Måned: august 2014

Huevos rancheros

Huevos rancheros

Første ret i månedens Texas-benspænd stammer fra grænseområdet ved Mexico og spises både i Texas og Mexico… og en del andre steder i USA. Jeg spurgte en amerikansk ven til råds mht. hvad der var must try i forhold til texanske retter i denne måned, 

August: Texansk mad

August: Texansk mad

Howdy folks – nu går turen til Texas! I denne måned vender jeg tilbage til the land of the free, da månedens benspænd er texansk mad. Jeg har tidligere haft et benspænd om amerikansk mad, men denne gang koncentrerer jeg mig om Texas… og så 

Tequila Jelly Shots – citrongelé-shots med tequila

Tequila Jelly Shots – citrongelé-shots med tequila

Denne drink er den sidste opskrift, jeg når i juli-benspændets legestue – i morgen afsløres benspændet for august måned.

Nu kigger du måske på billedet og tænker “det ligner da ikke en drink”, men lad dig ikke narre! Tequila Jelly Shots er en tequila-drink i geléform! En rigtig partydrink, som nok skal vække opmærksomhed.

Jeg fik ideen til drinken, da jeg så en Mojito Jelly shot hos Smagsløjer. Jeg elsker jo citroner, så jeg måtte selvfølgelig lave en version med citroner, men da jeg stod i køkkenet, fik jeg lyst til at lave en tequila-gelédrink.

Tequila Jelly Shots

8 citrongelé-både

2 citroner – så friske og saftige som muligt
1 dl vand
1 dl rørsukker
3 blade husblas
½ dl tequila
salt

Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter. Imens halverer du de to citroner på den lange led. Prik frugtkødet med en urtekniv flere gange og pres saften over en lille skål. Derefter skal du udhule citronskallerne, så al frugtkødet bliver fjernet. Jeg kan anbefale kombinationen af en urtekniv, et melonjern og en moderat mængde tålmodighed. Pas på, at du ikke får gennemboret citronskallen med kniven – så vil drinken flyde ud.

Sådan skal citronen se ud, når du har udhulet den. Jo flere rester af frugtkød, du glemmer at fjerne, jo sværere bliver det at skære citronerne ud i pæne både til sidst.

Sæt de udhulede citronskaller i et lille fad, hvor de kan stå uden at vælte.

Selve drinken:

Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op. Lad det simre ved lav varme i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og tilsæt det udblødte husblas samt tequila. Fordel drinken i de udhulede citronskaller og sæt derefter fadet med citronskallerne i køleskabet til dagen efter.

Når du skal servere dine Tequila Jelly Shots, halverer du de fyldte citronskaller, så du får 8 citronbåde. Drys dem med groft salt og servér med det samme.

Note: Tequila Jelly Shots er en kraftig ‘drink’ – ligesom den klassiske tequila-servering med salt og frisk citron – så ‘drik’ den med måde. Hvis smagen bliver for kraftig til dig, kan du altid erstatte lidt af citronsaften og tequilaen med vand.

Sangria

Sangria

Sommer, sol og sangria – det lyder godt, ikke sandt? De solrige og varme sommerdage indbyder til sommerdrinks, så jeg lavede sangria, da vi havde gæster i fredags. Inden vi gik i gang med at bage pizzaer på grillen, serverede jeg denne klassiske drink, som 

Hjemmelavede skumfiduser – hindbærskum og lakridsskum

Hjemmelavede skumfiduser – hindbærskum og lakridsskum

Jeg elsker skumfiduser, og jeg har længe fantaseret om selv at eksperimentere med hjemmelavede skumfiduser. Med lege-benspændet var det jo også et oplagt projekt at kaste sig over. Nu har jeg set ret mange måder at lave det på, men den mest enkle metode fandt 

Rørvig Fisk & Røgeri

Rørvig Fisk & Røgeri

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigSidste weekend tog gemalen og jeg til Rørvig sammen med svigerforældrene for at gå en tur ved havnen samt finde et sted at spise frokost. Vi faldt hurtigt over et par spisesteder og endte med at vælge Rørvig Fisk & Røgeri, der fristede med en skaldyrsbuffet til 199 kr. Jeg er ellers ikke så meget til buffeter, men vi skimmede buffetbordet, og det så lovende ud, så vi kastede os ud i det.

Rørvig Fisk & Røgeri har gjort noget ud af hygiejnen og beder blandt andet gæsterne om at vaske hænderne ved en dertil indrettet vask, inden man kaster sig over buffeten, og det syntes jeg var et ret sympatisk træk.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigBuffetbordet bød blandt andet på en bred vifte af forskellige typer brød – alle friske og indbydende.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rørvig… og her er et view ud over resten af menuen. Den er ikke voldsom stor, men til gengæld er der tilpas mange retter til, at du alligevel får svært ved at nå at smage dem alle sammen. Der er både marinerede og røgede fiske- og skaldyrsretter – lige fra sild, laks, torsk, rødspætter, muslinger, krebs og blæksprutter – samt en masse forskellige slags dip og dressinger.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigDer er såmænd også en række friturestegte retter, så det ikke bliver alt for sundt 🙂

Jeg syntes, der var rigtig mange gode retter på buffetbordet hos Rørvig Fisk & Røgeri, og det virkede alt sammen frisk og vellavet – tilberedt på gode råvarer og ikke ‘pumpet’ med fyld (såsom jeg for eksempel oplevede det på Nordbornholms Røgeri, hvor en af skaldyrssalaterne svømmede i pasta). Jeg undrede mig dog lidt over, at restauranten valgte at servere stenbiderrogn – sæsonen sluttede trods alt for flere måneder siden, så jeg går ud fra, at rognene har været på frost. Det kunne man dog ikke for alvor smage (da de let kan få en ret fisket smag af det), men de smagte dog ikke af nær så meget som under højsæsonen.

Grøntsager – min evige kæphest mht. fiskerestauranter – var der heller ikke mange af. Jeg snuppede lidt garniture fra et af fadene, så jeg fik lidt grønt på tallerkenen, men det havde nu været rigtig godt, hvis der havde været en enkelt salat eller to. Skaldyr og brød mætter trods alt ret godt og ligger tungt i maven, så det ville være dejligt, hvis man kunne kombinere det med lidt grøntsager.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigFiske- og skaldyrsbuffeten hos Rørvig Fisk & Røgeri viste sig at være en rigtig positiv oplevelse – ja, jeg tror såmænd, at det er den bedste fiske- og skaldyrsbuffet, jeg har prøvet til dato.

Prisen var ganske fornuftig, og det er et sted, jeg gerne kommer igen (selvom det dog næppe bliver lige foreløbig, men man har vel lov til at drømme…). Jeg ender på fem stjerner.

… MEN! Så skal Rørvig Fisk & Røgeri altså også gøre noget ved reklameskiltet, for som potentiel kunde bliver jeg ret bekymret, når jeg ser de citationstegn… 🙂

Ribssnitter

Ribssnitter

Da vi var i sommerhus sidste weekend, medbragte jeg også lidt sødt til eftermiddagskaffen – nærmere bestemt ribssnitter. Inspirationen fik jeg fra et gammelt udklip fra et madblad, hvor jeg havde set en opskrift på ribssnitter. Jeg lavede dog en række ændringer, så der blev