Tag: porre

Halloweenbrød med kranier

Halloweenbrød med kranier

Jeg har lavet Halloweenbrød med kranier, for så slår jeg to fluer med ét smæk – jeg laver en benspændsret OG jeg får lavet noget sjov mad i anledning af Halloween. Jeg faldt over et sjovt Halloweenbrød med kranier hos Ghoul At Heart (elsker navnet!), 

Efterårssuppe

Efterårssuppe

Nu begynder efterårsvejret for alvor at vise sig, og så er det naturligvis tid til efterårssuppe. Her er en version lavet på pastinakker, men du kan sagtens bruge andre typer rodfrugter. Denne suppe kan laves som vegetarret (på grøntsagsbouillon og uden bacon som topping). Jeg 

Porre i fiskefars

Porre i fiskefars

Jeg fik lyst til porre i fiskefars, da jeg faldt over en gammel opskrift fra Familiejournalen. Jeg har tidligere lavet farserede porrer, men denne fiskeudgave lød også ret spændende.

Jeg lavede nogle få ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, og så valgte jeg simpelthen at servere min porre i fiskefars sammen med fintsnittet spidskål! Ja, kogte kartofler er nok mere oplagt, men jeg elsker simpelthen at spise fintsnittet spidskål som tilbehør. Det smager godt, og – ret vigtigt – det tager ingen tid at tilberede! Det er et kæmpeplus på en travl hverdag.

Porre i fiskefars

2 personer

1 lang tynd porre
Ca. 300 g fiskefars
Salt og peber
1½-2 dl rasp
Smør til stegning

Derudover:
kogte kartofler eller fintsnittet spidskål
letflydende persillesauce

Skyl porren. Skær derefter bunden af den og skær to stykker porre på ca. 15 cm hver. Er der mere porre tilbage, kan du fintsnitte det og blande i persillesaucen, så du undgår madspild.

Put de to stykker porre i kogende vand og giv dem ca. 5 minutter, indtil de er møre. Fisk dem op af vandet med en hulsi. Du kan bruge lidt af kogevandet, når du skal lave persillesauce.

Lad porrestykkerne køle lidt af. Bland rasp med salt og peber og drys det ud på et spækbræt. Tryk forsigtigt halvdelen af fiskefarsen ud over det, så du får et rektangel, som er lidt længere og 4-5 gange bredere end et porrestykke. Læg et af porrestykkerne på fiskefarsen og svøb forsigtigt fiskefarsen omkring porren, så den bliver helt omsluttet. Rul den lidt frem og tilbage, så du får rasp på alle sider. Brug samme fremgangsmåde på det andet porrestykke.

Smelt en gavmild klat smør på en stor pande og steg porrerne ved mediumvarme. Sørg for, at de er godt brune på alle sider.

Porre i fiskefars passer godt sammen med kogte kartofler eller fintsnittet spidskål. Jeg valgte at lave en persillesauce til, men en hollandaisesauce vil heller ikke være tosset.

Note: Fisk og porre er et godt smags-makkerpar, så denne ret kan bestemt anbefales. 

fiskefarseret porre, porre, fiskefars, porre med fisk
Fyldt kyllingebryst

Fyldt kyllingebryst

Da jeg bladrede i en Provencekogebog i anledningen af månedens benspænd, faldt jeg over en opskrift på fyldt kyllingebryst, jeg ikke kendte. Her laver man en basilikumpuré, som man fylder i et kyllingebryst, steger det og servere det med en lun porrecreme. Meget spændende – 

Tofu i kokossauce

Tofu i kokossauce

Jeg har puttet tofu i kokossauce, for jeg må nok indrømme, at der skal en del krydderier til for at gøre tofu interessant. Jeg synes, at den rene tofusmag er… ret kedelig for at sige det lige ud, så når jeg vil bruge tofu i 

Porrestuvning

Porrestuvning

Jeg holder lige en kort pause fra pizzabagningen for at skrive om denne porrestuvning, jeg brugte som tilbehør til aftensmaden i går. Sommervejret skulle udnyttes, så vi smed et par bøffer på grillen og kogte nogle nye kartofler. Og så kom jeg til at tænke på denne porrestuvning, som jeg så i en kogebog i sidste uge.

Jeg undlod dog perleløg, brugte mindre majsstivelse, og så tilføjede jeg lidt ost for at give en lidt kraftigere og mere cremet smag.

Porrestuvning

2 personer

2 smalle porrer
smør til stegning
2 dl mælk
½ tsk timian
lidt peber
1½ spsk majsstivelse
2 spsk fintreven hård ost – for eksempel PrimaDonna
salt

Skær porrerne i tynde skiver. Smelt en stor klat smør i en lille gryde og steg porreskiverne ved mediumvarme i et par minutter. Tilsæt timian og peber, inden du rører mælk i. Lad det simre i fem minutter. Hæld lidt af væden over en skål og pisk majsstivelsen ud i det. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm det op. Tilsæt så osten og rør rundt. Smag til med salt.

Servér din porrestuvning som tilbehør til aftensmaden. Den fungerer godt som en tyk sauce til nye kartofler, men du kan også sagtens kombinere den med ris eller pasta.

Note: Denne porrestuvning er superlet at lave – og hurtig tilmed. Den har en fin mild porresmag og er god at dyppe kartoflerne i.

Kyllingekråser i hvidvin

Kyllingekråser i hvidvin

Jeg har fundet endnu en type indmad, jeg ikke har eksperimenteret med før – nemlig kyllingekråser. De er ret milde i smagen (ligesom det meste anden indmad fra kyllinger), så de var lette at bruge i madlavningen. Og så er det jo sjovt at bruge 

Grøntsags-æggestand

Grøntsags-æggestand

Jeg har fundet endnu en klassiker frem fra gemmerne i anledning af mit piskeris-benspænd – nemlig en grøntsags-æggestand. Jeg kan huske, at vi med jævne mellemrum fik æggestand i mit barndomshjem (gerne sammen med røget ål – så ja, det er ved at være nogle 

Pasta med jomfruhummerhaler

Pasta med jomfruhummerhaler

I sidste uge fik vi pasta med jomfruhummerhaler, og det var – hvor spøjst det end lyder – en lidt spontan ret! Fiskehandleren ringede nemlig på hos os, da han alligevel havde en levering til naboen, og da dørsalg ikke er noget, vi er vant til, så blev vi lidt overraskede. Nok mest gemalen, da det var ham, der var hjemme, mens jeg var ude at gå en tur, men han købte lidt forskelligt – herunder jomfruhummerhaler. Og dem ville jeg gerne lave noget spændende ud af, så efter at have kigget lidt på, hvad vi havde i gemmerne, så blev det til pasta med jomfruhummerhaler. En ret, der får lidt sødme fra skaldyrene og tomaterne, fedme fra fløden og lidt krydderi-modspil fra chili.

Husk i øvrigt at gemme skallerne og kog en fond af dem, som du kan bruge som base til en jomfruhummersuppe en anden gang.

Pasta med jomfruhummerhaler

2 personer

½ kg friske jomfruhummerhaler
smør til stegning
1 porre, skåret i tynde skiver eller strimler
2 gulerødder, skrællede og skåret i mindre stykker
1 spsk tomatpuré eller ketchup
½-1 tsk chili eller cayennepeber
1½-2 dl fløde
evt. rørsukker eller citron til at justere smag
salt og peber

Derudover:
kogt pasta – gerne linguini
1 forårsløg, skåret i skrå skiver

Start med at pille halerne samt fjerne tarmstrengen. Skyl de rensede haler og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.

Sæt vand til pastaen over – jeg anbefaler at bruge linguini, men andre typer pasta kan også bruges.

Smelt smør i en gryde eller dyb på pande og svits jomfruhummerhalerne i et par minutter. Tag dem af og smelt lidt mere smør på panden/gryden. Svits gulerødder og porre ved mediumvarme i et par minutter, indtil gulerødderne begynder at blive bløde. Rør tomatpuré og chili i og rør derefter fløden i. Lad det komme i kog og tilsæt så halerne. Rør rundt og lad det simre i et par minutter, inden du smager retten til.

Servér den nykogte pasta med jomfruhummerhaler – gerne med lidt frisk forårsløg oven på.

Note: Ret lækker ret, der er masser af gods i. Du kan eventuelt servere den sammen med en frisk salat, så måltidet ikke bliver nær så kalorietungt.

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche er en fransk porretærte, der stammer fra den nordlige del af Frankrig. Det er en mild vegetartærte, som enten laves som åben tærte eller med tærtelåg. Bunden laves på en let smørdej, hvor du enten kan bruge en butterdej eller briochédej. Og så er