Nye sjove madoplevelser
Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, …
Jeg kan jo ikke rigtig have et benspænd med engelsk mad uden at lave et lille te-arrangement, så i søndags blev svigerforældrene inviteret på te, agurkesandwiches og scones. Englænderne har mange te-traditioner – og udtryk for selvsamme – men jeg har holdt mig til afternoon …
Min far laver verdens bedste syltede agurker OG syltede asier! De har lige det der ekstra bid og syrlighed, som jeg ofte savner i købeversioner, så jeg er så småt begyndt selv at eksperimentere på det område. Denne version er dog mildere end den, han plejer at lave, så jeg må lige udspørge ham og få et par tricks ved lejlighed.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på syltede asier, som jeg fandt i klassikeren ‘Den grønne syltebog’, hvor asierne syltes med løg og dild. Jeg udelod dog skalotteløgene, og så justerede jeg lidt på de forskellige mængder, lavede min egen krydderiblanding og udelod Atamon. Dette er i øvrigt en stor portion syltede asier, så du kan eventuelt overveje at dele kogningen op i to omgange.
5-6 glas
4 asier, medium størrelse
1 bundt små krondildskærme
2 liter vand
200 g salt
Eddikelage:
9 dl eddike
600 g rørsukker
1½ spsk sennepsfrø
1½ spsk sorte peberkorn
1 tsk hele nelliker
Skyl asierne og skræl dem. Flæk dem på langs, skrab kernerne ud og skær dem i 1 cm brede både. Bring vand og salt i kog og hæld forsigtigt asierne i. Lad dem koge i ca. to minutter og put så dildskærmene i. Lad det koge op et øjeblik og tag gryden af komfuret. Hæld vandet fra og fordel asierne i sylteglas, som du inden har skoldet med kogende vand og derefter givet en omgang vodka. Bring eddikelagen i kog et øjeblik og hæld det straks i de enkelte sylteglas, så lagen dækker asierne. Luk glassene til og stil de syltede asier køligt.
Note: Som sagt er disse syltede asier mildere end dem, jeg er vant til, men de lader til at have potentiale, og jeg glæder mig til at smage på dem igen, når de har stået et par uger mere og trukket i lagen.
For nylig tog vi på den italienske restaurant Gusto Giusto, der hører til blandt Roskildes dyre restauranter – ja, den er muligvis endda den dyreste. Jeg er blevet anbefalet at besøge Gusto Giusto en del gange i løbet af de senere år, men jeg mente, …
Er der noget så engelsk som Meat Pie? Det er i hvert fald en af de første ting, jeg kommer til at tænke på, når snakken falder på engelsk mad, så da jeg planlagde denne måneds benspænd, besluttede jeg mig for at lave mindst én …
I går var jeg på Østre Gasværk for at se teaterforestillingen ‘Skammerens datter’ sammen med Bogormen – du kan se en kort anmeldelse af den på min lille bogblog. Bagefter søgte vi ned mod Nordhavn station for at finde frem til Restaurant Vietnam, hvor vi ville spise aftensmad.
Jeg havde læst flere anmeldelser af Restaurant Vietnam, og en af anmelderne havde især fremhævet forretterne, så jeg valgte at være lidt utraditionel og tog tre forretter og sprang hovedretterne over i denne ombæring. Første ret var fire små Vietnamruller, der bestod af svinekød, kastanjer, glasnudler, gulerod og æg. De blev serveret sammen med salatblade, mynte, koriander og risnudler samt en forholdsvis mild sauce. Rullerne havde en fin sprødhed men havde fået lige lovlig meget varme – de måtte godt have været en anelse mindre stegte. Kombineret med de friske krydderurter og de milde risnudler var det dog en udmærket forret og i øvrigt en forholdsvis stor servering i forhold til, hvad jeg havde forventet.
Næste forret var denne kyllingesalat, der udover kylling også indeholdt bananblomst, lotusstamme, løg, mynte, koriander, hakkede peanuts og en chili-limedressing. Da vi begge havde bestilt den, fik vi selvfølgelig retten serveret på et fad, som vi kunne øse fra. Salaten var glimrende, men jeg savnede lidt mere spændvidde i smagsnuancerne, for de gled lidt for meget sammen. Jeg tror, det i høj grad skyldtes, at der var brugt for megen dressing, så salaten mistede noget af sin friskhed og sprødhed, og jeg savnede noget af den elegance, som maden på Bonjour Vietnam trods alt havde.
Den sidste ret på Restaurant Vietnam var disse sjove sukkerrørsrejer, som min ven og jeg ikke kunne stå for og derfor begge bestilte – derfor det dobbelte antal på tallerkenen. Retten bestod af hakkede rejer, der var rullet om sukkerrør og serveret sammen med salat og fire forskellige saucer. En ret pudsig ret jeg aldrig er stødt på før, men det fungerede glimrende sammen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt sukkerrørene bør spises – vi spiste flere af dem, fordi de var møre og lækre, men et par af dem var også så trævlede, at det kun var selve rejemassen, der blev spist. Salaten var ret ligegyldig – store stykker af tomater og agurk – mens de ristede peanuts passede godt til rejerne.
Regningen for middagen på Restaurant Vietnam endte på lidt over 200 kr per person, hvilket for mit vedkommende dækkede over tre forretter (som jeg blev mæt af) samt en vietnamesisk øl – en yderst rimeligt beløb for mad + drikkevarer, når det drejer sig om en restaurant. Jeg var dog ikke blæst omkuld af maden – den var udmærket, men manglede et mere frisk og elegant touch, så krydderurterne for alvor kunne folde sig ud og vise den styrke, som vietnamesisk mad har i den omfattende brug af friske krydderurter. Jeg er derfor også lidt i tvivl om, hvor jeg bør placere stedet på karakterskalaen, for det var som sagt ganske fornuftigt i forhold til prisen – jeg havde bare håbet på mere, når nu det var et vietnamesisk spisested. Jeg ender derfor med tre stjerner med pil op til Restaurant Vietnam, for samlet set var det trods alt bedre end Bonjour Vietnam, men det er heller ikke nødvendigvis et sted, som jeg behøver at vende tilbage til.
For et par uger siden skrev Hanne om henkogte tomater, og straks tænkte jeg, at det ville jeg også prøve, nu hvor vi endelig har hjemmedyrkede tomater! Det var dog lige før, at jeg ikke nænnede at henkoge dem, for de smager så godt rå, …
Efteråret er lige om hjørnet, og de første visne blade er allerede begyndt at danse omkring i haven. Det er nu, du hiver sylteglassene frem og brygger, koger og tørrer, så du hele vinteren kan finde et glas hjemmelavet marmelade, chutney, saft eller sirup frem, …
Nu hvor månedens benspænd er præsenteret, kan jeg jo lægge ud med denne ret, som måske ikke er decideret engelsk, men som i hvert fald er inspireret af landet. Jeg forbinder i hvert fald engelsk mad med blandt andet kartoffelmos og bacon – især kvalitetsbacon, for gennem mange år er danskerne blevet tudet ørerne fulde med, at vi eksporterer al kvalitetsbaconen til udlandet og køber selv det dårligste.
Men ikke længere. Jeg har nemlig fundet en god grisepusher i Pers Griseri, hvor jeg for nylig købte lidt gode sager – heriblandt en lille ribbensteg samt en pakke bacon. Og lad mig sige det med det samme – det var nok den bedste bacon, jeg har smagt. Vi nød den i hvert fald i fulde drag, for den var ikke oversaltet, som billig bacon tit kan være, og der var en fin røget kødsmag, når man satte tænderne i baconen. Helt klart noget jeg må købe mere af ved lejlighed.
Jeg fandt kartofler frem og vaskede ca. 3 håndfulde grundigt, inden de blev smidt i en gryde vand, der blev bragt i kog. Nej, de blev ikke skrællet, for mange af vitaminerne sidder i skrællen, og med mindre du vil imponere din svigermor med en liflig og silkeblød kartoffelmos, så er det lettere og sundere at lave en rustik kartoffelmos.
200 g af baconen blev skåret i strimler og stegt i lidt smør på en pande. Da baconstrimlerne var blevet godt sprøde, blev det smeltede fedt hældt fra (du kan jo gemme det i køleskabet og bruge det til skumle retter), og 200 g hakkede champignoner og en porre skåret i skiver blev smidt på panden sammen med et par spiseskefulde smør. Det blev krydret med lidt salt, peber og timian.
De kogte kartofler blev først moset lidt med en gaffel og derefter pisket med et par spiseskefulde smør, lidt af kogevandet samt en halv dl piskefløde, som var en rest, der blot ventede på at blive brugt. Normalt bruger jeg en sjat mælk. Mosen blev forsigtigt smagt til med timian og salt.
… og retten blev selvfølgelig nydt sammen med en kold øl. Et par dage inden havde jeg været på jagt efter engelsk øl i den lokale Kvickly, og til min overraskelse kunne jeg kun finde nedenstående type, og den imponerede mildest talt ikke – alt for anonym og kedelig til min smag. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til engelsk øl, men jeg vil fortsat forsøge at opspore et par stykker, som jeg kan servere sammen med månedens engelske retter, og ellers må jeg ty til nogle af de danske mikrobryggerier – der er mange af dem, der kan levere en anstændig stout.
Kan du anbefale en eller flere engelske ølmærker?
I denne måned vender jeg blikket mod vest og kaster mig over det engelske køkken. Det har ganske vist ikke det bedste ry – og slet ikke efter tv-programmerne med Jamie Oliver, hvor han prøvede at rette op på den katastrofale engelske skolemad – men …
