Vikingernes måltider bestod ofte af grød eller suppe, og dengang brugte man langt oftere byg og rug i madlavningen, end man gør i dag. Jeg måtte selvfølgelig lave en suppe – en perlebygsuppe helt bestemt – som blev tilføjet kyllingekød, kål og svampe. Den blev …
Jeg skylder en sidste tærte, inden jeg kan komme i gang med næste måneds benspænd, så den kommer her! Inspirationen fandt jeg igen i ‘Tænd med tærter…’, men jeg pillede en del ved opskriften – blandt andet fordi jeg lige skulle udrydde et par ting, …
Nu er jeg lidt bagud med bloggeriet igen, for jeg har gang i en del ting – såsom gemalens runde fødselsdag på lørdag! Lige nu går han og pusler med at sætte nogle ting på plads, og når jeg har lavet dette indlæg, må jeg hellere hjælpe ham med at gøre huset klar til weekendens gæster.
Men først vil jeg lige fortælle om den virkelig smagfulde og skønne tærte, som vi spiste i går. Her lavede jeg en oksekødstærte, som jeg havde fundet opskriften til på Hannes skønne blog. Jeg havde planer om at følge opskriften ret nøje, men så gik der sport i at få brugt nogle rester, så den blev ikke helt magen til – men den smagte stadig godt. Jeg brugte en tærtedej, jeg havde lavet weekenden inden og frosset ned. Dejportionen var desværre liiiige en anelse for lille til mit tærtefad, så den blev trykket meget grundigt ud i fadet.
Oksekødstærte
4 personer
Dej:
100 g smør
175 g hvedemel
1½ spsk vand
Fyld:
250 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
4-5 tsk tomatkoncentrat
3 tomater
1 tsk timian
1 spsk balsamico
salt
ca. 100 – 150 g blød feta
Æggeblanding:
2 æg
2 dl fløde
lidt salt
Smuldr smørret i melet og saml dejen med vandet. Læg den i køleskabet i en halv time eller lidt mere, så den er rimelig fast, når du skal rulle den ud og lægge den i tærtefadet. Bag bunden ved 200 grader i 25 minutter – i de første 15 minutter har du et stykke bagepapir med tørrede ærter oven på tærtedejen.
Hæld lidt olie i en gryde og svits løg, kød og hvidløg i det. Når kødet er blevet brunt, tilsætter du tomatkoncentrat og tomaterne, som du har hakket i mindre stykker. Lad det koge i 5-10 minutter og tilsæt krydderierne. Hæld det på den forbagte tærtebund, skær fetaen i mindre firkanter og drys det ud over tærten. Slut af med æggeblandingen og bag tærten ved 200 grader i ca. en halv time. Spis den med en god salat til.
Note: Et helt klart hit her i huset. Rosende ord fra gemalen, og jeg nød bestemt også tærten. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en kødtærte, men selvom jeg godt kan lide grøntsagstærter – især som tilbehør – så er sådan en kødtærte bestemt værd at prøve. Mmmm!
Det er nu, at jeg som ansvarlig blogger må udstede en advarsel angående denne kaffechokoladetærte. Det er en kaloriebombe af rang. Hvis du har bare den mindste tendens til at tage på, så vil alene det at læse opskriften få dig til at veje mindst …
I dag har vi fået en god og smagfuld svampetærte. I bedste køkkenprogram-stil var den lavet på forhånd, da jeg ynder at lave onsdagens aftensmad dagen før, eftersom jeg ofte træner om onsdagen. Gemalen lavede så en dejlig krydret ratatouille til, så det endte med …
I fredags havde vi svigerfamilien på besøg, da gemalen fyldte år. Vi havde ikke supermeget tid og energi, så retterne blev lidt mere simple, end jeg plejer at kaste mig ud i til fødselsdage, men de var alle vellykkede!
Forretten improviserede jeg, mens hovedretten var blevet til ved at have læst flere steder på nettet og derefter bikse noget sammen i køkkenet. Selleritilbehøret var fra ‘Flere suveræne salater…’ med et par få ændringer. Jeg havde fået lov til at transmogriffe fødselsdagslagkagen om til en lækker tærte, nu hvor jeg har det som månedens benspænd, men til gengæld var gemalen også dybt involveret i at finde den rigtige opskrift, der skulle prøves. Det blev igen en perle fra NYBH, hvor jeg puttede en spsk vand i dejen (da jeg ikke havde supermeget tålmodighed og havde brug for, at dejen samlede sig hurtigst muligt) og glemte at putte en halv dl piskefløde i selve karamellen. Det smagte dog fint alligevel, og tærten blev serveret med flødeskum, så fløden blev brugt.
Agurkemousse med rejer
7 små glas
1 agurk 250 g creme fraiche salt 1 spsk finthakket dild saften fra 1 lime
5 rejer til hver person – vendt i saften fra den anden halvdel af limefrugten
Flæk agurken og skrab de bløde kerner ud. Riv agurken på et rivejern og bland det med creme fraiche. Smag til med de øvrige ingredienser og servér det i et glas sammen med rejerne.
Note: Meget simpel og hurtig forret. Den mætter ikke meget, men jeg havde også lavet en solid hovedret, så forretten skulle helst være så enkel og let som muligt.
Sellerifritter med gremolata
8 personer
1,7 kg sellerihoved 2 spsk olivenolie salt
Gremolata: 2 håndfulde hakket bredbladet persille 2 fed presset hvidløg fintreven skal fra ½ citron saften fra den halve citron
Skær sellerierne i stave og vend dem i olie og salt. Hæld dem på en bagepapirsbeklædt bradepande og bag dem ved 200 grader i omkring 40 minutter, til fritterne er gyldne. Vend dem undervejs. Du kan evt. give dem en gang grill i få minutter, hvis du har svært ved at få dem gyldne nok.
Bland gremolataen og vend den i fritterne, når de er kølet en smule af.
Note: Meget frisk og alligevel sødmefuldt tilbehør – en dejlig afveksling i forhold til kartofler.
Mørbradgryde
8-9 personer
150 g bacon smør til stegning 3 stk svinemørbrad 500 g champignon 3 dl vand 1 grøntsagsbouillonterning 1 stor dåse tomatkoncentrat ½ l fløde salt 1 tsk timian
Bacon svitses i en gryde sammen med smør. Svinemørbrad afpudses og skæres i skiver, som steges sammen med bacon i gryden. Samtidig renser du champignons, skærer dem i skiver og svitser dem på en pande. Derefter ryger de med i gryden, når kødet er blevet stegt på alle sider. Vand og bouillonterning tilsættes, og retten står og koger en tid under låg – tror jeg gav det en halv time eller lidt mere. Tomatkoncentrat kommer i gryden, og når det er rørt ud, tilsættes madfløden og retten bliver holdt på lavt blus – så lavt, at det stadig bobler men ikke overkoger. Retten smages til med salt og timian og serveres med ris.
Note: Nu er det jo længe siden, jeg sidst har fået mørbradgryde, så jeg kunne dårligt huske, hvordan det burde smage, men denne her version var i hvert ganske god!
Chokolade-, karamel- og marcipantærte
8 personer
Tærtebund: 75 g smør 120 g hvedemel 2 spsk rørsukker 1 æggeblomme 1 spsk vand hvis du er utålmodig Fyld: 200 g marcipan 50 g smør 2 spsk kakaopulver 1 æg 1 æggehvide
Karamel: 75 g smør 40 g rørsukker ½ dl sirup 1 tsk. vaniljesukker 1 spsk kakaopulver
Bland mel og sukker i smuldr smørret i. Bland æggeblommen i og evt. lidt vand, hvis du har travlt. Tryk dejen ud i en tærteform og stil den køligt i et kvarter.
Riv marcipanen fint på et råkostjern. Smelt smørret og rør kakaoen i. Rør det sammen med marcipanen, ægget og æggehviden og fordel det ud over dejen. Sæt tærten i ovnen ved 175 grader og bag den i 15 minutter og lad kagen køle af.
Bland alle ingredienserne til karamellen i en gryde. Smelt det over meget lav varme og under konstant omrøring, til konsistensen bliver tykkere – det tage omkring fem minutter. Fordel karamelmassen over kagen og lad den køle af. Servér kagen med flødeskum.
Note: Meget intens kage smagsmæssigt set – ret mørk og tung i smagen, men meget lækker. Det lette flødeskum supplerer den godt.
Aftenen er gået med at bage til den store guldmedalje. Nogen her i huset har rund fødselsdag i morgen, og det er ikke mig 😉 Det er dog ikke opskrifter fra det bagværk, jeg vil blogge nu, men den spændende tærte, jeg lavede i tirsdags. …
Selvom vi er ved at flytte, så går jeg stadig op i at overholde mit benspænd for denne måned, og derfor bagte jeg denne bærtærte til vores søndagsgæster. Jeg havde forelsket mig i en opskrift på tranebærtærte fra ‘Tænd på tærter…’, men da jeg ikke …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.