Måned: maj 2014

Nordbornholms Røgeri

Nordbornholms Røgeri

Bornholm og røgerier hænger uløseligt sammen. Derfor måtte gemalen og jeg selvfølgelig forbi et røgeri, da vi var på Bornholm sidste weekend, og efter lidt research faldt valget på Nordbornholms Røgeri. Der er både en fiskebutik og en stor restaurant tilknyttet Nordbornholms Røgeri, og vi 

Frokostsalat med spidskål, champignons og bacon

Frokostsalat med spidskål, champignons og bacon

Denne frokostsalat er et meget fint bud på, hvad jeg ville medbringe, hvis jeg skulle have en madpakke med på arbejde. Faste læsere af bloggen har nok bemærket, at jeg har udviklet en forkærlighed for spidskålssalater gennem de senere år, og jeg bruger tit kålsalater 

Nødde-dadelkage – uden mel og sukker

Nødde-dadelkage – uden mel og sukker

Denne nødde-dadelkage fik jeg anbefalet af en kollega, og den lød ret interessant – også selvom der hverken er mel eller sukker i denne opskrift. Hvis du er typen, der gerne vil have et lille sødt indslag med i madpakken (som jo er benspændet for maj måned), så egner denne nødde-dadelkage sig ganske fint til det, da den er let at skære i mindre stykker og sagtens kan tåle at blive opbevaret i tasken en hel formiddag.

Min kollega fandt opskriften hos EmilieJacqueline. Jeg valgte dog at udskifte mandler med hasselnødder, erstattede kokosolie med rapsolie og skruede op for mængden af kokosmel.

Nødde-dadelkage

100 g fintmalede nødder – jeg brugte hasselnødder
2 spsk kakaopulver
100 g dadler
1 stor meget moden banan (ca. 120 g)
3 æg
kornene fra en vaniljestang
1 dl kokosmel
3-4 spsk rapsolie

Put alle ingredienserne i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld det i et smurt ildfast fad og bag din nødde-dadelkage ved 175 grader i ca. 40 minutter. Lad kagen køle af og spis den, som den er – eller ‘pimp’ din nødde-dadelkage med et tyndt lag smeltet, mørk chokolade.

Note: Denne nødde-dadelkage er dejlig saftig, og jeg savnede hverken mel eller sukker i den. Smagen måtte dog gerne være lidt mere intens efter min smag, men det kan jeg jo justere ved at smøre lidt chokolade på eller evt. putte lidt mere kakaopulver (og måske et knips salt?) i næste portion.

nødde-dadelkage, nøddekage, dadelkage, kage, dessert, nødder, hasselnødder, kakaopulver, dadler, bananer, æg, vanilje, vaniljestang, rapsolie, kokosmel
Kartoffel-frikadeller og hytteost-tzatziki

Kartoffel-frikadeller og hytteost-tzatziki

Jeg har lyst til vegetarmad for tiden, så for nylig lavede jeg disse kartoffel-frikadeller og hytteost-tzatziki til aftensmad. Eftersom der både var salat og tomater i grøntsagskassen fra Aarstiderne, fik jeg også mulighed for at lave årets første sommersalat, og jeg indså hvor meget jeg 

Pirogger med oksekød og feta

Pirogger med oksekød og feta

I fredags fik jeg brug for et par madpakker, for der susede gemalen og jeg til Bornholm, hvor vi tilbragte noget af weekenden. Jeg besluttede mig derfor for at genoplive en klassiker fra min barndom – pirogger! Pirogger er et madbrød, der oprindeligt stammer fra 

Rabarberis

Rabarberis

Tidligere på ugen havde jeg besøg af Love & Lemongrass, som agerede testperson, da jeg ville prøve at bage pizzaer på vores nye grill (den skal jeg nok skrive lidt om på et tidspunkt, men det bliver ikke lige nu).

Til dessert fik vi en rigtig forårsdessert – nemlig rabarberis lavet på nyplukkede rabarber fra vores egen have samt fra svigerforældrenes. Jeg skelede lidt til min opskrift på jordbæris, da jeg lavede denne rabarberis, og resultatet blev en blød, dejlig og mild rabarberis. Den smagte ganske godt, men til en anden gang vil jeg godt have en mere tydelig rabarbersmag, så jeg har skruet lidt ned for sukkeret og fløden i nedenstående opskrift for at opnå dette.

Rabarberis

300 g rabarber
150 g rørsukker
1 dl vand
saften fra ½ citron
1½ dl fløde

Rabarber skæres i mindre stykker og hældes i en gryde sammen med rørsukker og vand. Lad det koge i ca. 10 minutter, hæld citronsaft i og rør rundt, inden du tager gryden af komfuret. Hæld rabarberkompotten gennem en sigte og sæt derefter rabarbersaften i køleskabet, indtil den er helt afkølet.

Rør rabarbersaften sammen med fløden og kør blandingen på en ismaskine (jeg brugte min DeLonghi-maskine, som du kan læse mere om her). Spis din rabarberis med det samme eller put den i fryseren.

Opdatering – maj 2015: Jeg lavede for nylig en kraftigere udgave af denne rabarberis, hvor jeg skruede op for mængden af rabarber og ned for mængden af fløde. Det resulterede i en rabarberis med en mere tydelig rabarbersmag og lidt mere syre, hvilket gør denne rabarberis til en ideel følgesvend til søde kager eller chokolademousse.

Rabarberis – version 2

500 g rabarber
225 g rørsukker
1½ dl vand
saften fra ½ citron
1½ dl fløde

Brug samme fremgangsmåde som i den første rabarberis-opskrift.

Note: Denne rabarberis har en kraftigere rabarbersmag og er lidt mere syrlig, men har stadig et godt touch af fløde, hvilket afrunder smagen og gør, at isen ikke bliver for syrlig.

Squashpandekager – LCHF-venlige

Squashpandekager – LCHF-venlige

Første madpakke i månedens madpakke-benspænd er vegetarisk og LCHF-venlig. Jeg tog nemlig udgangspunkt i min opskrift på hytteost-pandekager og lavede en stabel squashpandekager. Squashpandekager 8 store 300 g hytteost – jeg brugte en 1,5% version4 æg½ lille squash, revet1 spsk frisk timian50 g hasselnødder2 spsk 

Maj: Madpakker

Maj: Madpakker

Jer, der følger mig på Facebook, ved allerede hvad månedens benspænd er. For et par uger siden lavede jeg nemlig en hurtig afstemning på bloggens Facebookside angående maj måneds benspænd, og her var der en klar vinder – bloggens læsere vil gerne have et madpakke-benspænd! 

Laksehapsere med salat og hytteost

Laksehapsere med salat og hytteost

Savner du ny inspiration til en hurtig lille appetizer eller forret? Forleden lavede jeg disse små laksehapsere – bare til gemalen og jeg.

Laksehapsere med salat og hytteost

2-4 personer

fire små romaine salatblade
6 tsk hytteost
2 tsk sød sennep
2-3 skiver røget laks, skåret i mindre stykker
lidt dild

Tjek at dine salatblade er hele og fine. Skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe af. Læg salatbladene på et fad eller en stor tallerken og dryp ½ tsk sød sennep i hvert salatblad. Fordel derefter hytteosten ligeligt i de fire salatblade og top den med laks. Pynt med dild og spis dem med det samme.

Note: Laksehapsere er en hurtig, frisk og lækker mundfuld, som passer fint til en hyggelig grillaften – eller bare en dejlig forårs- eller sommerdag.

Kyllingeleversalat

Kyllingeleversalat

Den sidste ret i aprils æg & kylling-benspænd er denne kyllingeleversalat, som jeg brugte som forret. Inspirationen har jeg fået fra min læser, Michelle, som sendte mig opskriften i forbindelse med dengang, hvor jeg bloggede om kyllingelevermousse. Jeg justerede en smule hist og her i