Tag: fisk

Tuna Melt Wrap

Tuna Melt Wrap

Du kender måske Tuna Melt Sandwich, men har du prøvet Tuna Melt Wrap? Gemalen introducerede mig for retten for nylig, da han lavede mad, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt skeptisk fra start. Jeg er ikke stor fan af kombinationen af smeltet ost 

Appetizer med vandmelon

Appetizer med vandmelon

Denne appetizer med vandmelon er inspireret af en lille ret, jeg fik på en restaurant i sidste uge (anmeldelsen kommer i weekenden). Her indgik nemlig både vandmelon og lys fisk, og kombinationen var så god, at jeg måtte prøve noget lignende, da jeg holdt vinsmagning 

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned.

Til denne ret skal du bruge en fast hvid fisk – for eksempel torsk. Fisken skal helst ikke være for ‘løs i kødet’ (det kan lyssej være), for så risikerer du, at fisken smuldrer under tilberedningen.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fish curry på Yummy Tummy (fantastisk navn!), men kunne ikke nære mig og skruede op for flere af krydderierne, undlod sennepsfrø og karryblade, som jeg ikke havde på lager, samt brugte lidt mindre tamarindcreme.

Fish curry

2 personer

300-350 g fast fisk – for eksempel torsk – skåret i mundrette stykker
rapsolie til stegning
1 stort løg, finthakket
4 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk fennikelfrø, knuste
1 spsk finthakket frisk ingefær
1½ tsk chili eller cayennepeber
1½ tsk gurkemeje
1 spsk stødt koriander
2 spsk tamarindcreme
3-4 dl vand
salt og peber

Derudover:
frisk koriander

Rist de knuste fennikelfrø på en tør pande i et halvt minut sammen med chili, gurkemeje og koriander. Tilsæt en gavmild sjat olie og vend ingefær, hvidløg og løg i det. Lad det stege i nogle minutter under jævnlig omrøring, indtil løgene bliver bløde. Hæld 3 dl vand i sammen med tamarind og sørg for at røre det godt sammen med krydderierne. Varm det op, indtil det småbobler, og læg så fiskestykkerne i.

Læg låg på panden og tilbered fisken i 8-10 minutter, indtil den er mør. Drys frisk koriander over (medmindre du ikke kan lide det) og servér din fish curry sammen med kogte ris.

Note: Fish curry er bestemt en lækker ret, og jeg synes, at den krydrede sauce klæder fisken rigtig godt. Du kan i øvrigt godt skære lidt ned på fiskemængden, så den kommer ned på 250 g, hvis du sørger for at have ekstra tilbehør.

Kartoffelreder

Kartoffelreder

Kartoffelreder er en sjov og lidt anderledes måde at servere kartofler på. Du kan bruge dem som tilbehør eller som basen for en forret – det er helt op til dig og din fantasi. Jeg faldt over en kort video på YouTube, hvor der blev 

Fisk i tomat-lime sauce

Fisk i tomat-lime sauce

Jeg serverede fisk i tomat-lime sauce tidligere på ugen, for jeg havde endelig taget mig sammen til at bestille lidt forskelligt varer fra fiskehandleren igen! Jeg havde set den lækre tomat-lime sauce i en opskrift på mexicansk fiskeret hos Taste. Serverer du saucen til en 

Lakseruller med dildcreme

Lakseruller med dildcreme

Vi har fået disse lakseruller til aftensmad, og de er naturligvis en del af månedens luksus-dåsemad benspænd.

Ok, det er måske ikke helt logisk, for et eller andet sted har jeg aldrig tænkt på, at man kan få grillet laks på dåse. Men det kan man! Og det opdagede jeg i forbindelse med dåse-benspændet, for jeg kiggede selvfølgelig forbi Torvehallerne for at hente inspiration (og købe ind til) månedens benspænd. Her fandt jeg grillet færøsk laks på dåse, så der kom et par stykker med hjem (sammen med noget andet, der nok kommer på bloggen inden længe).

Jeg kom til at tænke på, hvor lækkert den grillede laks ville være i friske forårsruller lavet på rispapir og grøntsager. Det blev derfor en let portion aftensmåltid (suppleret med lidt knækbrød og ost til dessert). Disse lakseruller vil dog også fungere som en aldeles fremragende frokost en af de kommende weekender.

Lakseruller med dildcreme

2 personer

4 store stykker rispapir
vand til at opbløde rispapiret i
1 dåse grillet laks (110 g)
4 spsk ærtecreme (lavet på kogte ærter, lidt vand og en smule salt)
lidt fintsnittede grøntsager – for eksempel spidskål eller broccoli

Dildcreme:
1 dl græsk yoghurt – eller 1 dl creme fraiche + 1 spsk Hellmann’s mayonnaise
1½-2 spsk finthakket frisk dild
lidt citronsaft
lidt salt

Opblød et rispapir i koldt vand – det tager 30-60 sekunder, før papiret bliver blødt. Jeg har et stort tærtefad, som jeg hælder et par cm vand i, og hvor rispapir-stykkerne passer fint til. Læg det bløde rispapir på et spækbræt (du kan eventuelt gnide det med lidt rapsolie, hvis du er bange for, at det klistrer fast). Læg lidt fintsnittede grøntsager, stykker af grillet laks samt en spsk ærtecreme på midten af rispapiret og rul det sammen til en rulle. Læg rullen på en tallerken og lav en mere, som du lægger på samme tallerken.

Rør ingredienserne til dildcremen sammen – sørg for at smage til med citron og salt, indtil du er tilfreds med balancen. Fordel et par spsk af dildcremen ud over dine lakseruller. Servér dem med det samme.

Note: Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg holder af kombinationen af frisk dild og laks! Det er en skøn servering, og sammensætningen af grøntsager kan du helt selv bestemme. Hvis du kommer over i sommerperioden, er det jo oplagt at bruge grøn salat i stedet for kål.

Snacks med laks og chili

Snacks med laks og chili

Jeg har lavet en simpel snack med laks og chili. Eller måske skal jeg nærmere kalde det en let frokost, for det var nemlig, hvad disse her blev til i weekenden. Den er naturligvis med i mit chili-benspænd denne måned. Jeg synes, at chili klæder 

Fiskevafler

Fiskevafler

Disse fiskevafler opstod meget spontant i går, da jeg bagte æggevafler. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg havde kort tid inden købt fiskefars på tilbud (fra fiskehandler), og når nu vaffeljernet var varmt, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke udnyttede 

Stegt lange med ærtecreme

Stegt lange med ærtecreme

Der kom stegt lange på bordet i går, for det var alt for længe siden, vi sidst havde fået fisk!

Lange er en lys fisk, der er let at tilberede, og så hører den til de lidt billigere fisk. Den er lidt ‘løs’ i kødet, så man skal være lidt forsigtig, når man steger den.

Jeg valgte at lave en simpel anretning med ærtecreme og kogte ris.

Stegt lange med ærtecreme

2 personer

350-400 g lange
1 dl hvedemel
salt
2-4 spsk smør til stegning

Ærtecreme:
250 g frosne ærter
10 g smør
1 spsk frisk persille
saft fra ½ citron
salt

Derudover:
kogt ris

Start med at koge ærterne. De frosne ærter skal hældes i kogende vand. Når vandet koger igen, tager du gryden af varmen og lader den stå, mens du tilbereder fisken. Sæt vand over til ris, så du kan koge dem, mens fisken steger.

Skær fisken i passende stykker (i dette tilfælde fire) og vend dem i en blanding af hvedemel og salt. Smelt 1-2 spsk smør på en stor pande og steg fiskestykkerne på den ene side ved mediumvarme. Efter nogle minutter, når der er kommet stegeskorpe på fiskestykkerne, smelter du mere smør på panden og vender fiskestykkerne. Giv dem et par minutter.

Mens fisken steger færdig, hælder du det meste af kogevandet fra ærterne. Vend smør i ærterne, så det smelter, og tilsæt persille og saft fra citron. Blend det til en grov eller fin creme (det er lidt op til dig). Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du vil have en mere flydende konsistens, og smag til med salt.

Stegt lange anrettes med ærtecreme og kogt ris.

Note: Stegt lange er let at lave – så længe at man har nok fedtstof på panden og steger fisken nænsomt. Jeg synes, at lange har en dejlig smag, der er mild men alligevel også har lidt karakter. Derfor har jeg også valgt at lave tilbehør, der ikke fuldstændig overdøver fiskens smag.

Porre i fiskefars

Porre i fiskefars

Jeg fik lyst til porre i fiskefars, da jeg faldt over en gammel opskrift fra Familiejournalen. Jeg har tidligere lavet farserede porrer, men denne fiskeudgave lød også ret spændende. Jeg lavede nogle få ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, og så valgte jeg simpelthen