Tag: benspænd 06-2020

Auberginetårn

Auberginetårn

Forretter må selvfølgelig gerne være festlige at se på, og det synes jeg bestemt også, at dette auberginetårn er. Jeg lavede det for nylig i forbindelse med mit sommerforret-benspænd, for aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager. Auberginetårn 2 personer En lille/mellemstor aubergineEn kugle frisk mozzarella, 

Fetatærte

Fetatærte

Jeg er fortsat i gang med sommerforretterne, og det er søreme også blevet til en lille fetatærte (eller rettere syv), som også sagtens kan bruges som appetizer eller buffetbord (når det en gang bliver in igen). Jeg brugte samme tærtedej som i forårstærten med asparges 

Rejemousse

Rejemousse

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har fået rejemousse, og det må bestemt være en fejl! Både tunmousse og laksemousse rangerer højt på min liste over yndlingsforretter, så jeg mente, det var på tide at lave en opdateret udgave af rejemousse. Jeg fokuserede på at lave den ret simpel. Jeg sneg selvfølgelig også lidt gode sager fra haven ind i retten – i dette tilfælde bronzefennikel samt ærteskud som pynt, men du kan også bruge dild i stedet for bronzefennikel.

Rejemousse

2 personer

80 g kogte rejer, finthakkede
1 spsk finthakket bronzefennikel eller dild
½ spsk friskpresset citronsaft
1 dl creme fraiche 18%
1 blad husblas
25 g smør
salt og peber

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Rør creme fraiche, citronsaft og rejer sammen. Smelt forsigtigt smørret i en lille kasserolle. Knug den bløde husblas fri for vand og put den i det smeltede smør. Når den er smeltet og rørt sammen med smørret, hælder du blandingen i creme fraichen og rører godt rundt. Tilsæt lidt salt og peber til sidst.

Hæld rejemoussen i en lille form (du kan evt. beklæde den med lidt husholdningsfilm inden, så du er sikker på, at moussen ikke sætter sig fast på formen). Stil din rejemousse på køl i mindst tre-fire timer, indtil den er stivnet helt.

Servér moussen sammen med lidt grøn pynt og et lille kuvertbrød.

Note: Dette er en mild og enkel forret. Du kan evt. fordele din rejemousse i små forme, inden den bliver sat på køl.

Friteret brød med tomater

Friteret brød med tomater

Jeg fik lyst til at lege lidt i forbindelse med mit sommerforret-benspænd, så jeg skulle da lave friteret brød! Det viste sig at være den hurtigste måde at bage på (!), men brødet bliver selvfølgelig lidt ekstra kalorieholdigt, når det har stegt i olie. Jeg 

Friterede porrer

Friterede porrer

Jeg fik lyst til at lave friterede porrer til forret, da jeg eksperimenterede i køkkenet i weekenden. Porrerne er jo så sunde, at det næsten modvirker den friterede indpakning… eller… Men kombinationen af den saftige og lidt søde porre og den sprøde friterede skal er 

Asiatisk rejecocktail

Asiatisk rejecocktail

Hvad siger du til en asiatisk rejecocktail? Eller rettere mit bud på det. Jeg har før eksperimenteret med den klassiske forret og har tidligere lavet en flydende rejecocktail (kan i øvrigt anbefales), så hvorfor ikke også lave en, der henter inspiration i asiatisk madlavning? Den passer også godt ind i mit sommerforret-benspænd, og så kunne jeg også bruge nogle af de skønne krydderurter, som vores have bugner af pt.

Asiatisk rejecocktail

2 personer

1 dl store grønlandske rejer, pillede
2 tsk sambal oelek
lidt rapsolie
saften fra ½ lime
1 spsk finthakket frisk mynte
1 spsk finthakket frisk koriander
lidt salt
ca. 2 dl fintstrimlet icebergsalat
1 mango
evt. lidt mørk rom

Varm lidt olie på en pande og steg rejerne i et par minutter sammen med sambal oelek. Tag dem af varmen og vend dem derefter i limesaft samt mynte og koriander. Smag til med salt og lad dem køle af.

Fordel lidt af salaten i to mindre glas. Fjern skræl og sten fra mangoen og blendt mangokødet til en ensartet creme. Hvis du ikke synes, at den er sød nok, så smag den gerne til med lidt mørk rom. Fordel lidt af mangocremen over salaten i de to glas og top dem med lidt rejer. Fortsæt med at lægge lagvis af salat, mangocreme og rejer, indtil du løber tør for rejer.

Servér gerne forretten med det samme – den kan dog også stilles i køleskabet i flere timer inden servering.

Note: Dette bud på en asiatisk rejecocktail er en frisk og krydret version, som egner sig virkelig godt til lune sommeraftener. Du kan selvfølgelig også sagtens servere den som en del af en række mindre retter til frokost.

Grillede auberginemadder

Grillede auberginemadder

Jeg er som sagt i gang med mit sommerforret-benspænd, og i den forbindelse mente jeg, at det var meget passende med et par grillede auberginemadder. Aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager, og jeg bruger den i mange vegetarretter i løbet af sommeren. I årets varmeste 

Ærte-æg

Ærte-æg

Jeg er i gang med månedens sommerforret-benspænd, og første eksperiment er disse yndige ærte-æg, som er en let og lækker forret lavet på gode ting fra haven. Vores krydderurtebed har i den grad nydt vejret de seneste uger, så jeg vil gøre en ekstra indsats