Appelsinsorbet
I sidste uge lavede jeg flere retter, der krævede æggeblommer – blandt andet kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise. I den forbindelse fik jeg flere æggehvider til overs, og en af dem blev straks brugt i en appelsinsorbet – man går vel ind for Stop Spild af Mad.
Smagen af denne sorbet afhænger naturligvis meget af hvilken appelsinjuice, du bruger. Jeg vil som udgangspunkt anbefale den fra Valsølille, da den er friskpresset og har en god og tydelig appelsinsmag, men jeg valgte dog selv at eksperimentere med en økologisk appelsinjuice, jeg lige havde købt til weekend-morgenmaden.
Appelsinsorbet
3 dl god appelsinjuice – gerne Valsølille
1½ dl sukkersirup – se her hvordan du laver det
1 æggehvide
evt. fintrevet skal fra ½ øko-appelsin
Pisk appelsinjuice, sukkersirup, æggehvide og evt. appelsinskal grundigt sammen. Hæld det på en ismaskine og lad det køre, indtil massen er rørt til appelsinsorbet. Servér med det samme eller put det i fryseren.
Note: Frisk og mild appelsinsorbet med dejligt strejf af appelsinsorbet. Smagen er ikke så kraftig – hvis du vil have det, skal du putte noget revet appelsinskal i fra start eller måske lidt Cointreau/appelsinlikør, som Elsebeth foreslog i kommentarfeltet.
Uhm, det lyder skønt 🙂 Her går vi også helt ind for Stop Spild af Mad.
Helt enig – og det gør jo ikke noget, det resulterer i en is 😛
Har faktisk et par kg. økoappelsiner, som det kun er mig der går og spiser af. Det kan da godt være jeg skal lokke familien med sorbet…
Jeg går også ind for stop spild af alt. Appelsinskallerne gemmer jeg og når der er nok, så bliver de også syltet.
Kh
Anne-Marie
God idé med de syltede appelsinskaller! Bruger du dem så i bagværk?
Ja og som konfekt, enten dyppet i chokolade eller rullet i sukker. Familien er ikke så glade for syltet appelsin i boller, så der lægger jeg lidt ovenpå et lag smør.
Mmmm! Det er så godt!
Suk, ser kold og lækker ud. Har givet mig selv den opgave, at jeg IKKE må spise noget med sukker i denne uge. Jeg er kun på andendagen, og jeg er klar over, hvor afhængig jeg er!
Uha! Så lover jeg at lade være med at blogge om flere søde sager i denne uge 😀
Uhm ser godt ud at servere den i appelsinbåden 🙂
Må prøve din opskrift en dag, plejer at bruge frisk appelsin i min sorbet.
Tror også det vil være godt med frisk appelsin 🙂
Mmmmmm.
Jep 🙂
Af en eller anden grund kommer jeg altid til at spilde noget appelsinlikør ned i blandingen …
Det er en utrolig god idé! Den er hermed noteret 🙂
AJ hvor ser det flot ud! Og mange tak for linket 🙂 Vi deler på vores facebook snart.
Meget meget flot foto i øvrigt – baggrunden ligner, som om tallerkenen står ude på stranden.
KH
Selina
Det var så lidt! Elsker at finde på nye retter ud af rester – især når det i dette tilfælde fører til en portion is 😉
🙂 🙂