Da jeg valgte hakket kød som november måneds benspænd, besluttede jeg ved samme lejlighed, at jeg blandt andet skulle eksperimentere med hakket kyllingekød, for jeg havde blandt andet tænkt mig at lave kyllingeboller. Det endte dog med at være noget af en udfordring, da jeg …
Da jeg annoncerede mit benspænd med hakket kød, var der en, der foreslog, at jeg skulle lave farserede porrer, og det blev straks skrevet bag øret. Farserede porrer har jeg nemlig før overvejet at lave, men er kommet fra det igen. Nu måtte jeg hellere …
Denne kødpie serverede jeg tidligere på ugen, da jeg havde gæster lige efter arbejde. Mit benspænd med hakket kød er jo perfekt, når der skal laves mad til mange mennesker på én gang, og i dette tilfælde kunne jeg lave maden dagen før, så den blot skulle varmes, da jeg kom hjem fra arbejde. Pien er let at lave og fylder en hel bradepande, så du skal ikke bakse med flere tærtefade.
Jeg brugte hakket kalv og flæsk i denne kødpie, men du kan selvfølgelig også bruge andre former for hakket kød, ligesom du også sagtens kan putte flere grøntsager i din pie.
Stor kødpie med krydderier
7-8 personer
Tærtedej: 2½ dl fuldkornshvedemel 4 dl hvedemel 200 g smør lidt salt 1 æg ca. ½ dl vand
Fyld: 600 g hakket kalv og flæsk 1 stort løg, hakket 3 fed hvidløg, hakket 250 g champignons, hakkede 3 dl okse- eller svinebouillon 1 tsk stærk cayennepeber 1 tsk stærk chili 2 tsk timian 500 g hytteost salt og peber
1 pisket æg til pensling
Start med tærtedejen. Rør melet sammen med lidt salt. Skær smørret i små stykker og smuldr dem ud i melblandingen. Tilsæt æg og vand og ælt derefter dejen sammen. Sæt den i køleskabet en halv times tid.
Imens laver du fyldet til din kødpie. Svits løg, hvidløg, cayennepeber og chili ved mediumvarme, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt kødet og steg det, til det er brunt. Tilsæt champignons og bouillon og lad det simre i 10-15 minutter. Vend hytteost i, giv det et par minutter mere og smag så til med salt og peber.
Del dejen i to lige store klumper. Rul den første ud på et meldrysset bord, indtil den er stor nok til at fylde en hel bradepande. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og læg dejen ovenpå. Fordel fyldet ud over dejen – sørg for, at det ikke kommer helt ud til kanten. Der skal være ca. 3-4 cm fri kant hele vejen rundt. Fugt kanten med vand eller pisket æg. Rul den anden del af dejen ud og læg den ovenpå fyldet. Klem kanten af din kødpie sammen og pensl den med æg. Skær et par små huller i midten af pien, så den varme luft kan slippe ud under bagningen.
Stil din kødpie i ovnen ved 200 grader i 35-40 grader. Servér den sammen med en mild hvidløgscreme samt kålsalat – i dette tilfælde rød spidskål, der var krammet med basilikumpesto og vendt i kogte ris og sorte linser.
Note: Denne kødpie var let at lave, og den kan som sagt varieres en hel del. Jeg var især begejstret for hytteosten, der var med til at gøre pien saftig og samtidig sørgede for, at de stærke krydderier ikke var for dominerende.
I går havde vi gæster, og jeg besluttede mig for at udsætte dem for en af de eksperimenter, jeg havde i tankerne, da jeg valgte månedens benspænd med hakket kød – nemlig fyldt pandekagestabel! Det er et ret enkelt koncept. Bag nogle madpandekager og læg …
Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det …
Meatza er en lidt speciel form for pizza – det er nemlig en pizza, hvor bunden består af kød! Denne kødpizza blev for alvor et hit for nogle år siden, da palæo og LCHF stormede frem, men det er først nu, jeg har prøvet det. Til gengæld passer det jo virkelig godt til månedens benspænd med hakket kød 🙂
Jeg vil anbefale, at du bruger hakket oksekød med lav fedtprocent, så din kødpizza ikke svinder for meget ind. Pizzatoppingen kan du variere lige så meget, du lyster, men vær opmærksom på, at kødbunden mætter ret meget, så du behøver ikke voldsom megen topping.
Kødpizza
3-4 personer
Kødbund: 500 g hakket oksekød 4-8% 1 lille æg 1 tsk oregano salt og peber evt. 1-2 tsk fiberHUSK eller 1-2 spsk hvedemel
Pizzatopping: 1-1½ dl tomatsauce 1-1½ løg, finthakket 250 g champignons, renset og skåret i skiver 1 tsk chiliflager 1 tsk oregano 1 tsk basilikum smør til stegning salt og peber
Derudover: Friskrevet ost evt. basilikumblade
Start med at røre ingredienserne til kødbunden grundigt sammen. Brug lidt fiberHUSK eller hvedemel, hvis farsen bliver meget fugtig, og lad den dernæst hvile i fem minutter. Tryk farsen ud med hænderne på en bagepapirbeklædt bageplade. Tykkelsen på kødbunden skal være mellem ½ og 1 cm.
Bag kødbunden i ovnen ved 225 grader i 12-15 minutter.
Mens kødbunden er i ovnen, tilbereder du fyldet. Smelt en klat smør på en pande og steg løgternene sammen med chiliflager, oregano og basilikum. Når løgene er møre, tilsætter du lidt mere smør samt champignons. Steg dem til de er møre og smag så til med salt og peber.
Kødbunden taber noget saft under bagningen i ovnen, så det skal du huske at hælde fra, inden du putter topping på pizzaen.
Smør tomatsauce ud over kødbunden, inden du fordeler svampefyldet oven på. Slut af med friskrevet ost – jeg brugte naturligvis yndlingsosten – og stil din kødpizza tilbage i ovnen, hvor den skal have 10-15 minutter ved 200 grader.
Drys gerne lidt frisk basilikum på din kødpizza inden servering og spis den sammen med en god kålsalat.
Note: Kødpizza er jo strengt taget bare en meget flad hakkebøf med topping oven på, men konceptet fungerer meget godt, og du kan tilpasse fyldet til din egen smag. Det er en sjov og anderledes måde at få bruge hakket oksekød i madlavningen, og jeg kan godt anbefale den – især på andendagen, hvor den har trukket mere smag. Jeg synes dog, at det er lidt snyd at kalde det en pizza – ligesom med blomkålspizzaen – for intet slår en god klassisk pizza bagt på grill.
Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af …
Kartoffelfad er en ret simpel anretning, som du kan variere lige så meget, du lyster – og så er det i øvrigt også en oplagt mulighed for at bruge en rest kødsauce, hvis du har det på lager. Inspirationen til dette kartoffelfad med lammekød kommer …
Jeg lavede disse oksekødsruller et par dage efter, at jeg havde lavet oksekødspie, for jeg havde tre plader butterdej til overs.
Oksekødsruller er pølser lavet af oksekødsfars, der er indbagt i butterdej sammen med grøntsager i creme – eller det er det i hvert fald i denne fortolkning.
Jeg skelede lidt til en opskrift på oksekødsruller fra kogebogen ‘Hakket kød’, men valgte at freestyle en del, så en række af ingredienserne blev udskiftet med andre spændende råvarer.
Oksekødsruller
3 personer
Oksekødspølser:
300 g hakket oksekød
1 lille løg, finthakket
en lille dåse tomatpuré
½ tsk cayennepeber
1-2 tsk sød paprika
½ tsk salt
smør til stegning
Svampefyld:
150 g champignons, skåret i mindre stykker
2 fed hvidløg, hakkede
smør til stegning
salt og peber
2-3 spsk creme fraiche 18%
Derudover:
3 plader butterdej
½-1 dl hvedemel
lidt olie
lidt mælk
Rør en jævn fars af ingredienserne til oksekødspølserne. Del derefter farsen i tre lige store portioner og rul dem forsigtigt ud til ca. 18-20 cm lange pølser. Vær forsigtig – de kan godt være lidt skrøbelige. Du kan evt. holde lidt igen med tomatpureen, når du rører farsen, da det især er den, der gør oksekødspølsen skrøbelig.
Steg oksekødspølserne på en pande i en god klat smør, indtil de er brunet på alle sider. Tag dem forsigtigt af panden.
Steg champignons og hvidløg i lidt smør ved mediumvarme, indtil svampene bliver bløde og møre. Vend dem i creme fraiche og smag til med salt og peber.
Rul butterdejsstykkerne ud, så de hver især er ca. 15 x 25 cm. Fordel svampefyldet i en stribe i midten af hvert stykke butterdej og læg en oksekødspølse oven på. Rul forsigtigt dine oksekødsruller sammen og klem hver ende sammen, så det ligner en nytårsknallert.
Pensl dine oksekødsruller med lidt mælk og snit fire små huller i overfladen, så den varme luft kan slippe ud under bagningen. Bag dine oksekødsruller ved 200 grader i 25-30 minutter. Servér dem med kogte eller stegte grøntsager.
Note: Oksekødsruller er jo et festligt syn i denne udgave, og så smager de dejligt. Disse er forholdsvist kraftigt krydrede, men du kan altid holde igen med krydderierne, hvis du foretrækker en mere mild udgave. Jeg forestiller mig, at disse oksekødsruller også vil fungere fint som madpakke – i hvert fald hvis du har adgang til køleskab og evt. mikroovn på dit arbejde.
Jeg kunne ikke stå for denne bambuslignende porrepaté, da jeg så den i sin tid hos Anne Naturglad. Det er enkel ret, hvor du kan krydre farsen i patéen, så den passer til din smag. Det er nemlig en ret børnevenlig porrepaté, da svinekødet giver …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.