Måned: marts 2014

Blomkålssuppe med kokosmælk og ingefær

Blomkålssuppe med kokosmælk og ingefær

blomkålssuppe, suppe, kål, vegetar, forret, blomkål, kokosmælk, ingefær, sorte sesamfrøDe selvsamme gæster, der blev udsat for lakridsflødeboller i går, spiste også med til frokost. Her fik vi denne blomkålssuppe til forret, som bestod af meget få ingredienser – men ikke desto mindre havde masser af 

Lette lakridsflødeboller

Lette lakridsflødeboller

Jeg elsker flødeboller, men jeg er blevet ret kræsen på det punkt de senere år – især efter at jeg opdagede Summerbirds lækre flødeboller med marcipanbund og spændende fyld. Det var derfor oplagt, at det skulle være et af projekterne i denne måneds chokolade-benspænd, for 

Chokoladesmør

Chokoladesmør

Jeg har lavet to forskellige slags chokoladesmør i løbet af denne uge. Den ene er ekstrem simpel og en hurtig løsning. Her tager du nemlig en 100 g plade af din yndlingschokolade – i mit tilfælde en 55% chokolade fra Chocolate & Love med karamel og havsalt – hakker chokoladen og hælder den i en tykbundet kasserolle sammen med 30-35 g smør. Varm det forsigtigt op, indtil chokolade og smør er smeltet, rør godt rundt og sæt det i køleskabet i 20-30 minutter. Derefter er dit chokoladesmør klar til at blive smurt på en friskbagt bolle – eller hvad du nu foretrækker. Denne version bliver dog hård, når den står i længere tid i køleskabet, så det er primært en løsning til, når det skal gå hurtigt.

Den anden version af chokoladesmør er blødere og kan anbefales, hvis du har planer om, at det skal holde til flere dage. Du skal bruge:

  • 150 g chokolade – gerne 100 g mørk chokolade og 50 g mælkechokolade. Jeg kombinerede to af mine favoritter, nemlig 100 g 80% mørk chokolade og 50 g 55% chokolade med karamel og havsalt – begge fra Chocolate & Love, som jeg fik chokoladepladerne af.
  • 1½ dl fløde
  • 1 spsk smør
  • et lille knips salt (hvis du ikke bruger en chokolade med salt i, som jeg gjorde)

Smelt smørret forsigtigt i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. Rør godt rundt. Når det er smeltet og rørt til en jævn masse, hælder du chokoladen på et skoldet glas og sætter det i køleskabet. Denne portion chokoladesmør kan holde sig i 10-14 dage – hvis du da ikke æder det inden 😉

chokoladesmør, pålæg, chokolade, mørk chokolade, mælkechokolade, fløde, smør
Restaurant Koka

Restaurant Koka

Forrige weekend var vi som sagt i Göteborg, og udover et besøg hos Magnus & Magnus samt Fiskekrogen nåede vi også at besøge Restaurant Koka. Det var lidt af et tilfælde, vi havnede her – og ikke på den gode måde, men det må jeg 

Andebrystsalat med chokolade

Andebrystsalat med chokolade

Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge chokolade i det salte køkken, og forleden fik jeg lyst til at kombinere and og chokolade i en andebrystsalat. Det fede andekød havde brug for noget modspil, så jeg valgte en mørk og letbitter chokolade på 82%. Samtidig 

Chokolademousse lavet på vand

Chokolademousse lavet på vand

Kan du lave chokolademousse uden fløde? Jep. Dette er faktisk chokolademousse lavet på vand og chokolade!

Siden jeg så dette meget enkle eksperiment hos Chocolat har jeg ønsket at prøve det efter – og det er let. Den største udfordring er ikke at piske moussen for meget. Dette er en perfekt dessert til dig, der ikke kan tåle fløde og andre mejeriprodukter, til dig, der vil nedbringe mængden af sukker (brug i så fald en kvalitetschokolade med høj kakaoprocent) eller til dig, der foretrækker en så ren chokoladesmag som muligt.

Jeg brugte lidt mindre chokolade end i den oprindelige udgave, og så lavede jeg også noget mindre portioner – sådan en chokoladedessert mætter nemlig temmelig meget, når den består af ren og god chokolade 🙂

Chokoladen, jeg valgte til eksperimentet, er en skøn 80% chokolade fra Chocolate & Love. Denne er i skarp konkurrence med deres 55% chokolade med karamel og havsalt om at være min yndlingschokolade fra den producent. En af de ting, jeg godt kan lide ved 80%-udgaven er, at den slet ikke er så bitter og tør som mange andre mørke chokolader – ja faktisk virker den mildere end en lang række andre kvalitetschokolader på 70%

Chokoladen var venligst doneret af producenten.

Chokolademousse lavet på vand

3-4 personer

100 g af din yndlingschokolade (mørk eller mælk)
100 g vand
en pose isterninger
½ dl salt

Tag en stor skål og hæld isterninger, salt og nogle dl vand i det. Rør rundt så saltet opløses. Hak chokoladen grundigt og hæld den i en lille skål sammen med de 100 g vand. Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad. Når chokoladen er smeltet, rører du hurtigt i skålen, inden du sætter den lille skål med chokoladen ned i isvandet og pisker chokolademassen med en elpisker. Stop så snart konsistensen er som blødt flødeskum – ellers kan du risikere, at du får pisket moussen for meget (og så bliver den ret kompakt – det var lige ved at ske for mig).

Fordel straks chokolademoussen i glas og servér med det samme.

Jeg dryssede lidt hakkede hasselnødder i glassene, inden jeg fordelte chokolademoussen i dem, og så pyntede jeg moussen med chokolademynte. Jeg overvejede dog også at dryppe lidt chilisirup på – chili og chokolade går nemlig godt sammen.

Note: Chokolademousse lavet på vand er overraskende lækker! Det er en meget let og lækker mousse, som dog også mætter en del, så du behøver ikke så store portioner. Sørg for at vælge en chokolade, du er meget glad for – det er nemlig ikke noget andet i moussen til at ‘forstyrre’ smagen, så det gælder om at vælge en god chokolade fra start.

Snickers-kage

Snickers-kage

Forrige weekend fandt jeg den perfekte undskyldning for at bage denne dejlige – men også temmelig kalorietunge – Snickers-kage. Vores naboer var nemlig så søde at tage et stort læs haveaffald med for os til forbrændingen, og som tak bagte jeg denne kage og var 

Stegt laks med hvid chokolade

Stegt laks med hvid chokolade

Jeg kan jo ikke have et chokoladebenspænd, uden at jeg også bruger chokoladen i det salte køkken, så det har jeg naturligvis gjort de sidste par dage. Og hvad er mere naturligt, end at kombinere hvid chokolade med fisk? … .. . Hvad? Det synes 

Fiskekrogen

Fiskekrogen

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgGöteborg er blandt andet kendt for at have en del gode fiskerestauranter, så det måtte vi naturligvis prøve, da vi besøgte byen sidste weekend. Jeg havde læst flere anbefalinger af Fiskekrogen og ikke mindst deres skaldyrsbuffet, som de tilbyder to gange om ugen – fredag mellem kl. 17.00 og 19.00 samt lørdag ved frokosttid. Om fredagen kunne vi ikke nå det (men der spiste vi så på Magnus & Magnus i stedet), så vi bestilte bord på Fiskekrogen til om lørdagen.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgFiskekrogen var stilfuldt indrettet – sådan lidt oldfashioned uden at man dog følte, at man skulle have gallatøjet på. Der var i øvrigt god plads, så vi havde såmænd ikke behøvet at bestille bord.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Göteborg

Udstyret var i orden – der var også en ‘pirkekrog’ (til at fiske kødet ud af krabbekløerne), men de lå oppe ved buffeten.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgVi sad lige ved siden af restaurantens imponerende udvalg af spiritus, så vi havde en god udsigt – og nød at kunne studere flaskerne, mens vi spiste.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgVi bestilte begge fiskebuffet, men da vi begge havde fået vinmenu aftenen før – og havde planer om også at drikke vin samme aften på den restaurant, vi skulle spise på der – så valgte vi at bede om en øl hver. Tjeneren præsenterede den ikke (gad vide, om de kun har én?), men mon ikke det er en Eriksberg, som der står på glasset? En glimrende og forholdsvis sød øl, som gik ok til skaldyrene.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgInden vi kunne kaste os over buffeten, skulle vi dog først igennem en hummerbisque. Det var jeg ikke så vild med – altså at den blev serveret, inden vi kunne gå i gang med det, vi reelt set havde bestilt. Jeg følte lidt, at det var en tvangsret – også selvom jeg sandsynligvis ville have taget en portion, hvis den havde stået på selve buffetbordet. Men på denne måde var der ikke rigtig noget valg, og det irriterede mig – især fordi portionen var lige lovlig stor (det er altså en tung og flødefed ret, og det hjalp ikke, at brødet dryppede af smør!). Smagen var fin – selvom den dog slet ikke kom på højde med den lækre bisque, som vi fik hos Restaurant ET for et par år siden.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Göteborg… og så var det endelig tid til skaldyrene! Bordet var ikke så stort og imponerende, som jeg havde forventet, men der var da lidt at vælge imellem. Der var jomfruhummere, rejer, røgede rejer, blåmuslinger og krabbekløer.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Göteborg… og så var der også lidt blandede retter såsom rejesalat, en mayonnaise-tung skaldyrssalat, en salat med brød, en salat med rødbeder og feta samt nogle små firkanter med karrysmag. Derudover mindes jeg også, at der var røget laks, 1-2 slags sild, brød, to oste samt lidt forskellige dressinger.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgJeg måtte selvfølgelig smage jomfruhummerne, som jeg sjældent får, og de var ganske fine. Den lille ‘karryfirkant’ var jeg ikke så vild med. Smagen var egentlig ok, men den passede slet ikke sammen med de andre retter, og sådan havde jeg det også med de to salater, som jeg beskrev ovenover. Rejesalaten var til gengæld ganske fin omend ret fed.

Fiskekrogen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i GöteborgVed anden omgang prøvede jeg de to typer rejer, og det var imponerende så kraftige de røgede rejer duftede. Jeg havde taget noget mayonnaise til at dyppe de pillede rejer i, men det droppede jeg, for den mayo brød jeg mig ikke om. I stedet smurte jeg lidt smør på brødstykkerne og lavede mig et par fine rejemadder.

Skaldyr mætter temmelig godt, og der var ikke sparet på mayo og fede mejeriprodukter i retterne, så vi blev hurtigt mætte.

Jeg var ikke imponeret over udvalget på buffetbordet – jeg havde forestillet mig, at det var et større og mere imponerende udvalg, for jeg nåede omkring det meste blot på de to tallerkner, jeg har vist ovenover. Jeg savnede især noget mere spændende tilbehør – for eksempel nogle gode (kål)- salater, for vi endte hurtigt med blot at spise brød til skaldyrene, eftersom det meste af tilbehøret ikke rigtig passede til.

Buffeten koster 395 kr, hvilket pt. svarer til 334 danske kroner. Selvom skaldyr generelt er dyrt, så syntes jeg ikke, at niveauet for buffeten var højt nok til at kunne kræve så mange penge for det – og slet ikke, når vi syntes, at der var flere ting, der manglede eller blot ikke smagte os (og læser du ofte med på bloggen her, så ved du, at jeg ikke er kræsen).

Vi ender på 3 stjerner med pil op for oplevelsen hos Fiskekrogen – og går nok på en anden fiskerestaurant, når vi forhåbentlig tager til Göteborg igen en dag.

Chokoladekage med kaffeganache

Chokoladekage med kaffeganache

Denne chokoladekage med kaffeganache blev serveret som dessert til min svigerfars fødselsdag forrige weekend. Til eftermiddagskaffen fik vi havregrynskage med tranebær og hvid chokolade, og han fik såmænd også en portion lakridstrøfler, men der skulle naturligvis også være kage til dessert! Inspirationen fik jeg fra