Rejepizza er normalt ikke noget, jeg bestiller, når jeg er på pizzeria, men jeg fik lyst til at eksperimentere med konceptet. Det er jo netop derfor, at jeg har pizza-benspænd i denne måned! Da rejer har en ret mild smag, besluttede jeg, at det var …
Jeg vender tilbage til pizza-benspændet med en skøn svampepizza, som er en ren vegetar. Og du vil ikke savne kød i denne her! Jeg kunne naturligvis ‘bare’ bruge champignons fra supermarkedet, men det kunne være spændende med en lidt mere nuanceret smag. Heldigvis havde jeg …
Jeg opdagede for et par dage siden, at jeg havde glemt at blogge om vores besøg på Restaurant Iluka i sidste måned, så her kommer en lille stemningsbeskrivelse.
Iluka ligger i det centrale København og baserer deres madlavning på superfriske fisk, skaldyr og grøntsager. Kokken stammer fra Australien og har blandt andet arbejdet på Noma tidligere, hvilket sagtens kan ses på retterne, der alle bærer respekt for råvarerne.
Der er a la carte menukort, men man kan også vælge at tage seks retter til 695 kr (prisen er dog steget nu), og vi gjorde sidstnævnte. Jeg snuppede desuden den tilhørende vinmenu til.
Mens vi ventede på første ret, kom tjeneren forbi med lækkert hjemmebagt brød og smør. Og udover at det smagte dejligt så var det også et fint supplement til de små retter, som menuen bestod af.
Første servering var en gør-det-selv-ret. Den bestod nemlig af tynde tangblade, som man skulle fylde med den tilhørende fisketatar og rogn. Det kan let blive en lidt tør servering, men fisketataren var heldigvis tilpas fugtig til, at den hjemmerullede fiskeservering sagtens kunne spises. Fin lille gimmick (omend ret almindelig for tiden).
Anden servering var meget smuk og indbydende. Jeg mener, at det var marineret sandart med en sauce lavet på brændt gulerod og orangevin. God kraftig smag fra saucen uden at den dog satte smagen fra fisken helt ud af spillet.
Næste var også en yndig og elegant størrelse. Her lå et stykke butternut squash på bunden af en dyb skål. Det var toppet med blæksprutte og lå i en sauce lavet på fiskerogn samt dryppet med tangolie. Nu er jeg ret glad for blæksprutte, så jeg var naturligvis ret begejstret for denne spændende ret. Både smag og konsistens gik op i en højere enhed.
Den sidste ret inden hovedretten var til gengæld ret ukomplieret og ligetil. Den bestod nemlig af flækkede jomfruhummere, der var bagt med smør og drysset med persillestøv. Og det er altid et hit hos os!
Hovedretten var en deleret – og igen en, hvor vi skulle arbejde lidt for maden. Her serverede Iluka nemlig en hel fisk, der var dryppet med smør med tang samt forskelligt grønt på toppen. En meget enkel ret – og måske også lige lovlig underspillet til min smag, for jeg var mere til de små retter med flere nuancer.
Desserten var en tæt chokoladesorbet, der var toppet med en silkeblød marengs og… revet mælk? Det fik vi desværre ikke spurgt ind til, hvordan de havde lavet, men det var en dejlig mild dessert med en skøn mouth feel.
Restaurant Iluka har længe stået på min to-do-liste, så jeg var glad for, at vi endelig fik mulighed for at kigge forbi. Retterne var små men vellavede, og selvom jeg synes, at de kom lidt let omkring et par af dem (dvs. meget simple retter), så levede maden fint op til mine forventninger. Prisen er dog i den høje ende, så det er ikke lige et sted, vi normalt vil kigge forbi på en hverdagsaften.
Servicen var god, nærværende og med et lille glimt i øjet, og vi havde i det hele taget en ganske hyggelig aften.
Jeg ender derfor med fem stjerner til Restaurant Iluka.
Så er det tid til endnu en vegetarpizza – denne gang en squashpizza med gedeost! Det er selvfølgelig en af mine eksperimenter fra pizza-benspændet denne måned. Jeg valgte at skære squashen i ret tynde skiver og give dem en tur i salt i en halv …
Jeg faldt over drinken Japanese Slipper, da jeg researchede til den neongrønne drink sidste år. ‘Slipperen’ er også baseret på melonlikør, som jeg bruger alt for lidt i drinks. Og ja, så kunne jeg jo lige så godt prøve denne udgave. En Japanese Slipper er …
Tilbage til pizzaerne – denne gang en lidt funky andepizza! Jeg havde nogle små løg syltet i balsamico-eddike, som jeg mente ville passe godt sammen med andekød. Løgene har nemlig en mild sød smag, så det kunne være en kæk kombination. Jeg valgte en hvid bund – dvs. i stedet for tomatsauce brugte jeg en hvid ost til at dække pizzabunden, som i dette tilfælde blev feta. Det kunne dog også være interessant at prøve en andepizza med cremet gedeost på bunden.
Topping: 1 langtidstilberedt andelår (som konfiteret andelår men med æblemost i stedet for fedt) 50 g blød feta, delt i små stykker olivenolie ½ dl små syltede løg ½-1 spsk frisk rosmarin, hakket
Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og drys feta over bunden. Fordel også en smule olivenolie over (eller eventuelt smeltet andefedt), inden du river andekødet fra hinanden og fordeler det ud over pizzabunden. Slut af med lidt syltede løg.
Bag din andepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys rosmarin over og servér den med det samme.
Note: Jeg fik heldigvis ret med hensyn til de syltede løg, for de smagte så godt sammen med andekødet! Vil du have lidt flere grøntsager på din andepizza, så prøv eventuelt at drysse lidt finthakket grønkål over.
For et par uger siden var vi i Odense, og her slog vi et smut forbi Restaurant Værdsat for at spise frokost. Jeg kunne nemlig ikke stå for deres meget smukke og indbydende stykker smørrebrød, så dem måtte vi naturligvis prøve. Smørrebrødet koster mellem 65 …
Jeg synes ikke rigtig, jeg kan have et pizza-benspænd uden at blogge om den mest almindelige udgave, jeg laver, når vi bager pizzaer på grillen – nemlig denne børnepizza med skinke og ost. Og jeg kalder den børnepizza, for den er smagsmæssig så simpel, så …
Jeg fik lyst til at lave en stærk chilipizza, da vi bagte pizzaer på grillen til en familieaften. Det ville også passe godt med mit pizza-benspænd i denne måned.
Jeg er lidt tilbageholdende med at definere madretter som stærke, for det kan være meget individuelt, hvad du opfatter som stærk. Til denne pizza brugte jeg blandt andet arbol paste, og arbol chili er altså ikke en af dem, man skal spøge med!
Topping: 1 spsk arbol paste (meget stærk chilisauce) 2 spsk god kraftig tomatsauce 1 kugle frisk mozzarella, skåret i tynde skiver 1 rød peberfrugt, skåret i ringe olivenolie til stegning syltede jalapeños-skiver efter temperament
Hæld lidt olie på en pande og steg peberfrugtringene i nogle minutter ved mediumvarme, indtil de bliver bløde.
Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og smør først chilisauce og derefter tomatsauce ud over bunden. Fordel osten ud over, inden du spreder peberfrugtringe og jalapeños-skiver ud over pizzabunden.
Bag din chilipizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød.
Note: Denne chilipizza bed godt fra sig – selv de i selskabet, der kan tåle stærkere retter end jeg, syntes den varmede. Husk at du kan altid have lidt creme fraiche i baghånden, som du kan servere ved siden af, hvis du indser, at pizzaen er for stærk til dine smagsløg.
I sidste uge fik jeg en opskrift på stikkelsbærtærte med marengs fra en kollega, og jeg mente straks, at jeg skulle prøve den! Jeg havde nemlig en lidt stikkelsbær på frost fra sidste år, som trængte til at blive brugt, så gang i bagningen kom …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.