Nye sjove madoplevelser
Har du prøvet at lave fyldte chokolader? Det er ikke særlig svært, selvom det involvere at temperere chokolade – men det kræver en god chokoladeform, kvalitetschokolade, et termometer, en dejskraber og lidt tålmodighed. Vi starter med formen. Man kan købe mange forskellige slags, men den …
Når jeg planlægger benspænd, er der næsten altid en eller flere opskrifter, som jeg har tænkt mig at prøve men ikke når i løbet af måneden. I sidste måned nåede jeg for eksempel ikke at lave ølkarameller, men det har jeg så nået her i …
Min svigermor stak mig et par konfektopskrifter for nylig, som så ret interessante ud, og denne opskrift på lavendeltrøfler er en af dem, som jeg straks måtte afprøve. Opskriften kommer oprindeligt fra ‘Året rundt i Claus Meyers køkken’, og jeg holdt mig næsten til den originale og brugte kun en smule mindre smør. Jeg rullede trøffelkuglerne i noget fint viol-krymmel, som jeg har købt i Frankrig – mest for syns skyld, for det smager faktisk lidt for kraftigt af viol til at passe til disse trøfler, men ellers kan du overtrække dem med et tyndt lag chokolade, der smagsmæssigt skal ligge tæt på den, du brugte til at lave trøfler af.
200 g god lys chokolade – jeg brugte en på 40%
1 dl fløde
20 g blødt smør
1 spsk honning
1 tsk tørrede lavendelblomster
Giv fløden et kort opkog med honning og lavendler. Hæld det gennem en si over den finthakkede chokolade og lad det hvile et halvt minut, inden du rører rundt, til chokoladen er smeltet. Når chokoladen er håndvarm, rører du smørret i. Stil trøffelmassen i køleskabet i mindst fire timer og form den derefter til kugler, som du enten overtrækker eller triller i for eksempel flormelis.
Note: Disse lavendeltrøfler har et fint og svagt strejf af lavendel, der passer godt til den lyse chokolade. Personligt foretrækker jeg dog lidt mere spark i smagen og vil derfor anbefale at bruge lidt mere lavendel i fremstillingen – mellem ½ og 1 tsk mere, men bestemt et spændende eksperiment.
Sådan så velkomstkomiteen ud ved indkørslen… Som sagt holdt vi Halloweenfest i går, og det var (u)hyggeligt! Jeg havde lavet lidt Halloweenslik til at supplere udvalget af snacks, og så startede gemalen og jeg selvfølgelig festen med en hidsig drink med navnet Zombie! Opskriften til …
Sidste år læste jeg nogle imponerende og ærefrygtindgydende indlæg om macarons hos Anarkisten og Auramin (begge er tidligere madblogs). Disse små fine kager er tilsyneladende djævelens værk – i hvert fald skulle det være alt andet end let at lave perfekte macarons. Nu er jeg …
Da jeg lavede sweet potato pie i fredags, havde jeg det meste af en dåse kondenseret mælk i overskud, og så ved jeg jo godt, hvad jeg skal gøre – lave karameller!!
Jeg havde set en opskrift på lakridskarameller hos Klidmoster, og med den freestylede jeg nogle bløde karameller. De blev lige lovlig bløde, så jeg kogte dem nok en anelse for kort tid, men smagen var aldeles fin! Jeg var især vild med den lidt mørkere smag, som farinen var med til at give karamellerne.
Lakridskarameller
ca. 310 g kondenseret mælk
100 g smør
50 g mørk farin
80 g rørsukker
1½ spsk lakridspulver
Smelt alt undtagen lakridspulver i en gryde ved svag varme. Tilsæt derefter lakridspulver og rør godt rundt. Skru op for varmen og hold godt øje med gryden – rør ofte i den – i 10-15 minutter. Hæld derefter karamelmassen i en lille bradepande, der er foret med bagepapir, og stil det i køleskab i mindst fire timer, inden du former det til kugler og triller i en blanding af flormelis og lakridspulver. Bør opbevares i køleskab, da de ellers er ret bløde.
I går havde vi gæster, som for nylig har været på en spændende tur til det amerikanske, så vi blev underholdt med billeder og fortællinger. Dejligt at høre om i dette gråvejr! De kom allerede om eftermiddagen, og jeg benyttede lejligheden til at gøre noget …
I går lavede jeg lidt godter i forbindelse med Operation Påskeglad, så det er forhåbentlig en modtager, der godt kan lide lidt sødt til tanden. Jeg lavede appelsinkugler og bountys – sidstnævnte med inspiration fra Annes chokoladeblog. Appelsinkugler – marcipan – appelsinlikør og små stykker …
Jeg er blevet tagget af Linebine til at deltage i en blogleg, hvor jeg kunne vælge mellem følgende emner: grønlangkål, yndlings-julekage eller kandiserede æbler! Det første har jeg intet forhold til, det næste har jeg ikke, men det tredje – se, det emne vækker minder 🙂
Min første kogebog var ‘Anders Ands Kogebog’, og jeg har den stadig stående – der er nemlig en rigtig god opskrift på kokoskugler i! Jeg var ret glad for Anders And dengang, så et stykke tid senere lånte jeg så en anden Disneykogebog på biblioteket, og her var der en opskrift på kandiserede æbler – noget jeg lavede flere gange som barn og som jeg for nylig tænkte på at prøve igen. Blandingen af det søde, knasende karamellag og det friske, sprøde æble er et hit!
4 stk.
4 æbler i mellemstørrelse
1 dl sukker
2 spsk vand
2 tsk eddike
kokosmel eller andet drys
Vask æblerne grundigt, tør dem af og fjern stilk og blomst fra æblerne. Kom vand, sukker og eddike i en gryde og varm det op ved jævn temperatur. Lad det koge, til det er tykt og gyldent – det tager omkring fem minutter. Dyp en træske eller lignende i den varme masse og derefter i koldt vand. Hvis massen bliver hård, er den klar. Spid æblet på en træpind eller en gaffel. Sluk for kogepladen, og dyp derefter æblerne et efter et i gryden – sørg for at drysse med kokosmel, så snart æblet tages op af gryden. Hvis du har lidt svært ved at fordele massen godt ud over æblet, kan du tage en ske til hjælp. Overvej evt. at gange opskriften med 1½, så du er sikker på, at der er karamelmasse nok!
Og så har jeg haft så travlt med at blogge om mad de seneste dage, at jeg helt har glemt at opdatere min bog i højre side! Jeg er nemlig blevet færdig med ‘Vampire Diaries’, og det var alt i alt ok læsning. Ikke et stort litterært mesterværk (det havde jeg nu heller ikke forventet), men en bog med et roligt og jævnt fortælletempo. Den minder mere om ‘Twilight’ end ‘Sookie Stackhouse’ (hvilket overraskede mig ud fra, hvad jeg havde hørt om VD-serien), men den var ikke nær så dramatisk og storladen, som Twilight er. Seriens hovedpersoner er teenagere, og stilmæssigt er det ret tydeligt, at den har en del år på bagen – hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Der er lidt mere uskyld over serien, og det er forfriskende, ligesom det er dejligt, at der IKKE er varulve i bogen! For ja – man kan altså godt skrive en bog om vampyrer uden at blande varulve ind i det, selvom mange af de nye forfattere ikke er af samme holdning.
Hvis du er til stille og rolige bøger med lidt bid i (…), så er det her fin, lettilgængelig underholdning – og ikke så meget mere end det. Men det skal der også være plads til ind imellem.
Nu har jeg kastet mig over ‘Dødens jagt’ af Joe Hill – søn af Stephen King – og det er jo noget af et forventningspres, der så er på forfatterens skuldre…
