Måned: oktober 2020

Grøn Halloween-gelé

Grøn Halloween-gelé

Altså, hvilken barnlig sjæl vil ikke elske at få en grøn Halloween-gelé med slikorme i? Denne funky – og lidt skumle – Halloween dessert består af en grøn gelé, som du kan lave med en gennemsigtig saft. Det kan for eksempel være hyldeblomstsaft, som jeg 

Æbledessert med butterdej

Æbledessert med butterdej

Efterår rimer på æbler, så selvfølgelig lavede jeg en æbledessert, da vi havde et vennepar på besøg i weekenden. Det var i øvrigt de samme, der blev udsat for kanin i hvidvin samt provencalsk grøntsagsfad. Denne æbledessert er let at lave. Jeg har næsten altid 

Kanin i hvidvin

Kanin i hvidvin

Jeg bliver i det franske køkken, for jeg lavede også en omgang kanin i hvidvin, som jeg serverede sammen med det provencalske grøntsagsfad i weekenden. Jeg har tidligere tilberedt kanin i rødvin, men den hvide udgave kan nu også noget, da smagen bliver lidt mildere og ‘lettere’.

Kanin i hvidvin

5-6 personer

1 kanin, delt i 6 stykker
en klat smør til stegning
1 løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, hakkede
½ l hvidvin
2 dl vand
3 laurbærblade
salt og peber

Smelt smørret i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme i et minuts tid. brun kaninstykkerne i gryden. Tilsæt derefter hvidvin, vand og laurbærblade samt lidt salt og peber. Lad det simre under låg en times tid.

Servér din kanin i hvidvin sammen grøntsager – for eksempel grøntsagsfadet, jeg nævnte i starten af indlægget – og en let hvidvinssace. Den laver du ved at hælde 1 dl hvidvin og 1½ dl fløde i en gryde og varmer det op. Lad det småkoge i nogle minutter og smag det så til med salt, peber og lidt citronsaft.

Tian – provencalsk grøntsagsfad

Tian – provencalsk grøntsagsfad

Jeg faldt over tian – en slags provencalsk grøntsagsfad – da jeg ledte efter noget spændende tilbehør, jeg kunne servere til en kødret i sidste uge. Tian er en grøntsagsret tilberedt i ovnen. Den kan varieres en del og kan også være meget dekorativ med 

Edderkoppe-småkager

Edderkoppe-småkager

Jeg kunne simpelthen ikke stå for disse edderkoppe-småkager, da jeg faldt over dem på nettet. Jeg har set dem flere steder, men det skulle være A Spicy Perspective, der lavede dem først. Jeg tog udgangspunkt i hendes opskrift men justerede lidt på nogle af målene, 

Restaurant Keyser Social

Restaurant Keyser Social

Som du nok har bemærket, er det ikke meget, vi har været ude den sidste måneds tid, men i starten af oktober nåede vi dog forbi Keyser Social for at fejre bryllupsdag. Restauranten ligger ved Nørreport i København og byder på en bred vifte af asiatiske retter. Man kan vælge a la carte, men det er dog langt lettere – og sjovere – at tage enten 10-retters eller 13 retters menuen. Og da vi var ude i en festlig anledning, så valgte vi naturligvis 13-retters menuen.

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Jeg syntes desværre ikke, at vinkortet var så fristende, så jeg snuppede i stedet en drink fra start med gin og Martini. Lidt sødere, end jeg havde forventet, men udmærket.

Vi sad med fin afstand til de øvrige gæster på restauranten men desværre ret tæt på et kraftigt lysende grønt neonskilt, så det var stort set umuligt at tage hæderlige fotos med mobiltelefonen.

Vi lagde ud med de tre snacks, som Keyser Social har på deres menukort. Første snack var en lækker tom kha suppe med tebasaki dumplings, citrongræs, kokosmælk og kaffir lime olie. Den smagte superlækkert med den fede kokossmag kombineret med de lidt kraftige krydderier.

Den næste ret (deleret) var til gengæld ret mild – og både frisk og sprød. Den bestod af meget tynde daikon-skiver viklet omkring agurkestænger, toppet med lakserogn og serveret med en nam jim dressing. Man skulle være lidt forsigtig, når man tog dem med spisepindene, men de friske sprøde ‘forårsruller’ var saftige og gode.    

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Tredje og sidste snack bestod af en lille senbei rischips med wasabicreme, nobashi rejer og japansk togarashi. Den var mildere, end jeg troede ud fra beskrivelsen, men især konsistensen med den meget sprøde chip og de øvrige ingredienser fungerede rigtig godt.

Nu var det tid til de kolde retter. Denne ret og de to næste var alle deleretter. Ovenstående bestod af tun sashimi marineret i ponzu soya og serveret sammen med krydret sesam, friske urter, cashewnødder og hvidløgsolie. Frisk og delikat ret med det møre fiskekød.

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Anden ret var en anden asiatisk klassiker – nemlig kimchi. Dette var en ret frisk og rå udgave lavet på sæsonens danske grøntsager og kombineret med kimchi sauce og thai basilikum. Interessant fortolkning, som var noget grov (og mættende), men jeg kunne godt lide, at de ikke var bange for at fortolke og ikke mindst tage udgangspunkt i årstidens grøntsager.

Tredje kolde ret var fra det koreanske køkken – nemlig en oksetatar med kimchi krydderier, majschips, microspirer og lidt dehydreret æggeblomme. Og ja, den smagte lige så godt, som den så ud!

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Den sidste af de kolde retter var portionsanrettet og bestod af en række af årstidens grøntsager, der var fintsnittet og derefter rørt med yum dressing og toppet med sprød kokosmel. Spændende fortolkning men den noget milde smag gjorde, at den forsvandt lidt i det samlede indtryk, da mange af de andre retter var mere interessante.    

Efter en kort pause kunne vi gå ombord i de lune retter. Vi fik hver en friteret kammusling med kataifi, mild chilicreme, purløg og brøndkarse. Den smagte glimrende, men jeg syntes dog, at kammuslingen druknede lidt i forhold til de øvrige ingredienser i serveringen.

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Så var der til gengæld mere pondus over den næste ret. Langtidstilberedte okse short ribs i asiatiske urter, der var glaseret med kaffir lime, ingefær, thai chili, galanga & citrongræs. Mør og saftig.

Efter den kom langtidstilberedt kylling med panang sauce og dampet bok choy. Ligesom retten med kokosmel så var den glimrende, men den kom til at virke lidt anonym i forhold til mange af de øvrige retter, der havde mere smag og sprødhed.

Der var også plads til en asiatisk fortolkning af risotto. Den bestod af jasminris med kokosmælk, østershatte, vesterhavsost, citrongræs og urter. En dejlig udgave men også en ret mættende ret, så vi var ved at være godt fyldte på dette tidspunkt.

Keyser Social, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Aftenens sidste salte ret var en dejlig vegetarret bestående af broccoli stegt i smør og serveret med østersauce, ingefær, panko og urtespirer.

Nu er det asiatiske køkken ikke ligefrem kendt for fantastiske desserter (set med vestlige øjne), men jeg var nu ret begejstret for den passionsfrugt cheesecake, som Keyser Social valgte at slutte deres menu af med. En cremet og luftig sag med lækker passionsfrugtgelé og sprøde karamelflager. Virkelig skøn afslutning på et dejligt måltid.

Maden på Keyser Social er vellavet, varieret og nuanceret. Et par af retterne fremstod lidt anonyme i forhold til de øvrige, men det kan næppe undgås i en menu på 13 retter og slet ikke, hvis man forsøger at have en vis bredde i smagsspektret, så der er lidt for enhver smag.

Vi sad ved lidt små borde, og støjniveuaet var desværre rimelig højt. Til gengæld fik vi en sød og behagelig betjening af de forskellige tjenere. Det sidste er også med til at give det sidste nøk op, så vi ender på fem stjerner for aftenens oplevelse hos Keyser Social.

Ærte-risotto

Ærte-risotto

Nu er det ikke kun kød, jeg finder i fryseren i forbindelse med månedens benspænd – jeg fandt såmænd også en pose ærter, der kunne forvandles til ærte-risotto. Det er nemlig alt for lang tid siden, at jeg har fået risotto. Det er en let 

Monsterkager

Monsterkager

Ja, så gik den ikke længere – nu er det tid til monsterkager! Det er selvfølgelig i anledning af Halloween, at jeg har bagt disse nuttede monsterkager, men du kan selvfølgelig altid lave dem i en lidt mindre uhyggelig udgave og servere dem året rundt. 

Svinekød i karry

Svinekød i karry

Da jeg faldt over nogle svinekoteletter i min svigermors fryser (som jeg jo har som benspændsudfordring her i oktober), så besluttede jeg mig straks for, at vi skulle have svinekød i karry. Ikke alene var det alt for længe siden, jeg sidst havde fået en karryret. Det var også en god undskyldning for at lave en godt krydret ret, der kunne give varmen. Og så øjnede jeg også chancen for at snige et par af havens æbler med i madlavningen.

Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at jeg ikke havde denne ret på bloggen allerede, for jeg har lavet en del varianter af den gennem årene. Men så må man også sige, at det var på tide 🙂

Svinekød i karry

3-4 personer

400-500 g svinekoteletter
smør til stegning
2-2½ spsk karry
1 tsk chili eller kraftig cayennepeber
1 løg, skåret i tynde både
2 dl vand
1 squash, skåret i tynde skiver, halverede
1 dåse kokosmælk
salt, peber
lidt sød chilisauce eller lys sirup

Tilbehør:
kogte ris
æbler skåret i tern
evt. frisk ananas i tern
evt. lidt frisk koriander

Skær kødet i mundrette stykker. Smelt smørret i en gryde og svits karry, chili og løg i et minuts tid ved mediumvarme, til løget begynder at blive blødt. Tilsæt kødet og lidt mere smør og sørg for at brune kødet på alle sider. Hæld vand i og lad det simre i ti minutters tid, inden du tilsætter squash oh kokosmælk. Rør godt rundt og lad det simre videre (uden låg), så det koger ind til en mere fyldig konsistens. Det tager 20-30 minutter ved mediumvarme. Smag til med salt, peber og sød chilisauce eller sirup til at runde smagen af.

Svinekød i karry serveres sammen med ris og lidt frugt, der kan give lidt sødt modspil til karryen – æble eller ananas er det mest oplagte.

Note: Svinekød i karry er en skøn ret, men den kræver lidt tilsmagning, for selvom jeg har beskrevet, hvordan jeg laver den, så kan den svinge en del i styrke afhængig af hvilken karry og chili, du bruger, og hvor friske krydderierne er. Hvis du får lavet den for stærk, kan du tilsætte mere kokosmælk.

Hvordan går det med Piskeriset?

Hvordan går det med Piskeriset?

Hvis du er fast læser, så ved du nok, at bloggens server brændte sammen i slutningen af september, og bloggen var derfor offline i flere dage, indtil min serveransvarlige måtte smide håndklædet i ringen og se i øjnene, at indholdet ikke kunne reddes. Heldigvis havde