Måned: februar 2014

Norske pandekager med bacon

Norske pandekager med bacon

Februar er næsten ovre, og dermed slutter strømmen af pandekager snart. Et nyt benspænd venter, men inden det bliver afsløret, skal I lige se disse norske pandekager, som jeg lavede for nylig. Jeg kendte en sjov og skør nordmand for en del år siden, som 

Citronpandekager med laks og avokado

Citronpandekager med laks og avokado

Selvfølgelig skal jeg lave citronpandekager i denne måned! Faktisk har jeg jo allerede gjort det, eftersom jeg lavede ricottapandekager med citronsirup tidligere på måneden, men en citronelsker som jeg kan jo ikke holde sig til én citron-opskrift… Jeg havde egentlig forventet, at jeg ville lave 

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller! Normalt sværger jeg til fastelavnsboller med flødeskum, og på et tidspunkt prøvede jeg også at lave en udgave, hvor der var hvid chokolade i, men ind imellem er nu godt at prøve noget nyt, så i går bagte jeg gammeldags fastelavnsboller med creme og chokolade i stedet. De bestod af en sød bolledej smagt til med kardemomme og med fyld af kagecreme og chokolade – en kombination som i den grad vandt mit hjerte (og mave). Jeg skelede lidt til en bolledejsopskrift fra Meyer, men var ikke tilfreds med blandingsforholdene, så jeg endte med at ændre sammensætningen.

Gammeldags fastelavnsboller med creme og chokolade

12 stk.

Dej:
300 g mel
100 g blødt smør
½ pakke gær
1½ dl minimælk
1 æg
Lidt salt
2 spsk rørsukker
1 tsk kardemomme

Creme:
følg denne kagecremeopskrift

chokolade til fyld samt topping

Hæld mælken i en skål og opløs gæren i det. Rør ægget i. Tilsæt derefter hvedemel, kardemomme, salt, sukker og blødt smør i mælkeblandingen og saml det til en blød dej. Den skal IKKE æltes i lang tid, da der er en del smør i dejen. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve i en times tid.

Del dejen i to stykker og rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm aflang plade. Skær hver plade i 6 lige store stykker. Læg et stykke chokolade (på størrelse med hovedet af en teske) samt 2 tsk kagecreme i midten af hvert dejstykke. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen forsigtigt sammen, så du lukker fyldet helt inde. Pas på, at du ikke få prikket hul i dejen imens. Rul hver dejklump forsigtigt i hænderne, så den får form som en bolle og sæt bollerne på en bagepapirbeklædt bageplade. Dæk dem med det fugtige viskestykke og lad dem hæve 45-60 minutter.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 minutter, indtil de er blevet gyldne. Tag dem ud af ovnen og pensl dem med lidt flydende chokolade eller kakaoglasur. Drys evt. med lidt krymmel.

Note: Jeg plejer at sværge til fastelavnsboller med flødeskum, men nu har de fået en værdig konkurrent i form af disse gammeldags fastelavnsboller! De er lette, bløde og superlækre med den søde creme og letbitre chokolade. Jeg er ret vild med, at dejlaget er så tyndt og fint i de gammeldags fastelavnsboller. Jeg frygtede ellers lidt, at gammeldags fastelavnsboller ville blive (for) meget som almindelige boller og ikke som kage, men det behøvede jeg ikke – fastelavnsbollerne har en rigtig fin balance mellem dejmængde og fyld.

gammeldags fastelavnsboller, fastelavn, boller, kage, dessert, hvedemel, smør, æg, mælk, kagecreme, vanilje, vaniljesukker, chokolade, mørk chokolade, krymmel, kardemomme, rørsukker

Jeg lavede en portion en dag, hvor jeg havde lidt chokoladesauce til overs. Det fungerede også fint som tpooing, men gav dog et lidt grynet udseende.

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Da gemalen havde fødselsdag, serverede vi and til hovedret, og der var noget kød til overs, som vi puttede i køleskabet. I de efterfølgende dage blev resterne brugt til andre retter – blandt andet som fyld til disse appelsinpandekager. Jeg havde egentlig tænkt mig at 

Profiteroles med karamelis og chokoladesauce

Profiteroles med karamelis og chokoladesauce

Profiteroles er en af gemalens favoritdesserter – det var i hvert fald den dessert, han ønskede sig til sin fødselsdag, så det skulle han naturligvis have. Det er en fransk bistroklassiker og smager vanvittigt godt, så jeg kan godt forstå hans valg. Jeg skelede til 

And på grill – og tre forskellige kålsalater

And på grill – og tre forskellige kålsalater

grillet and, røget and, and, grill, røgetHar du prøvet and på grill – altså and stegt på grill? Jeg ved, at flere sværger til at tilberede juleanden på grillen, men det er aldrig noget, jeg har prøvet. Ikke desto mindre har gemalen talt meget om at prøve det, så vi besluttede os for at lave en ‘generalprøve’, da han havde fødselsdag i sidste uge.

Jeg havde fået fingre i to dejlige økologiske ænder fra Gothenborg. Den ene skulle på grillen, mens den anden skulle langtidssteges – sådan som jeg altid plejer at tilberede juleanden.

En and skal have 45-60 minutter per kilo, når den steges på grillen. Jeg sørgede for at gnide anden godt med salt – både indvendig og udvendig – og smed et par hakkede blodappelsiner ind i anden, inden den blev lagt på webergrillen. 3 håndfulde gennemblødte røgflis røg på grillkullene, og derefter kom grilllåget på. Gemalen vendte anden én gang i timen, og anden fik et sted mellem 2½ og 3 timer, inden den blev taget af.

Synet var fantastisk! Anden virkede nærmest glaseret, som om vi havde smurt den med honning eller sukkervand, men det var åbenbart røgen, der gav andekødet den smukke farve.

grillet and, røget and, and, grill, røgetSmagen var god – en and på grill får et fint snert af røg, uden at det dog kom til at overdøve andekødet. Anden virkede også lidt mindre fed (måske på grund af røgen), men til gengæld virkede den ikke lige så mør som den and, der blev langtidsstegt.

langtidsstegt and, and… og sådan så den langtidsstegte and ud. Jeg må indrømme, at det stadig er min  yndlings, for den var smør-mør og saftig.

Ande-eksperimentet var sjovt, men den grillede and slog nu ikke den klassiske tilberedningsmetode. Det afholder mig dog ikke fra at eksperimentere videre med grillet and på et andet tidspunkt. Hvis du har prøvet at tilberede and på grill, så fortæl gerne om, hvordan du foretrækker at tilberede den.

and, grillet and, røget and, røget, kålsalater, salater, kålDe to ænder blev serveret sammen med tre forskellige kålsalater – og selvfølgelig en sauce lavet på fonden af anden.

græskar-blomkålssalat, salat, blomkålssalat, græskarsalat, blomkål, græskar, timian, honning, rapsolieGræskar-blomkålssalat

1 concerto græskar
en stor klat smør
½ blomkål, revet på rivejern
1-2 tsk frisk timian
et skvæt rapsolie
salt og peber
honning
citronsaft

Vask græskarret og skær det i mindre tern. Steg dem møre på en pande i en stor klat smør. Smag dem til med salt og lad dem afkøle. Hæld den revne blomkål i en skål og kram det let med lidt rapsolie. Vend græskarternene i det sammen med timian og smag det derefter til med honning, salt og peber – og evt. lidt citronsaft.

Note: Concerto græskarret kan erstattes med et hokkaido-græskar. I så fald er det ikke sikkert, at du behøver at bruge honning, når du skal smage salaten til.

rosenkålssalat, salat, kål, rosenkål, mandler, blodappelsiner, kirsebæreddike, rapsolieRosenkålssalat med blodappelsiner

ca. 350 g rosenkål, revet på et rivejern
lidt rapsolie
2-3 spsk kirsebæreddike (alternativt solbæreddike)
2-3 blodappelsiner
1 håndfuld mandler, hakkede
salt

Hæld rosenkålen i en skål eller et dybt fad. Fjern skrællen på appelsinerne med en skarp kniv og skær derefter appelsinbådene i mindre stykker. Klem appelsinskallerne over rosenkålen, så du udnytter den sidste saft og vend derefter rosenkålen med lidt rapsolie samt kirsebæreddike. Smag til med salt og drys derefter mandlerne over salaten.

blomkålscoleslaw, blomkål, salat, blomkålssalat, kål, gulerødder, mayonnaise, græsk yoghurtDenne blomkåls-coleslaw er en variant af den blomkåls-gulerodssalat, jeg lavede i januar måned. Jeg undlod hvidvinseddiken, men tilsatte i stedet lidt græsk yoghurt.

Forelmousse med æbler og blinisbrød

Forelmousse med æbler og blinisbrød

I søndags var svigerfamilien på besøg i anledning af gemalens fødselsdag. Vi lagde ud med en forelmousse, som jeg besluttede mig for at kombinere med æbler og blinisbrød. Kombinationen var lidt anderledes men ikke desto mindre velfungerende. Jeg fik ideen, da jeg gerne ville lave 

Ovnbagte foreller med broccolicreme

Ovnbagte foreller med broccolicreme

Vi spiser ikke fisk så tit, som vi burde, og det skyldes blandt andet, at der ikke er særlig gode indkøbsmuligheder mht. frisk fisk her i byen. Derfor blev jeg glad, da jeg opdagede, at Aarstiderne havde foreller til salg i sidste uge, og jeg 

Kakaomuffins med saltkaramel

Kakaomuffins med saltkaramel

Gemalen havde fødselsdag tidligere på ugen, og i den anledning skulle han selvfølgelig have kage med på arbejde. Jeg ved, han er ret glad for salt, karamel og i særdeleshed saltkaramel, så han var da også med på disse kakaomuffins med saltkaramel, da det var en af mine forslag til fødselsdagskage.

Jeg så på et tidspunkt en opskrift på muffins med chokoladekaramelfyld på et forum for nogle år siden, og den fandt jeg frem fra mine gemmer. Jeg syntes, det var lidt for let blot at putte en købekaramel i, så jeg lavede min egen karamelmasse – løseligt baseret på de vaniljekarameller, jeg har blogget om før. Samtidig justerede jeg muffindejen, så den passede bedre til saltkaramellen.

Toppingen til disse kakaomuffins blev ikke helt, som jeg ville have det. Konsistensen blev lidt sær, men det skete først, da jeg puttede smør i til allersidst, så det overvejer jeg at undlade en anden god gang. Den smagte dog ganske fint – selvom den var lidt besværlig at smøre ud på kagerne.

Kakaomuffins med saltkaramel

ca. 16 stk.

Blød saltkaramel:
1 dåse kondenseret mælk, ca. 395 g
100 g smør
150 g rørsukker
1½ tsk god salt – f.eks. fra Il Fornaio eller Læsø

Smelt alle ingredienserne (undtagen saltet) i en gryde over svag varme, indtil sukkeret er opløst. Herefter skal du røre konstant. Skru op for varmen og bliv ved med at røre konstant i ca. 10 minutter, indtil karamelmassen får en mørkere farve. Tilsæt salt. Hæld massen ned i en firkantet form foret med bagepapir og sæt det i køleskab i mindst fire timer, inden du skærer karamellerne ud.

Muffindej:
100 g smør
2 dl minimælk eller letmælk
2 æg
1½ dl rørsukker
2½ dl hvedemel
1½ dl kakaopulver
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk. Hæld æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det lyst og luftigt. Hæld smør-mælken i æggemassen og pisk det sammen. Rør melet i og tilsæt derefter kakao og bagepulver. Hæld en lille klat dej i hver muffinform og tryk derefter et stykke saltkaramel ned i dejen. Fyld mere dej på, så hver form er fyldt ca. to-tredjedele.

Bag dine kakaomuffins i ovnen ved 200 grader i ca. 12-15 minutter. Sørg for at teste dem ved at stikke en lille træpind ind i en af kagerne. Hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden ud, er dine kakaomuffins færdige (sørg for ikke at stikke pinden ind i karamelmassen). Det er vigtigt at holde lidt øje med kagerne, så de ikke bliver for tørre – jeg var lige ved at give mine lidt for meget tid, og de fik omkring 15 minutter.

Chokoladetopping:
1 dl fløde
100 g rørsukker
et knips salt
70-75 g mørk chokolade, gerne 55-60%
(50 g blødt smør)

Kog fløde, sukker, salt og chokolade i 20 minutter ved middelvarme, indtil det er tyknet og blankt. Tag det af varmen, tilsæt evt. smør, og fordel et tyndt lag over kagerne. Glat det og lad det køle af, inden du serverer dine kakaomuffins.

kakaomuffins, chokolademuffins, chokoladekage, muffins, kage, dessert, hvedemel, smør, kakao, æg, rørsukker, vanilljesukker, vanilje, bagepulver, salt, karamel, saltkaramel, saltkarameller, karameller, fløde, chokolade, mørk chokolade
Ricottapandekager med citronsirup

Ricottapandekager med citronsirup

Da jeg lavede pandekager på hytteost sidste år og fandt ud af, at det fungerede ret godt, spekulerede jeg på, om det samme gjaldt for ricotta. Det skulle jeg selvfølgelig prøve sidste weekend, og det blev til disse små ricottapandekager. Ricottapandekager ca. 4 personer et