Tag: hvidvinseddike

Buffalo Chicken Bites

Buffalo Chicken Bites

Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug 

Pulled duck

Pulled duck

Min januaroprydning i fryseren førte til, at vi fik pulled duck denne weekend! Lige efter jul er der ofte gode tilbud på andekød, fordi supermarkederne gerne vil af med restlageret fra julen, og der købte jeg et par øko-andelår. De skulle omsættes til mad her 

Ginmarinerede agurkereder

Ginmarinerede agurkereder

Hvis du sidder og tænker “hvad i alverden er ginmarinerede agurkereder!?”, så er det såmænd blot forretten fra i fredags, hvor vi holdt en lille ginsmagning sammen med et vennepar. Og så er det jo vigtigt at bruge gin i madlavningen.

Disse agurkereder er inspireret af en forret, som jeg så i et gammelt Søndagsblad. Her indgik der dog ikke gin, men det kunne jeg da hurtigt indarbejde i marinaden. Og citronsaft for at balancere smagen, så den ikke blev for sød.

Jeg valgte at putte lidt røget helleflynder i midten af rederne, men du kan også sagtens bruge rejer, røget makrel eller noget helt tredje.

Ginmarinerede agurkereder

4 personer

2 store agurker
½ dl rørsukker
½ dl hvidvinseddike
1 tsk sorte peberkorn
½ tsk salt
½ dl gin
citronsaft
1 spsk frisk dild

Skræl tynde strimler af agurkerne, indtil du er tæt på kernerne. Læg agurkestrimlerne i en skål (og skær resten af agurkerne i skiver og servér dem som snacks). Hæld rørsukker, eddike, peber og salt i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og lad det køle af, inden du rører gin i. Hæld derefter marinaden over agurkestrimlerne og lad det marinere en halv time. Smag til med citronsaft og frisk dild.

Put lidt fyld i midten af dine agurkereder og pynt dem med enten dild eller bronzefennikel.

Note: En frisk, festlig og finurlig forret!

Psst – hvis du godt kan lide at lege med syltede agurker, så prøv min opskrift på syltede drueagurker eller min agurkerelish til hotdogs.

Friterede svampe i chilisauce

Friterede svampe i chilisauce

Disse friterede svampe kan du servere som tilbehør til mange forskellige retter. De er smækfyldte med smag, og de kommer selvfølgelig fra mit koreanske benspænd. Jeg faldt over en opskrift på beoseot gangjeong (som retten med de friterede svampe hedder på koreansk) på Korean Bapsang, 

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce var faktisk en af grundene til, at jeg valgte bær i det salte køkken som juli måneds benspænd. For selvom jeg elsker stikkelsbær og sætter stor pris på de to frugtbuske, vi har i haven, så er jeg ikke altid god til at 

Fattoush brødsalat

Fattoush brødsalat

Jeg har kigget lidt i mit linkarkiv, og her faldt jeg over en gammel opskrift på fattoush, der er en israelsk brødsalat. Der er godt med sommergrøntsager i, så det var meget passende at prøve den nu.

Denne udgave er løseligt baseret på en opskrift, jeg har set hos Deborah. Jeg endte blandt andet med at bruge pitabrød i stedet for naanbrød, da det er lettere at få fat på herhjemme. Jeg undlod løg, da jeg serverede den for et par gæster, da de ikke bryder sig om friske løg. Jeg har dog inkluderet det i nedenstående opskrift.

Fattoush

4-5 personer

150 g græsk yoghurt
150 g letmælk eller sødmælk
2 tykke pitabrød – gerne tørre (ca. 200 g)
350 g tomater, skåret i mindre stykker
1 agurk, skåret i små tern
100 g radiser, skåret i tynde skiver
1 løg, skåret i tynde skiver eller både
1½ spsk friskhakket mynte
1½ spsk friskhakket bredbladet persille
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk citronsaft
2 spsk æble- eller hvidvinseddike
ca. ½ dl olivenolie
1 tsk sumak
salt og peber

Rør mælk og yoghurt sammen i en skål mindst to-tre timer inden, at du skal lave brødsalaten. Stil skålen koldt.

Riv brødet i små stykker og put dem i en skål. Vend yoghurtblandingen i brødstykkerne og tilsæt de øvrige ingredienser undtagen salt og peber. Rør brødsalaten grundigt sammen og smag så til med salt og peber.

Servér din fattoush med det samme.

Note: Rigtig saftig og dejlig brødsalat! Jeg serverede denne fattoush til grillet kylling, men den vil også fungere fint sammen med mange andre retter.

Chilimarineret svinehjerte

Chilimarineret svinehjerte

Månedens første benspændsret er let at lave og smager fremragende! Svinehjerter er en af de typer indmad, der er lettest at anskaffe. Jeg købte to stk i supermarkedet (desværre ikke økologiske), og de kostede 24 kr. Samlet. Altså – du får kød nok til en 

Reuben Rolls

Reuben Rolls

Du kender måske Reuben Sandwich – en amerikansk sandwich fyldt med (uhørte mængder af) sprængt oksekød, ost og sauerkraut. Men vidste du, at den også kan laves som en sprød rulle? Jeg faldt over en opskrift på det tidligere i år og har siden tænkt 

Fasansylte

Fasansylte

Jeg er normalt ikke særlig stor fan af sylte, men den anden dag kastede jeg mig alligevel ud i at lave fasansylte. For nogle år siden lavede jeg nemlig sylte til jul, og jeg fandt ud af, at når jeg bare selv laver den, så kan jeg putte en masse gode sager i, så den også er noget mere kødfuld og krydret end købeudgaven.

Jeg så en opskrift på fasansylte hos Jægernes Magasin, som jeg legede lidt videre med. I den oprindelige opskrift bruges der en hel fasan, men det havde jeg desværre ikke nået at skaffe. Til gengæld havde jeg fået fingre i nogle fasanbryster, så dem bruge jeg i stedet.

Min fasansylte blev serveret som pålæg, men du kan også vælge at bruge sylten som en del af en forret – gerne sammen med lidt fintsnittet grønt og lidt portvinssauce eller smeltet ribsgelé og måske et lille drys hakkede nødder.

Fasansylte

ca. 8 personer

4 fasanbryster
3-4 dl hønse- eller vildtbouillon
4 enebær, knuste
½ tsk tørret salvie
1 spsk hvidvinseddike
salt
4 blade husblas

Til servering:
finthakket persille
stærk sennep

Skær fasanbrysterne i strimler og put dem i en lille kasserolle sammen med bouillon, enebær og salvie. Lad det simre under en halv times tid. Sluk for varmen og lad det trække en halv time. Imens lægger du husblassen i blød i koldt vand i ti minutter. Tag kødet op af kasserollen og træk det fra hinanden. Fordel det i to meget små form eller i en lidt større. Hæld vandet fra husblassen og smid de bløde blade over i kogevandet fra fasanen sammen med eddiken. Rør bladene ud i væden, inden du hælder den over fasankødet.

Stil din fasansylte i køleskabet i minimum 4-5 timer. Drys lidt persille over, når du serverer den og sørg gerne for, at der er sennep og eventuelt syltede agurker på bordet.

Note: Det er en ret mild servering, selvom jeg gav den nogle ekstra krydderier. Af samme grund vil jeg også anbefale at servere den sammen med stærk sennep, så den milde fasansylte får noget modspil. Men en meget fin og delikat form for pålæg, du sagtens kan bruge til en julefrokost eller anden god anledning.

Tomatchutney

Tomatchutney

Det er ved at være slut med de friske tomater, men jeg kan lige nå at lave en portion tomatchutney, inden jeg lukker helt ned for sommergrøntsagerne. Jeg har nemlig en opskrift liggende fra et gammelt blogindlæg fra Madames Huskeblog, og nu måtte det være