Tag: lime

Bao med rejer

Bao med rejer

Bao med rejer er typisk med friturestegte rejer eller pandestegte rejer, men jeg havde lyst til at lave en version med en mere frisk smag. Jeg bruger naturligvis mit bao-benspænd som en god undskyldning for at prøve alle mulige bao-varianter, og her er også mulighed 

Myntechutney

Myntechutney

Der skal selvfølgelig myntechutney til, når jeg laver indisk mad i denne måned! Myntechutney tager kun et par minutter at lave, men kan holde sig i flere dage i køleskabet, hvis du ikke får brugt det hele samme dag. Jeg har vanen tro plantet lidt 

Sød kartoffel i wok

Sød kartoffel i wok

Jeg fandt en ret med sød kartoffel i wok i sidste uge, som jeg selvfølgelig blev nødt til at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Jeg er nemlig ikke stødt på wokretter før, som indeholder søde kartofler. Det var samtidig en fin anledning til at bruge de sidste søde kartofler fra da jeg lavede karamelliserede søde kartofler.

Opskriften så jeg i en gammel kogebog, ‘Den store wok kogebog’, som i øvrigt var interessant at bladre igennem. Det var ret tydeligt, at kogebogen har et par årtier på bagen, for der var overraskende mange opskrifter med oksekød og ikke synderlig mange vegetarretter.

Jeg justerede på nogle af målene, og så udskiftede jeg grøntsagsfond med lidt vand samt tilføjede chiliflager.

Sød kartoffel i wok

2 personer

1 spsk grøn karrypasta
2-3 spsk rapsolie
et lille løg, skåret i tynde både
½ aubergine, skåret i tern
ca. 150 g søde kartofler, skrællede og skåret i tern
1 tsk chiliflager
½ dåse kokosmælk
½-1 dl vand
2-3 tørrede kaffirlimeblade
saften fra en lime
lidt rørsukker
salt

Derudover:
kogte risnudler eller ris
frisk koriander til pynt

Hæld olie i wokken og varm den op. Rør karrypasta i og tilføj løgbådene. Vend dem godt i karrypastaen og lad dem stege et minuts tid, inden du tilføjer aubergine, søde kartofler samt chili. Steg dem under jævnlig omrøring i fem minutter, og hæld så kokosmælk og lidt vand i wokken. Smid nogle limeblade i og lad det simre i 10-15 minutter, indtil kartoflerne er møre. Smag til med limesaft, rørsukker og salt.

Sød kartoffel i wok kan serveres med kogte nudler eller ris. Pynt gerne med frisk koriander (hvis du vel at mærke kan lide koriander – ellers undlader du det bare).

Note: Sød kartoffel i wok er en dejlig vegetarret, der er let at lave. Jeg kan godt lide den friske smag fra lime og koriander, som supplerer de søde kartofler ganske godt.

Fisk i tomat-lime sauce

Fisk i tomat-lime sauce

Jeg serverede fisk i tomat-lime sauce tidligere på ugen, for jeg havde endelig taget mig sammen til at bestille lidt forskelligt varer fra fiskehandleren igen! Jeg havde set den lækre tomat-lime sauce i en opskrift på mexicansk fiskeret hos Taste. Serverer du saucen til en 

Lime-marengs

Lime-marengs

Jeg holder lige en kort pause fra det koreanske benspænd for at fortælle om disse lime-marengs, som jeg bagte i går aftes. Jeg faldt over dem i et gammelt Hendes Verden-blad, og jeg syntes, at de var så sommerlige, at de skulle være fredags-snacken. Der 

Drink med passionsfrugt

Drink med passionsfrugt

Jeg havde – lidt usædvanligt – passionsfrugtjuice på lager, så jeg lavede naturligvis en drink med passionsfrugt i sidste uge! Og så fandt jeg naturligvis lidt pynt frem, så den ville passe til mit glimmer og pynt-benspænd denne måned. To fluer med ét smæk – helt perfekt!

Passionsfrugt er en lidt sjov størrelse. Det er ikke en frugt, jeg bruger særlig tit i madlavningen, men den har en fantastisk syre og sødme på samme tid. Og så smager den bare af sol og sommer. Jeg har faktisk en god ven, som er helt skudt i smagen af passionsfrugt, så hver gang jeg støder på mad eller drikkevarer med passionsfrugt, så tænker jeg selvfølgelig straks på hende.

Vær opmærksom på, at du kan bruge enten hvid eller mørk rom i denne drink med passsionfrugt. Hvis du vil have en sød drink, så brug den mørke rom – og vil du have en mere syrlig drink, så brug den hvide rom.

Drink med passionsfrugt

1 drink

1½ dl passionsfrugtjuice
saften fra ½ lime
4 cl mørk eller hvid rom*
isterninger
sukkersirup
spiseligt glimmerpynt

Start med at tage et cocktailglas og gnid kanten med et tyndt lag af sukkersirup. Vend derefter forsigtigt glaskanten i spiseligt glimmer – jeg brugte nogle funky lilla flager, jeg havde liggende.

Hæld passsionfrugtjuice, limesaft samt rom i en shaker sammen med en håndfuld store isterninger. Ryst den grundigt og hæld den så forsigtigt over i cocktailglasset. Put en isterning eller to i din drink med passionsfrugt.

Note: Jeg valgte at lave den letsyrlige udgave med hvid rom, og det fungerede aldeles glimrende til min smag. Det er en enkel drink, men jeg synes, at passionsfrugten godt må smage igennem og ikke konkurrere med (for) mange andre smagsindtryk.

Ps. Hvis du synes, at det er for mærkeligt med sukkerflager som pynt, så kan du sagtens bruge sukker eller farvet sukker i stedet.

Fiskeboller i karrysauce

Fiskeboller i karrysauce

Jeg holder lige en kort pause fra muffin-benspændet og fortæller i stedet om disse fiskeboller i karrysauce, som vi fik i weekenden. Selvom vinter kan være hyggeligt, så trænger jeg ind imellem til noget mere frisk og krydret mad, og så tyr jeg ofte til 

Floradora

Floradora

Savner du sommeren, så prøv at mixe en Floradora cocktail! Jeg lavede denne drink i starten af efteråret, men det er næsten, som om man har mere brug for den sommerlige cocktail nu… 😉 Floradora er opkaldt efter en Broadway musical (som dog hed Florodora). 

Chokoladebrød med lime

Chokoladebrød med lime

Dette chokoladebrød bliver afslutningen på august måneds benspænd. Navnegeneratoren, der har været inspirationskilden, foreslog nemlig, at jeg skulle bage et chokoladebrød med lime, og det syntes jeg var et ret spændende forslag.

Jeg surfede lidt på nettet og faldt for et chokoladebrød fra Sugar Salt Magic. Jeg justerede dog en række af målene, så det passer bedre til de danske køkkener, jeg udskiftede noget af den mørke chokolade med mælkechokolade, og så tilsatte jeg naturligvis revet limeskal.

Chokoladebrød med lime

8-10 personer

1 dl kakaopulver
4 dl hvedemel
1 dl mørk farin
½ dl rørsukker
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
lidt salt
2 æg
2 dl mælk
120 g smeltet smør
fintreven skal fra 1 øko-lime
100 g mælkechokolade
100 g mørk chokolade

Rør kakaopulver, hvedemel, farin, rørsukker, bagepulver, vaniljepulver og salt sammen i en skål. Form en fordybning i midten og hæld så mælk, smeltet smør og æg i. Pisk det sammen, mens du stille og roligt rører i større og større cirkler, så du langsomt rører melblandingen i. Hak de to slags chokolade og vend al mælkechokoladen samt halvdelen af den mørke chokolade i dejen sammen med limeskal.

Smør en lille brødform på ca. en liter med smør. Det havde jeg desværre ikke, men jeg havde tre mini-forme, jeg har købt for flere år siden i Søstrene Grene. Dem smurte med med smør og fordelte chokoladedejen i. Jeg dryssede det sidste chokolade over og bagte dem ved 170 grader i ca. 30 minutter. Har du en brødform, hvor al dejen kan være i, skal den bages ved 180 grader i ca. 50 minutter.

Lad dit chokoladebrød køle af i ca. 10 minutter, inden du løsner det fra formen og lader det køle af på en rist. Servér det, mens det stadig er lunt, da den smeltede chokolade så gør det ekstra saftigt.

Note: Superlækkert chokoladebrød, der smelter på tungen! Det er så saftigt og velsmagende. Du kan principielt set godt servere det sammen med en kugle is, men du behøver det ikke – kagen er fin og lækker som den er.

Reje tacos med limecreme

Reje tacos med limecreme

Det er lige lovlig længe siden, at vi har fået tacos, så i sidste uge blev det til en omgang reje tacos med limecreme. Jeg havde set den lækre kombination på en hjemmeside på et tidspunkt og tænkt, at det ville jeg også prøve. Jeg