Nu gik søndag med brunch, praktiske opgaver og hygge i solen, så jeg blev ikke færdig med at fortælle om i lørdags, hvor gæsterne selvfølgelig også skulle have aftensmad! Opskrifterne på ærtecreme og agurkesalsa fik jeg fra de to Nettokogebøger ‘Med friske krydderier’ og ‘Krydderier …
Jeg mødes fast én gang om måneden med en gruppe tøser for at spille brætspil. Normalt spiller vi en hverdagsaften, men for et stykke tid siden fandt vi ud af, at det kunne være godt at mødes en weekenddag, så vi kunne nå nogle lidt …
Ingen familiemiddag uden dessert (hm, bare det ikke forpligter for meget, at jeg kom til at skrive det…), så jeg havde naturligvis også bagt en god tærte, som jeg havde fundet opskriften på hos en af mine ynglingsblogs – NYBH.
Vindruetærte med valnøddemarcipan 8 personer
Tærtedej:
3 dl mel
1 dl flormelis
1 knsp. salt
100 g koldt smør
1 æg
Fyld:
200 g marcipan
1 æg
½ dl sukker
50 g hakkede valnødder
Pynt:
vindruer uden kerner, gerne i forskellige farver, halverede
4 blade husblas
2 dl æblemost
Bland mel, flormelis og salt godt sammen. Hak smørret i melet og smuldr det mellem fingrene. Saml dejen med ægget og drys lidt mere mel i, hvis der er behov for det. Stil det på køl i mindst 1 time. Rul dejen ud og beklæd en tærteform med dejen, tryk den godt ud i kanterne. Riv marcipanen og rør det med æg og sukker til en jævn masse. Vend grofthakkede valnødder i og bred det ud over tærtebunden. Sæt den i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Lad tærten køle helt af. Kom husblas i koldt vand i 5 minutter. Varm æblejuice op i en gryde til det er omkring 40-45 grader. Knug væden af husblasen og smelt den i æblemosten. Lad det stå og køle af lidt, men det må IKKE blive helt stift. Hæld det forsigtigt ud over tærten og stil tærten i køleskabet i et par timer inden den skal serveres. Servér den med creme fraiche 9% eller 18% rørt med lidt vaniljesukker og flormelis.
Aftensmaden samlet på én tallerken Her til aften var svigerfamilien på besøg, og jeg havde udset mig nogle thairetter, som de skulle prøve. Retten med and stammer fra ‘Mere thaikøkken’, som jeg pt. har lånt af min svigermor, mens reje-retten er fra ‘Mit thaikøkken’, som …
For nogle måneder siden hjalp et vennepar mig, da jeg skulle forberede surprise-fødselsdag for gemalen. I den forbindelse fik de et gavekort af mig på en hjemmelavet kage, som de selv måtte bestemme, hvornår de ville indløse. Jeg blev derfor spurgt for en uge siden, …
I går besøgte vi et vennepar, og i den forbindelse havde jeg medbragt en tærte, som vi skulle have til frokost. Opskriften har jeg fra en ven, som serverede denne tærte for et par måneder siden, da jeg besøgte hende, og der måtte jeg glad konstatere, at det var den bedste tærte, jeg nogensinde har fået!
Der skete dog et lille uheld i går, eftersom jeg havde lavet bunden og beklædt fadet med dejen hjemmefra, og så var planen at lave fyldet hos vennerne, hvorefter tærten skulle direkte i ovnen. Vi kom desværre så hurtigt ud af døren, at vi ikke fik gorgonzolaen med, så vi fik en mildere udgave af nedenstående tærte, og den var glimrende – men det er altså bedst med gorgonzola! Servér den sammen med en god, frisk salat.
Tærte med skinke, spinat og gorgonzola 4-6 personer
Dej:
ca. 50 gram smør
6 spsk. vand
160-180 g mel – heraf en fjerdedel grahamsmel
1 1/2 tsk salt
Fyld:
4 æg
1/4 l piskefløde
ca. 100 g parmaskinke
en pose frossen helbladet spinat
en pakke gorgonzola ost
ca. 100 gram reven mozzarella ost
peber
Bland mel og salt sammen. Tilsæt 6 spsk vand. Ælt dejen sammen med smørret. Der skal evt. tilsættes mere mel. Rulles ud på et bord, og et tærtefad beklædes med dejen.
Spinaten optøes i en gryde. God idé at starte med, da det skal vrides og så kan det nå at køle af. Parmaskinken og gorgonzola-osten skæres i små stykker. Æg og fløde piskes. Parmaskinken, gorgonzolaen, mozzarellaosten og den vredne spinat vendes i ægge/fløde massen.
I ovnen på 180 grader i ca. 1 time.
Jeg har haft en ret kort weekend, eftersom jeg også var på arbejde i lørdags, så det er lidt underligt at skulle af sted allerede i dag. Der venter en travl uge forude både mht. arbejde og fritid, og det er blandt andet temmelig begrænset hvor mange dage, jeg spiser hjemme! I aften skal vi for eksempel til fødselsdag, og der har jeg lovet at medbringe en lagkage, så den gik jeg i gang med i går aftes… men den blogger jeg først om i aften.
I dag var det min tur til at tage morgenmad med på arbejdet. Jeg plejer altid at bage selv, når det er mig, der skal have med. I starten var det fordi, jeg var for doven til at gå til bageren (!) – eller rettere, …
Jordbærmartini? Jojo, det kan man godt. Opskriften på jordbærmartini har jeg fra det seneste nummer af Boligliv. Det er normalt ikke et blad, jeg læser, men jeg faldt over det hos frisøren i sidste uge (ja, jeg er typen, der som regel kun læser blade …
Der kom indisk salat og rogan josh light på bordet, da vi havde gæster den anden dag! Jeg havde valgt en lille håndfuld retter fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget begejstret for. Jeg lavede lidt småjusteringer undervejs, og så blev retterne serveret sammen med jasminris og mangochutney.
Indisk salat med koriander
4 personer
1 løg, finthakket 4 store tomater, finthakkede 1 dl friske, hakkede korianderblade ½ agurk, skrællet og skåret i skiver saft af en ½ citron ½ tsk stødt spidskommen ½ tsk garam masala 1 tsk salt peber
Bland det hakkede løg, tomater, koriander og agurk i en skål og tilsæt citronsaften. Kom derefter spidskommen, garam masala, salt og peber i skålen og rør forsigtigt rundt.
Indisk salat har en skøn frisk smag – og den kan selvfølgelig også serveres som tilbehør til andet mad end indisk …
Marinade: 1 dl græsk yoghurt 10% 1 tsk stødt gurkemeje 1 tsk stødt chili 1 tsk salt
Skær kyllingefileterne i stykker på ca. 3-4 cm. Fjern evt. skind. Læg kødet i en skål og bland det med marinade-ingredienserne. Lad det ligge i skålen i ca. en halv time.
Hæld olie i en gryde, og steg løgene brune ved svag varme i ca. 10 min. Kom hvidløg ved efter 8 min., og lad dem stege sammen med løgene de sidste 2 min. Kom nelliker, flækkede kardemommekapsler, laurbærblade, kanelstænger, garam masala og ingefær i gryden og rør konstant rundt i 3 min. Tilsæt koriander og fennikel, og rør videre i 2 min. Kom kødet i gryden og brun kyllingestykkerne. Hæld derefter resten af yoghurten ved og rør rundt i 2 min. Hæld til sidst vand, kartofler og tomatpuré i gryden, og lad det hele simre ved lav varme i 45 min. Smag til med salt og peber.
Dal – grønne linser
4 personer
300 g grønne linser 1 tsk stødt gurkemeje 3 cm ingefær i hel stang 2 tsk salt
Tharka 10 g smør 2 tsk spidskommenfrø 1 tsk stødt chili 5 fed hvidløg, skåret i skiver
Skyl linserne godt i vand og fjern evt. små sten. Kom linserne i 750 ml vand i en gryde, tilsæt gurkemeje, salt og ingefær, og lad det simre uden låg i ca 30-40 min. eller til vandet er kogt ind. Konsistensen skal være lind og grødagtig. Rør i retten af og til. Husk at tage ingefærstangen op, efter vandet er kogt ind.
Tharka Smelt smørret i en pande over middel varme, tilsæt spidskommenfrø og rør rundt i ca. 30 sekunder. Tilsæt chili og hvidløg. Rør rundt i ca. 5-8 min., eller til hvidløget er brunet, og hæld blandingen over den færdige dal. Tharka er et must til dal.
Pappadums/papadams
Kært barn har mange navne. De kan oftest købes hos etniske grønthandlere (jeg tror dog, at jeg købte disse hos Søstrene Grene). Hæld rapsolie i en stegepande, så der er et lag på minimum 1 cm og gerne mere. Opvarm olien, så den er gloende hed, og steg en pappadum i olien – det tager få sekunder. Afdryppes inden de spises sammen med resten af retterne.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.