smuk rødbedeterrine, du kan servere som forret – for eksempel nytårsaften. På billedet har jeg blot vist et lille stykke af terrinen, og så er det op til dig at bestemme, hvad den skal pyntes eller anrettes med. Det kan for eksempel være små dildkviste, lidt fintsnittet kål eller salat eller noget helt tredje.

Inspiration fik jeg fra en opskrift på rødbedeterrine, jeg så på Olive for et par år siden, og som jeg simpelthen ikke kunne glemme. Jeg lavede nogle småjusteringer undervejs, og så bør jeg nævne, at denne ret kræver lidt fingersnilde – eller tålmodighed – selvom den er ret enkel.

Rødbedeterrine

forret til 6-8 personer

600 g rødbeder
125 g blød gedeost
150 g flødeost
1 tsk timian
1 tsk rosmarin
1 spsk honning
salt og peber
lidt rapsolie

kog rødbederne møre – det tager ca. 45 minutter afhængig af størrelse. Lad dem køle af, inden du fjerner skindet (pas på – rødbederne vil utrolig gerne stikke af, og du har ikke lyst til at have rødbedesaft ud over hele køkkenet). Skær rødbederne i tynde skiver – gerne på mandolinjern eller lignende. Rør gedeost, flødeost. honning og krydderier sammen.

Smør en lille springform med rapsolie og for den med husholdningsfilm. Læg et tyndt lag rødbedeskiver, så de lige akkrurat overlapper hinanden, på bunden af formen. Sæt små klatter af ostecreme på overfladen og brug nu rødbedeskiver til at trykke osten ud, så den ‘limer’ det første lag rødbedeskiver sammen med det næste lag. Ostecremen er så fast, at du ikke bare kan smøre den ud på de løse rødbedeskiver, så det er her, du skal være tålmodig og arbejde dig langsomt frem. Fortsæt med at lave lag af rødbedeskiver og ostecreme, indtil du kan slutte af med et lag af rødbedeskiver. Tryk forsigtigt ned på overfladen, så du er sikker på, at ostecremen fordeler sig jævnt, og din rødbedeterrine er så lige som muligt. Sæt den i køleskabet i mindst fire timer, så den kan samle sig.

Når du skal anrette din rødbedeterrine, skærer du den i lagkagesnit og serverer med sæsonbestemt pynt.

Note: Denne rødbedeterrine indeholder få ingredienser, men den har masser af smag. Du kan som sagt pynte den med friske krydderurter eller fintsnittet kål eller salat, men prøv også ristede valnødder og eventuelt en lille smule honning.

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået 

Gedeost med ribs

Gedeost med ribs

Vores ribsbusk er meget gavmild i år, og derfor fik jeg lyst til at bruge dem til at pimpe en lille gedeostemad, som jeg serverede som forret i sidste uge. Det er en meget simpel servering. Tag et stykke lyst brød – om det er 

Rødbedetatar med rugbrødsflager

Rødbedetatar med rugbrødsflager

I sidste måned var jeg til et hyggeligt arrangement sammen med gemalens kolleger, hvor vi lavede mad sammen. Der kom blandt andet en rødbedetatar på bordet, og den var så smuk og velsmagende, at jeg tænkte, at den ville egne sig fortrinlig som nytårsforret – nu hvor jeg jo blogger om nytårsretter denne måned. Men den kan selvfølgelig også serveres til andre festlige lejligheder.

Jeg havde ikke opskriften i nærheden, så jeg prøvede mig frem ud fra hukommelsen, og resultatet blev denne friske servering, som jeg pyntede med hjemmelavede rugbrødsflager og karse. Har du ikke tid/lyst til selv at lave rugbrødsflager, så kan du til nøds bruge købte rugbrødsflager eller rugbrødskiks.

Rødbedetatar med rugbrødsflager

5 personer

175 g kogte rødbeder, revne
100 g gulerødder, revne (gerne lilla gulerødder)
2 spsk friskrevet peberrod
1½ spsk frisk gedeost
2 spsk karse, hakket
salt og peber

Rør ingredienserne sammen og lad din rødbedetatar trække i køleskabet i en times tid. Brug en rund udstikker/madring, som du sætter midt på tallerkenen. Tag lidt rødbedetatar og pres det ned i formen, så det går helt ud til kanten og er jævnt fordelt. Tag udstikkeren/madringen op og nu har du en rødbedetatar, som du kan pynte med lidt frisk karse samt rugbrødsflager – enten hele eller let knuste.

Rugbrødsflager

2 skiver rugbrød
ca. 2½ dl vand
salt

Smuldr rugbrødsskiverne i en lille kasserolle og tilsæt vandet. Varm blandingen op, indtil brødet er udkogt, og hæld så brødgrøden ud på en bagepapirbeklædt bageplade. Smør grøden så tyndt ud som muligt, drys lidt salt over og put bagepladen øverst i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter. Tag bagepladen ud og pil forsigtigt rugbrødsflagen af bagepapiret. Hvis der stadig er steder på bagsiden af flagen, der er fugtige, så put rugbrødsflagen i ovnen igen i nogle minutter.

Når den store rugbrødsflage er kølet af, kan du rive/knække den i mindre stykker.

Note: Rødbedetatar er en frisk og anderledes forret, som både er festlig at se på og smager ganske dejligt. Selvom den er vegetarisk, så ligner den dog kød så meget, at du bør overveje nøje, om du vil servere den for vegetarer.

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Denne grønkålssalat er et godt eksempel på, at en salat sagtens kan udgøre et måltid i sig selv – meeen nu er der jo også brugt kål i den, og det mætter langt mere end romaine salat og iceberg salat 😉 Salaten var samtidig også 

Rødbede-risotto

Rødbede-risotto

Da gemalen holdt fødselsdag i weekenden, bestod hovedretten af rødbede-risotto, farseret kylling samt kålsalat. Min bedre halvdel har et ret anstrengt forhold til rødbeder, så jeg blev ret overrasket, da han var frisk på, at jeg lavede rødbede-risotto til hans fødselsdag. Måske fordi jeg før 

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

Tortitas de papa er en form for mexicanske kartoffelkrebinetter. De er meget bløde og smelter nærmest på tungen, og så er de smækfulde af smag, for der er godt med chorizo, gedeost og hvidløg i dem!

Jeg fik den oprindelige opskrift fra en kollega, men jeg legede lidt videre med konceptet og skruede op for smagen af chorizo og hvidløg og dæmpede til gengæld gedeostmængden. Derudover udelod jeg forårsløg og tilføjede til gengæld lidt paprika.

Tortitas de papa

ca. 6 stk.

350-400 g kartofler
2 friske chorizo-pølser
2 fed hvidløg, pressede
100 g blød gedeost
1 æg
½ tsk paprika
salt
ca. 1½ dl rasp

Skrub kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt af, inden du hælder dem over i en skål.

Mos kartoflerne grundigt. Jeg anbefaler et piskeris med et stort hoved. Rør derefter æg, hvidløg og gedeost i.

Pil skindet af pølserne, smuldr pølsefarsen og steg pølsestykkerne i en klat smør på en pande. Når fedtet i pølserne er smeltet, fisker du forsigtigt pølsestykkerne op og lægger dem på to stykker køkkenrulle. Stil stegepanden til side men smid ikke fedtet ud!

Lad pølsestykkerne køle af, indtil de er håndvarme. Smuldr dem ud i krebinetfarsen, tilføj lidt salt og rør farsen sammen.

Lad den hvile et par minutter. Dejen er ret blød. Du kan overveje at røre en spsk hvedemel i, hvis du gerne vil have, at dine kartoffelkrebinetter bliver lidt mere kompakte.

Hæld rasp på en frokosttallerken. Form krebinetter af farsen og vend dem i rasp. Find stegepanden frem igen og steg dine  kartoffelkrebinetter i fedtet fra chorizo-pølserne. Tilføj evt. lidt smør, når du skal stege de sidste krebinetter.

Note: Fløjlsbløde kartoffelkrebinetter med masser af smag! Laver du disse i løbet af sommeren, vil en tomatsalsa eller majssalat passe godt til.

Vegetarburger med portobellosvampe

Vegetarburger med portobellosvampe

Jeg har længe overvejet at lave en vegetarburger, hvor selve burgerbollen er udskiftet med store portobellosvampe, og da jeg stødte på en pakke hvide, danske portobellosvampe i supermarkedet den anden dag, så købte jeg straks en pakke. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave quinoadunser