Pubologi i Stockholm
Jeg er nået til sidste restaurantanmeldelse fra Stockholm, hvor vi spiste på Pubologi. Du kan finde links til de øvrige restaurantanmeldelser under dette blogindlæg.
Men altså – tilbage til Pubologi! Restauranten ligger i den øverste del af mellemprisklassen, da en fem retters menu koster 550 danske kroner, mens en tilhørende vinmenu koster 475 danske kroner. Der er dog også en mere eksperimenterende vinmenu til samme pris, men hvor et par af vinene er udskiftet med andre typer alkohol. Den valgte både gemalen og jeg, for det lød ret spændende.
Pubologi er lidt pudsigt indrettet. De fleste siddepladser er ved et langbord – sådan lidt i stil med Cofoco men uden nogen form for skillevæg – og loftet er beklædt med spraglede kufferter (det tog jeg dog ikke et billede af). Bestik, serviet og menukort finder man i en skuffe ved siddepladsen, og man opdager den med det samme, da en del af bordet består af glas, så man kan kigge ned i den oplyste skuffe. En lidt mere fancy udgave af Relæs bestikskuffe-løsning 🙂
Snedig løsning – og dejligt at man løbende kunne følge med i, hvad man skulle have at spise og drikke.
Vi lagde ud med tre små appetizers. Den første var tynde rejechips med karsecreme. En fin lille sprød sag og en sjov idé med karsecremen. Det kunne være, man skulle prøve at lave det på et tidspunkt.
Derefter fulgte en ‘selleriblomst’, der bestod af supertynde skiver af tørret knoldselleri, der var foldet omkring et stykke sød kartoffel og en letsyltet valnød. Fin men også lidt tør appetizer.
Og til sidst fik vi en mør gulerodsstængel smurt med lidt creme og drysset med sprødstegt kyllingeskind. Haps – den forsvandt hurtigt – og kunne sagtens have været lidt større 😉
Efter de små appetizers kom kuvertbrødet på bordet. Det var portionsanrettet, så vi fik hver en lillebitte gryde med et groft brød i. Det er lidt svært at vurdere størrelsen ud fra billedet, men brødet var på størrelse med en mellemstor appelsin. Dertil var der friskkværnet smør. Man kunne sikkert godt få mere kuvertbrød undervejs, hvis man havde behov for det, men det havde vi ikke – dels fordi maden og vinen mættede rigeligt, og dels fordi brødet ikke smagte så spændende (syntes jeg).
Så kom første ret på bordet, og her var vi ude i noget, jeg aldrig har prøvet før! Retten bestod af grillede kartofler serveret med stenbiderrogn, koaguleret creme og sprøde chips lavet på griseblod! Velbekomme! Chipsene smagte dog ikke af så meget – og slet ikke af blod – men kombineret med de mørkegrønne støv (som jeg ikke ved, hvad er), gav det retten et flot, råt skovudtryk. En meget spændende ret, der havde en overraskende afdæmpet smag.
Sammen med retten fik vi et glas kølig sake, Tengumai Yamahai Junmai Daiginjo, Ishikawa. Den var mild og med et frisk strejf og passede i øvrigt rigtig godt til maden. Når nu, jeg har japansk mad-benspænd, så var det selvfølgelig ekstra sjovt at smage en god sake, for de kan være svære at opspore i Danmark.
I løbet af de seneste år har jeg for alvor fået øjnene op for tatar, så jeg var naturligvis ret begejstret for, at næste ret bestod af tatar, der var lavet på oksekød, der var røget i løgskaller! Meget funky. Tatarserveringen var toppet med en creme lavet på marv og løg samt sprøde grøntsagsflager og hakkede hasselnødder. Det var en syndig god tatar-anretning – fed og sprød med masser af smag, kort sagt en ret, der mætter godt! Mmmm.
Tataren blev serveret sammen med en øl, Blonde Dubbel, Pang Pang, eller rettere det skulle den, men tjeneren kom til at give os den vin, der hørte til vinkortet. Vi undrede os og dobbelttjekkede med menukortet, og da hun kom forbi kort tid efter, gjorde vi hende opmærksom på fejlen. Hun sørgede derefter straks for, at vi også fik øllen. Rigtig fin service. Det gode ved det var, at så kunne vi sammenligne øl- og vinløsningen, og her var øl-serveringen den bedste til tataren.
Vi var nu nået til tredje ret, der var en rigtig forårsret! Her gemte et stykke dampet aborre sig under et par ramsløgsblade, og foran den lå der møre asparges sammen med citrongelé, røget smør og ristede solsikkekerner. En virkelig lækker ret, der både var frisk, fed, knasende og meget fint afstemt.
Sammen med maden fik vi et glas vin – Les Châtaigniers Romorantin, Hervé Villemade, Loire fra 2014. Endnu en gang et fint match, selvom kombinationen ikke var nær så interessant som de foregående.
Vi var nu nået til hovedretten – eller i hvert fald aftenens sidste salte ret – der blev præsenteret som ‘And på fem måder’. Den bestod af andebryst, andelår, andehjerte og andelever, der var anrettet sammen med en cremet peberrodscreme, syltede solbærblade, lidt forskelligt grønt samt en sauce lavet på andeskroget. En rigtig fyldig servering, hvor det grønne indslag var med til at tage noget af den fede andesmag.
Sammen med maden fik vi en rigtig frækkert – nemlig en sherry, P.X. Infused Oloroso 15 Years, El Maestro Sierre, Jerez, der var kombineret med æblesaft! For søren da hvor smagte det godt! Det var ikke lige en kombination, jeg havde forestillet mig ville gå godt, men det gjorde det.
Aftenens dessert var denne lidt generte servering. Den bestod af fermenterede vinteræbler, der var vendt i jasmin-te, sødssyltet ingefær, karamel og mandler og derefter toppet med en creme. En meget fin vinter-dessert, som også gik an her om foråret.
Til desserten fik vi Pomaretto, Marfri Burgologi. Den passede godt til retten, men den kom næsten til at føles helt anonym i forhold til den virkelig funky drink, vi fik til hovedretten.
Vi var ret mætte, men kunne dog ikke ‘undslippe’ de små petit fours, som Pubologi slutter menuen af med. Kaffe og te sprang vi dog over, men vi nød de tre små petit fours. De små hvide klumper bagerst på brættet var små hårde karameller lavet kamille. Dernæst fulgte to meget bløde kugler, som jeg mener var en form for frugtgelé/frugtflæsk og til sidst var der bittesmå karamelkurve – selve fyldet husker jeg dog ikke.
Pubologi serverer rigtig spændende mad, hvor de ind imellem bruger nogle ret usædvanlige – men lokale – råvarer – og det var en rigtig interessant og velsmagende oplevelse. De var også rigtig dygtige til at parre mad og vin, og vi var ret vilde med, at de havde en alternativ vinmenu, hvor der var plads til nogle sjove eksperimenter.
Servicen var rigtig fin – tjenerne var søde og smilende og var gode til at forklare, hvad vi spiste og drak. Der var i det hele taget en rigtig hyggelig stemning hos Pubologi, og jeg kan sagtens forestille mig, at det kunne være et stamsted for mange.
Jeg ender med fem stjerner med en pil op til Pubologi.
Skal jeg vælge en yndlingsrestaurant bliver det Pubologi. Det er ikke så tit jeg kommer ud at spise, men den middag jeg fik der for snart 3 år siden, ville jeg nok huske alligevel. Det var simpelthen så godt og stemningen så hyggelig.
Griseblod lyder lidt specielt, men det må man jo tage med 🙂
Hvor er det fedt at høre! Ja, jeg plirrede også en gang med øjnene, da jeg så det på menukortet, men det fungerede fint i tørret udgave. Jeg er ikke sikker på, jeg havde været så begejstret, hvis de havde lavet en rød gelé på det 😀