Madoplevelser i Nice

Gemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som summer af liv i de smalle stræder. Det er en dejlig by, som jeg er glad for, at jeg nu kender bedre efter at have vandret i gaderne hver dag, og det er en by, jeg gerne vender tilbage til.

Vi spiste på en række små og store spisesteder i Nice og nåede både et par bistroer, et par Michelin-stjernede restauranter og et par fortovsrestauranter! Den bedste i sidstnævnte kategori var Le Romarin, hvor gemalen og jeg delte en pizza og en gedeostesalat til frokost. Pizzaen hed Cannibale og bestod af tomat, mozzarella, pesto, oliven, artiskokker, merquez (pølse), oksekød og æg. En sprød og velsmagende pizza, hvor der var tænkt over smagssammensætningen. Her kan man godt mærke, at Nice ligger tæt på Italien, for det er skam muligt at få en ganske glimrende pizza her i byen.

Anmeldelserne af bistroerne kommer en af de nærmeste dage.

Jeg havde besluttet, at vi skulle nå at prøve en af de lokale specialiteter denne gang – soccaen. Det er en tyk pandekage lavet på kikærtemel, og der findes mange små spisesteder i Nice, hvor du kan få disse lune, fedtede pandekager. Vi delte en dobbelt socca hos La Socca d’Or en aften, hvor vi ikke var så sultne. Soccaen egner sig fint som forret eller snack (eller morgenmad har jeg hørt – men det bliver nu lige lovlig tungt til mig), og det er en skøn fedtet og sprød sag.

Vi nåede to Michelin-restauranter. Den ene har vi besøgt før – Les Bacchanales, der ligger tæt på Vence – og du kan læse min anmeldelse af mit første besøg. Der kommer derfor ikke en anmeldelse denne gang, men jeg kan røbe at det var næsten lige så godt som sidst. Den anden stjerne-restaurant, vi besøgte denne gang, ligger i selve Nice, og den kommer der en anmeldelse af i løbet af næste uge.

Men vi måtte også arbejde lidt for føden, så der blev også tid til lidt madlavning på egen hånd – andet ville da også være tosset, når nu der findes så fantastiske madmarkeder i Sydeuropa! Blæksprutterne, som du ser på billedet, indgik i noget tapas, jeg lavede en af dagene – jeg kunne jo lige så godt udnytte muligheden for at lave en række benspændsretter der passer til tapas-temaet denne måned.

Der blev selvfølgelig også plads til lidt is på turen til Nice – det er vel sommer og næsten sommerferie! – og vi fandt et par ret gode ispushere – og en, der var knapt så god. Se min miniguide til gode isbarer i Nice.

Udover is var det forholdsvis begrænset med de søde sager – det er ikke ligefrem fordi 25 grader indbyder til store flødeskumskager eller lignende. Men vi skulle selvfølgelig nå at spise en croissant – eller to – mens vi var i Nice. Desværre var det for en gang skyld en skuffelse – en tung sag, der manglede den flagende sprødhed, som de franske croissanter ellers er berømte for.