Tag: blæksprutte

Sort risotto med blæksprutte

Sort risotto med blæksprutte

Det er snart Halloween, så jeg bliver naturligvis nødt til at lave sort risotto! Og hvis man laver sort risotto, kan man jo lige så godt toppe den med en friteret blæksprutte! Jeg havde noget blæksprutteblæk til overs fra mit Halloweenbrød med kranier, og jeg 

Polvo à lagareiro

Polvo à lagareiro

Jeg har eksperimenteret med den portugisiske ret, polvo à lagareiro, men jeg tillod mig at snyde lidt, da blæksprutten normalt grilles efter kogning. Vejret var dog ikke det bedste, så jeg gad (!) ikke tænde grillen for nogle få minutters grillning. I stedet stegte jeg 

Blæksprutte med ris og tomater

Blæksprutte med ris og tomater

Denne portugisiske blæksprutteret er jeg blevet anbefalet af en ven fra Brasilien, som jeg selvfølgelig spurgte til råds, da jeg begyndte at researche på portugisisk mad. Jeg tog forbi Torvehallerne for at få fat i en af de store ottearmede blæksprutter, som kan være lidt svære at finde hos fiskehandlerne herhjemme. Det er dog ofte muligt at bestille dem hjem, hvis du spørger 1-2 dage før.

Jeg skelede til en opskrift på blæksprutte med ris fra Food from Portugal, men justerede på nogle af målene.

Blæksprutte med ris og tomater

2 personer

½ kg blæksprutte – jeg brugte to arme fra en stor blæksprutte
1½ dl persille
1 laurbærblad
1 lille løg til kogning
1 løg, hakket
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, hakket
2 dl ris
2 tomater, grofthakkede
salt
lidt koriander

Vask blæksprutten og put den i en gryde med vand, lille løg, laurbærblad samt persille. Lad det koge i ca. 35 minutter. Tag derefter forsigtigt blæksprutten op af vandet (husk at gemme kogevandet).

Hæld olie på en pande og svits løg og hvidløg et minuts tid ved mediumvarme, inden du tilsætter tomaterne. Lad det simre i nogle minutter. Skær blæksprutten i mindre stykker og hæld dem på panden sammen med risene. Tilsæt så meget vand, at det dækker ris og blækspruttestykkerne. Lad det småkge i 10-12 minutter, indtil risene er møre.

Drys lidt friskhakket koriander over retten, inden du serverer den.

Note: Denne blæksprutte med ris er en skøn ret med masser af smag. Sødmen fra tomaterne går godt i spænd med blæksprutten, og korianderen giver et frisk pift til retten.

blækspruttearme
Stegt blæksprutte med pasta, pesto og palmekål

Stegt blæksprutte med pasta, pesto og palmekål

Der kom ‘sprutte på bordet her til aften, da jeg serverede stegt blæksprutte med pasta og palmekål. Vi var til markedsdag på torvet i dag, og jeg kunne selvfølgelig ikke stå for tilbuddet på blæksprutte, da vi var forbi fiskehandleren. Så der røg en stor 

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Da jeg var forbi fiskehandleren for nylig, købte jeg ikke bare blåmuslinger, der efterfølgende blev dampet i øl – jeg fandt søreme også blæksprutte i køledisken! Og da jeg elsker blæksprutte, købte jeg straks et halvt kilo, som næste dag blev forvandlet til denne ret 

Marineret blæksprutte med korianderskum

Marineret blæksprutte med korianderskum

Jeg er gået i gang med at lege med molekylær gastronomi i anledning af månedens benspænd, og jeg er startet med en af de lette ting – nemlig skum. I molekylær gastronomi leges der gerne med skum – vel at mærke skum, der for eksempel smager af krydderurter eller frugt og som supplerer en ret både smagsmæssigt og som et smukt element på tallerkenen.

Jeg besluttede mig for at lave korianderskum, for det ville passe godt til forretten – marineret blæksprutte. For et stykke tid siden fandt jeg ud af, at en af fiskehandlerne til lørdags-torvedagen ofte har danske blæksprutter, og det skulle selvfølgelig udnyttes, så jeg købte en stor, flot blæksprutte, som fik lov til at have hovedrollen i denne ret.

Marineret blæksprutte

2 personer

500-600 g blæksprutte(r)
saft og skal fra 1 øko-citron
1 dl olivenolie
en håndfuld ramsløg, hakket
salt og peber

blæksprutte

Først skal blæksprutten renses. Start med at flå hovedet af blæksprutten (!) og skær derefter fangarmene af lige under øjnene på blæksprutten. Gem fangarmene og smid resten af hovedet ud. Riv ‘vingerne’ og skindet af blæksprutten og sørg derefter for at tage den ‘plastikskinne’, der sidder inde i blækspruttens krop, ud (det er selvfølgelig ikke plastik, men det det ligner det!). Grav alt snask ud af blæspruttekroppen – vær omhyggelig med at få alt ud. Kan du ikke komme til med fingrene, så skær blækspruttekroppen over på midten – den skal alligevel skæres i skiver til sidst.

Skyl kroppen og fangarmene, når de er rengjort.

Skær blækspruttekroppen i skiver (så den bliver til ringe) og skær blækspruttearmene fri.

blæksprutte, skaldyr, marineret blæksprutte, citroner, olivenolie, ramsløg

Vend blæksprutten i olivenolie, citronskal, citronsaft, ramsløg, salt og peber. En marineret blæksprutte skal have ca. en time i køleskabet, inden den er klar til at blive tilberedt.

Varm en pande op, så den er glohed. Hæld det meste af væden fra blæksprutten og smid den derefter på panden. Giv den 30-60 sekunder afhængig af tykkelsen af blæksprutten og tag derefter panden af komfuret.

Marineret blæksprutte anrettes på tallerkner sammen med lidt af stegeolien – og den korianderskum, som du får opskriften til herunder.

korianderskum

Korianderskum

½ bund frisk koriander
0,75 dl vand
0,75 dl minimælk
1 g soy lecithin*

Skyl korianderen og finthak den. Hæld den i en skål sammen med resten af ingredienserne og pisk det ved høj hastighed med en elpisker. Hold elpiskeren i ‘den ene side af skålen’, så skummet kan samle sig i modsatte side. Skummet er lidt mere holdbart end skum, hvor der ikke er soy lecithin i, men sørg alligevel for at bruge det kort tid efter, at du har lavet det.

*Jeg har min soy lecithin fra et molekylær gastronomi-startsæt, som jeg fik af min kære gemal sidste år. Det skal jeg nok skrive lidt mere om i løbet af måneden

Fordel lidt korianderskum på tallerknerne med blæksprutte og drys evt. lidt frisk koriander over.

Note: Marineret blæksprutte med korianderskum er en smuk servering, hvor skummet både giver et fint touch af koriander og samtidig giver retten et flot maritimt udseende. Du er selvfølgelig velkommen til at kombinere retten med grøntsager eller eventuelt et sprødt element, men jeg kunne godt lide, at den – til trods for de fancy ingredienser – alligevel fremstod enkel.

Pulpo con Cachelos –  blæksprutte med kartofler

Pulpo con Cachelos – blæksprutte med kartofler

Jeg lavede som sagt en række tapasretter, da vi var i Nice, og da jeg havde lavet friterede blæksprutter, lå blækspruttekroppene stadig på spækbrættet og ventede på at blive brugt. Hvad skulle jeg bruge dem til? Jeg opdagede en opskrift på Spanishfoodworld, som jeg tog 

Blæksprutte i tomatsauce, rejer og pasta i fad samt fyldte courgetter

Blæksprutte i tomatsauce, rejer og pasta i fad samt fyldte courgetter

Jeg fik lavet en del mad på ferien – alt sammen i kategorien “hvordan bruger jeg kortest tid i køkkenet”, for sommerhusets akilleshæl er netop køkkenet, der er meget lille og hurtigt bliver meget varmt! Inden rejsen havde jeg planlagt at lave en ret med 

Grillet blæksprutte i stærk marinade

Grillet blæksprutte i stærk marinade

Efter den pjattede rejeforret skulle vi til aftenens højdepunkt – grillet blæksprutte! Da jeg fandt ud af, at blæksprutter tilhører kategorien skaldyr, så vidste jeg med det samme, at jeg blev nødt til at købe sådan en størrelse i Torvehallerne.

I sidste ende endte jeg dog kun med at købe en halv sprutte (dvs. et kilo blæksprutte), for det er den mængde, fiskehandleren anbefaler til fire personer. Med en god appetit – og færre retter end de fire, jeg serverede denne aften – så kan du dog godt købe mere blækspruttekød, men i dette tilfælde var et kilo nok.

Blæksprutten var renset, da jeg købte den, så jeg kunne tage direkte hjem fra fiskehandleren og fryse den ned – jeg købte den nemlig om fredagen og skulle først bruge den om tirsdagen. Jeg tog den dog op allerede søndag aften og lod den tø op i køleskabet, og mandag aften blev den kogt i letsaltet vand i 25-30 minutter.

Blæksprutten blev gnedet i en marinade af 2-3 spsk koncentreret tomatpuré, 1½ tsk chipotle (stærk), 1 tsk salt og 1 spsk mørk sirup, og den blev derefter puttet i en tætlukket pose og lagt i køleskabet til næste aften.

 

grillet blæksprutte, blæksprutte, skaldyr, grill, marinade, tomatpuré, chili, chipotle, mørk sirup, pasta, fennikel

Lige inden, vi satte os til at spise forretten, var det tid til at grille blæksprutten. Den fik ca. et kvarter på grillen. Der skulle selvfølgelig være et stykke grillet blæksprutte til hver, så blæksprutten blev delt i fire dele – helst en arm til hver person! – og serveret på et leje af sort pasta og fennikelstrimler, der var vendt i lidt æble-balsamico. Den sorte pasta er i øvrigt en indirekte morsomhed – man bruger nemlig blæksprutteblæk til at farve pasta sort.

Grillet blæksprutte er fast i kødet men også mør og lækker – på ingen måde elastik-sej som præfabrikerede blæksprutteringe godt kan være. Vær opmærksom på, at blæksprutter svinder ca. 50%, når de koges, men at blækspruttekød også mætter meget.

Vi nød en Domaine Bourillon Dorleans Vouvray Sec fra 2009 til maden – anbefalet af min vinhandler, som fremhævede den som en af de bedste vine til skaldyr, hvis man nu ikke skulle gå den klassiske vej og vælge en Chablis. Den fungerede også ganske godt til retten, selvom jeg havde krydret denne grillet blæksprutte så meget, at en lidt tungere vin også ville have fungeret.

Det er efterhånden blevet en vane at sætte ost på bordet, når vi har besøg af vores gourmetvenner, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg havde købt en ravost (forrest), høost (til højre) og brännvins kubbe (til venstre) i Torvehallerne samt en Vesterhavsost (bagerst) i den lokale Kvickly, hvor den var på tilbud til 10 kr! Sammen med ostene fik vi rugkiks, hindbærsirup og en lækker anishonning, som jeg købte på et julemarked for et lille halvt år siden.

Middagen sluttede af med denne lille og sommerlige dessert bestående af kugler af netmelon i en lage af koncentreret hyldeblomstsaft, en sjat Asti og en smule anishonning og toppet med fintstrimlet æblemynte.

Maj måneds benspænd er ved at være ovre og et nyt lurer i kulissen – tilmed et benspænd, som flere af jer har været med til at vælge! Men inden da skal jeg lige nå forbi Mors, hvor der er skaldyrsfestival i dag! Lyder det ikke spændende? Jeg glæder mig i hvert fald. Hav en god weekend!