Boderne og den uforskammede gode is

Mandag var sidste dag på Bornholm, og om formiddagen tog vi til Boderne for at kigge i den store Butik Pia Stærmose, som har et væld af de kendte, lækre tøjmærker såsom Malene Birger, Sand, Saint Tropez og Staff. Sidstnævnte havde de til mit held ikke i den butik men kun i søsterbutikken, der ligger i en anden by (Rønne?). Og når jeg siger heldigvis, så er det fordi, jeg ELSKER Staff-tøj og mente, at jeg havde brugt nok penge på turen.

Jeg var derfor ikke lige forberedt på, at jeg fandt to par superfede støvletter, som jeg gerne ville eje. Det ene par var ret unikke i udseendet, mens det andet par havde en stil, som jeg havde ledt efter det sidste års tid. Jeg endte efter en del grublen med at købte det sidste par, og så vil jeg se, om ikke jeg kan opspore det første par et andet sted.

På den anden side af vejen var der et stort telt, hvor der blev solgt en masse outletvarer til halv pris. Udvalget imponerede mig dog ikke, så der fik jeg ikke købt noget.

Boisen is, Bornholm, is

På vej tilbage til sommerhuset tog vi forbi en bager i Snogebæk for at købe brød, som jeg kunne smøre sandwich af til hjemturen – og så skulle vi da lige forbi Boisen Is for at smage noget af den lækre is.

Jeg havde fået anbefalet kanelisen, og den var bestemt også god, men det var rabarbersorbeten, der fik mig til at blive helt svimmel af glæde – hvor var det himmerigsmundfulde!

Hvis du skal til Bornholm, så tag forbi dette sted – det skuffer bestemt ikke!

Og så var turen ved at være ovre. Jeg smurte sandwiches, som bestod af skiver af det lækre havrebrød, basilikumpesto, parmaskinke, rucolasalat, kolde kogte kartofler og en lille smule smør på den øverste skive, så den klæbede sig bedre fast til resten af sandwichen.

De blev spist med velbehag på båden, mens vi sejlede tilbage til virkeligheden og arbejdet 🙂



14 thoughts on “Boderne og den uforskammede gode is”

  • Tak for rundvisningen på Bornholm, det ser ud til, at det så absolut er et af de steder, som jeg vil opleve, så det er noteret:)
    Knus
    Vibeke

  • Vibeke – jamen det var da så lidt. Jeg tager gerne af sted en anden gang for at kunne skrive om det bagefter 😉

    Dejligt at have den slags oplevelser i eget land.

  • Årh, hvor ser de gode ud de sandwich!! Du skulle åbne en cafe, så ville der da ihvert fald være gode sandwiches at få – og jeg ville helt sikkert komme forbi ved lejlighed 🙂

    Uhmm, rabarbersorbet lyder forjættende, det kunne jeg altså godt lige spise nu….

    Mange hilsner
    Birthe

  • NYBH – *rødme* – taaark! Hvis ikke reglerne på fødevareområdet var så skrappe herhjemme, så kunne det være en sjov tanke 🙂

  • Din beskrivelse af Tour De Bornholm har styrket min trang til at gense øen. Sidste gang vi var der, lovede jeg mig selv, at jeg vil til Bornholm en gang om året resten af mine dage. Der er så meget dejligt at se(og spise).

  • Hej Flisbeth!
    Det lyder som en god idé, øen har bestemt meget at byde på. Jeg kunne også godt tænke mig at prøve at komme der i september, hvor der stadig skulle være rimelig varmt og knapt så turistet som i sommermånederne 🙂

  • Jeg har aldrig været på Bornholm, og har godt nok hørt folk snakke om det jævnligt – men jeg vil også gerne sige tak for den fine rundtur… du har simpelthen fået det til at se så lækkert ud, at jeg bliver nødt til at komme til Bornholm en dag :o)

    knus
    Camilla

  • Man får jo helt lyst til at besøge Bornholm nu !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    ps… mon ikke du kan få dem til at sende dig støvlerne , hvis nu du ikke kan finde dem andre steder ??

  • Jule Mig – hov argh, sikke en god idé! Det havde jeg slet ikke tænkt på, men det er da også en mulighed! Nu skal jeg dog lige opspare lidt lommepenge igen 😉

  • Lyder som i har haft en skøn tur!
    Vi snakker tit om at besøge Bornholm, men jeg synes altid det virker så dyrt i forhold til det er ferie i Danmark og ikke carter..
    De sandwich lyder bestemt ikke tossede, dem vil jeg lave næste gang vi skal ha madpakke med i kolonihaven:)

  • MissMuffin – det er rigtigt, men omvendt er der mange af de europæiske lande, der snart er lige så dyre som Danmark :-/

    Men jeg gjorde nu også nogle gode indkøb på blandt andet tøjfronten, så det var ikke på alle områder, at det var en dyr oplevelse 🙂

  • Klidmoster – *muærhæhæ!* Så sent som til familiefødselsdagen i dag blev der talt om de gode is!

    Jeg er ikke sikker på, at de ville tage det så pænt, hvis jeg begyndte at kræve penge for sandwich – slet ikke når andre havde leveret råvarerne! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *