Vi var i godt selskab, da vi spiste på Restaurant Lamar i København i sidste måned. Det er ingen hemmelighed, at vi har en del madglade venner, som vi gerne spiser ude med, og dette vennepar var nok med til at skabe den ’trend’ for mange år siden.

Lamar har en menu med otte serveringer for 385 kr, og det lød alt for fristende, så det tog vi selvfølgelig. Retterne bliver serveret som deleretter på fade og i skåle, som man selv fordeler. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis får så meget af hver servering, men til gengæld får man smagt en del spændende ting i løbet af aftenen.  

Der blev sat saftigt foccacia med pisket smør på bordet …

… samt flere andre retter på samme tid. Her er en tallerken med stykker af saltet kulmule, der var kombineret med saftig mango og frisk koriander. Det var en spændende og dejlig servering, hvor fisken heldigvis ikke blev overdøvet af den søde mango og den letparfumerede koriander.

Smuk anretning med oksetatar, der var kombineret med en comté-creme og dækket af skiver af grønne tomater. Det er ikke en kombination, jeg er stødt på, men jeg kunne godt lide det friske løft, som de grønne tomater gav til tomaterne.

Vi begyndte at fornemme, at køkkenet hos Lamar godt kan lide retter med masser af creme eller sauce. Den næste servering bestod nemlig af knivmuslinger, der lå på en bund af ajo blanco og var pyntet med frisk agurk og en sauce, jeg desværre ikke fik navnet på. Virkelig dejlig ret – rigtig comfort food.  

Den næste servering var også i sauce, men her må du undvære billedet, da det blev lige lovlig rystet. Her lå de grillede broccolini naturligvis på en pænt syndig sataysauce og med thaibasilikum som pynt. Jeg tror aldrig, jeg har fået en ret med sataysauce, der har været dårlig – peanutsauce er bare lækkert – og denne ret var ingen undtagelse. Det er meget let at spise grøntsager, når man kan kombinere med en lækker sauce.

Retten blev serveret med en anden ret, hvor præsentationen gik lidt stærkt på det tidspunkt. Jeg fik derfor ikke helt fat i sammensætningen af retten, men mener, at det var noget med havtaskekæber og asiatisk sauce. Det var under alle omstændigheder igen-igen en lækker, cremet ret.  

Den næste servering indeholdt meget saftige stykker grillet svinenakke kombineret med søde majs, en velafstemt nduja samt stegesky. En rigtig solid efterårs-/vinterret, som mættede godt.  

Den første dessert (!) bestod af brombærsorbet toppet med brombær og ristede hasselnødder. Her var det lidt svært at dele, for man havde virkelig lyst til at tage for sig, selvom mætheden begyndte at indfinde sig. En rigtig skøn og indbydende efterårsdessert.

Aftenens sidste ret var portionsanrettet. Her fik vi en servering med chokoladecremeaux omkranset af olivenolie og toppet med vaniljeis. En simpel og dejlig dessert, som fik en smule kant af olivenolien, men ellers var ret afdæmpet i forhold til de øvrige retter i menuen.

Det var virkelig dejlig mad på menuen hos Lamar, og løsningen med at tage otte retter, som køkkenet sammensætter, er en rigtig god deal – især hvis man godt kan lide at smage flere forskellige retter og ikke er bange for at dele. Maden bliver dog serveret usædvanligt hurtigt, og støjniveauet er ret højt i restauranten, så det er svært at høre, hvad tjenerne siger. Det betyder også, at du skal være til hektisk bistrostemning, hvis du vil spise på Lamar. Det er ikke lige stedet til en stille venneaften eller genert middagsdate.

Jeg savnede lidt mere ro – både støjmæssigt og i serveringstempoet – men maden var der intet at udsætte på.

Jeg ender derfor med fem stjerner til Restaurant Lamar.