Tag: tomatpuré

Vegansk farsbrød og hindbærmousse

Vegansk farsbrød og hindbærmousse

For et stykke tid siden var der en venlig læser, som sendte mig et par vegetar/veganer-opskrifter, nu hvor jeg har veganer-benspænd i denne måned, og jeg besluttede mig i første omgang for at lave en portion linsekoftas, da jeg havde gæster i går. Tiden løb 

Irakisk simreret med lam og tørrede frugter

Irakisk simreret med lam og tørrede frugter

I weekenden var jeg så snedig at lave en irakisk simreret, som jeg brugte til aftensmad de følgende hverdagsaftener, hvor der ikke var tid til at lave simremad. Retten er inspireret af en opskrift, som jeg så i ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis 

Cassoulet med et twist

Cassoulet med et twist

Aftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i.

Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, da jeg halverede mængden af bønner og i stedet brugte en porre mere. Jeg undlod salami men brugte ekstra bacon, og så tilføjede jeg mere væde undervejs – både rødvin og vand. Sidst men ikke mindst lod jeg min cassoulet blive i gryden under hele forløbet i stedet for at slutte af med at hælde kødretten i et ovnfast fad, drysse det med rasp og stille det i ovnen.

Cassoulet

5-6 personer

200 g hvide bønner
550 g lammekød i tern
2 store løg skåret i tern
smør
1 laurbærblad
3 nelliker
300 g bacon, skåret i tern
3 porrer skåret i skiver
2 glas rødvin
en dåse tomatkoncentrat
cayennepeber
et par fed hvidløg, pressede
salt og peber
evt. lidt frisk timian til pynt

De hvide bønner lægges i blød aftenen før. Kog dem næste dag i vand, der er tilsat laurbærbladet samt nellikerne. Mens de koger, svitser du lammekødet i en gryde sammen med en klat smør. Når kødet er brunet, tager du det op og hælder i stedet bacon, porrer og løg i gryden. Svits det godt og hæld derefter lammekødet tilbage i gryden. Tilsæt rødvinen, læg låg på gryden og lad det simre i en time. Hæld vand og krydderier fra de hvide bønner og hæld dem i lammegryden. Tilsæt evt. mere vand og rødvin, hvis retten er ved at koge tør. Hæld tomatkoncentrat, cayennepeber og hvidløg i gryden og lad det simre videre en halv times tid. Smag din cassoulet til med salt og peber.

Spis det sammen med flutes og et glas rødvin.

Note: Cassoulet er en typisk efterårs-/vintermad – meget tung og fyldig – og da det anbefales, at den nydes sammen med flutes og rødvin, bliver det et solidt måltid. Vi ‘snød’ dog og spiste resterne sammen med en simpel salat her til aften, for selvom cassoulet er velsmagende, så bliver det altså lidt for tungt til mig, hvis der ikke er lidt frisk salat til.

Romersk lammeret

Romersk lammeret

Da vi besøgte mine forældre for nylig, lånte jeg et par gamle kogebøger af min mor. En af dem var en fra den klassiske serie, ‘Menu’, som mange hjem havde stående i 1980’erne og 1990’erne (og sikkert stadig har, for det var ret gode kogebøger). 

Græsk simremad – lammekød i tomat- og hvidløgssauce

Græsk simremad – lammekød i tomat- og hvidløgssauce

Det marokkanske køkken er ikke det eneste, der byder på gode simreretter – også det græske har mange spændende retter med lammekød. Jeg fik lyst til at freestyle noget græsk simremad ud fra en ret, jeg engang havde fået på en græsk restaurant, da jeg 

Indisk lammegryde

Indisk lammegryde


I går havde jeg The Boys på besøg til rollespil, og da jeg trængte til noget helt andet end julemad, lavede jeg en omgang indisk lammegryde til os – eller lammekorma som det hedder helt korrekt. Inspirationen til indisk lammegryde fandt jeg i den fantastiske kogebog ‘Vores indiske køkken’, men jeg puttede noget større mængder krydderier i, da jeg syntes, at fløden tog en del af den stærke smag og gjorde retten for mild. Jeg havde heller ikke græsk yoghurt, så jeg brugte creme fraiche i stedet og erstattede lige ledes friske chilier med en hidsig thailandsk chilisauce, som jeg har stående. Til min version af indisk lammegryde serverede jeg kogte sorte ris, en variant af den indiske salat og raita med rødløg.

Indisk lammegryde

4 personer

800-1000 g lammekød, skåret i tern
2 dl creme fraiche
2 løg
3 cm frisk ingefær
2 tsk korianderfrø
1 lille dåse tomatpuré
2 spsk hidsig thailandsk chilisauce
en god sjat rapsolie
1 løg, hakket
1 tsk chilipulver
2 dl fløde
3 tsk stødt koriander
3 tsk stødt spidskommen
10 nelliker
3 grønne kardemommekapsler, let knuste
1 dl vand
salt

Blend creme fraiche, løg, ingefær, hvidløg, korianderfrø, tomatpuré og chilisauce til en jævn pasta, som du vender lammekødsternene i. Lad dem stå i køleskabet i mindst to timer og gerne natten over. Varm olien op i en gryde ved middelvarme, tilsæt det hakkede løg og lad det stege i ca. fem minutter – husk at røre tit. Pu chili, koriander og spidskommen i og rør det grundigt, inden du tilsætter det marinerede lammekød. Brun det grundigt i gryden, til væden er kogt ind. Tilsæt vandet, rør godt og lad det simre under låg i 15-20 minutter. Hæld fløden ved og lad retten koge videre uden låg i 10 minutter. Smag til med salt.

Note: Jeg elsker indisk mad, og indisk lammegryde er ingen undtagelse. Det møre lammekød får et dejligt pift af krydderierne, og retten fungerede godt sammen med den friske salat og den krydrede raita.

yoghurt, hvidløg, rødløg, garam masala

Raita med rødløg

4-5 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg, pressede
et rødløg skåret i tynde ringe
½ tsk garam masala
lidt salt og peber

Bland alle ingredienser grundigt mindst en halv time inden servering og lad det trække på køl.

Note: Den ser fredelig ud, men denne yoghurtdressing er ikke tiltænkt som ‘afkøler’ til en stærkt krydret ret – men som en godt supplement, der også luner. Hvis du ikke er så god til stærke ting, så put mindre hvidløg og garam masala i og smag dig frem til den balance, der passer dig bedst.

Italiensk frokost for vegetarer

Italiensk frokost for vegetarer

I går havde jeg besøg af nogle venner – heriblandt en vegetar. Derfor havde jeg besluttet mig for at lave italiensk mad til frokost, for italienerne har mange spændende vegetariske retter. To af retterne fik jeg ideen til efter at have læst en af min 

Krydret kylling med ferskner og mandler

Krydret kylling med ferskner og mandler

Dette er en af de retter, jeg har glædet mig til at lave i denne måned – nemlig krydret kylling med ferskner og mandler. Retten er inspireret af en opskrift fra Nettokogebogen ‘Frugt’, men jeg korrigerede flere ting i den – blandt andet undlod jeg