Ideen til denne bønnetærte opstod, da jeg så en færdig tærtedej i madspilds-køledisken i supermarkedet. Nu foretrækker jeg normalt at lave tærtedejen selv, men dette tilbud var simpelthen for fristende på en travl dag, så den røg i indkøbskurven. Jeg vidste nemlig, at jeg havde …
I anledning af mit brødbenspænd har jeg kigget i mine gamle onlinebogmærker og faldet over et ostebrød, jeg blev nødt til at bage. Jeg så det oprindeligt hos Loui & Bernaisen, og var naturligvis vild med tanken om et ostebrød. Jeg justerede dog på nogle …
Pasta med pistou er en simpel pastaret fra Provence, som jeg selvfølgelig bliver nødt til at lave i forbindelse med månedens benspænd.
Pistou kan med lidt god vilje kaldes den franske udgave af pesto, men den indeholder dog ikke pinjekerner. Det er i øvrigt en ret, der minder mig om en skøn, skøn spiseoplevelse på restauranten af samme navn i Nice.
Det var igen en ret, jeg havde læst om i kogebogen ‘Et bord i Provence’. Og det er en ret simpel ret, der egner sig til en travl hverdag. Du skal nemlig blot lave selve basilikumcremen og så vende den i bred pasta. Det er nok primært pappardelle, der tænkes på, men jeg havde noget tørret pasta på lager, der også kunne bruges.
Pasta med pistou
3 personer
Pistou: et bundt frisk basilikum 2 fed hvidløg 3 spsk fintrevet parmesan 4 spsk olivenolie 1-2 spsk creme fraiche eller fløde salt
Derudover: 200-250 g bred pasta
Hak basilikummen groft og hæld den i en stor morter eller en bred skål. Knus basilikummen med en støder sammen med hvidløg. parmesan og olivenolie, indtil du får en nogenlunde ensartet masse.
Kog pastaen i letsaltet vand, indtil den er kogt men stadig har lidt bid. Hæld vandet fra og vend pastaen i pistou samt creme fraiche eller fløde. Smag til med salt og peber.
Servér din pasta med pistou med det samme – gerne med en grøn salat i en skål ved siden af.
Note: Denne simple ret kræver selvfølgelig gode råvarer, men så smager den også af sommer! En dejlig enkel ret, som ikke kræver så megen tid i køkkenet.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at i visse dele af Provence bliver osten erstattet af tomater. Den version har jeg dog ikke prøvet endnu, men mon ikke jeg skal det på et tidspunkt.
Her er en simpel fransk peberfrugtsalat, som du bør prøve. Det er naturligvis en ret, jeg laver i forbindelse med månedens provencalske benspænd. Inspirationen har jeg fra den skønne kogebog ‘Et bord i Provence’, og det er ikke usædvanligt at støde på lækre vegetarretter med …
Da jeg bladrede i en Provencekogebog i anledningen af månedens benspænd, faldt jeg over en opskrift på fyldt kyllingebryst, jeg ikke kendte. Her laver man en basilikumpuré, som man fylder i et kyllingebryst, steger det og servere det med en lun porrecreme. Meget spændende – …
Et spaghettifad er populært hos ungerne. Det er også en let måde at lave mad til flere dage og ligefrem få tyndet ud i resterne i køleskabet.
Til et spaghettifad skal du naturligvis bruge kogt spaghetti, en ostesauce, en tomatsauce (med grøntsager og eventuelt kød) samt revet ost. Du kan lave det på 117 måder. Jeg har lavet en vegetarisk version, men du kan sagtens bruge kødsauce – så anbefaler jeg, at du bruger saucen fra denne lasagneopskrift.
Hvilke grøntsager, du bruger, er op til dig, men dette er en fremragende anledning til at bruge grøntsagsrester på. Det kan være et par slatne gulerødder til en halv squash. Det er mest op til din smag (nåja og resten af husstandens…).
Jeg har brugt lidt rødvin i saucen. Hvis du gerne vil undgå det, så brug i stedet lidt vand samt balsamicoeddike.
Spaghettifad
5-6 personer
300 g spaghetti (eller linguini)
Sauce: 1 stort løg, hakket 2 fed hvidløg olie til stegning og til at smøre det ildfaste fad 300 g hakkede eller revne grøntsager – for eksempel squash, peberfrugt, gulerødder eller andre rodfrugter ½ spsk oregano ½ spsk basilikum evt. ½ spsk rød paprika 1 dl rødvin 1 dåse flåede tomater 1 dåse tomatpuré salt og peber evt. lidt rørsukker
Ostecreme: 2 kugler frisk mozzarella 2-2½ dl creme fraiche lidt olivenolie salt
Derudover: 100-150 g friskrevet ost
Start med at koge pastaen i letsaltet vand. Når det er næsten kogt men stadig har lidt bid, hælder du vandet fra og fylder pastaen i et ildfast fad, du har smurt med lidt olie.
Hæld lidt olie i en gryde og steg løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt de revne grøntsager og steg videre et par minutter, inden du tilsætter krydderier og rødvin. Rør rundt og lad det simre et minuts tid, inden du tilsætter tomater og tomatpuré. Læg låg på gryden og lad det simre ½-1 time. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt rørsukker.
Skær mozzarellaen i små stykker og rør den sammen med creme fraiche, olie og salt. Smør det ud over den kogte pasta. Fordel dernæst tomatsaucen og slut af med at drysse revet ost over dit spaghettifad.
Sæt det i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, indtil osten er letgylden.
Spaghettifad kan naturligvis spises, som den er, men jeg anbefaler, at du kombinerer den med en sprød grøn salat.
Note: Dette er simpel hverdagsmad, der bare fungerer! Og fordelen er, at du kan tilpasse til dine smagsløg OG resterne i køleskabet.
I lørdags blev vores gæster ‘udsat’ for denne rodfrugtslasagne, da jeg lavede en vegetarisk treretters menu. Forretten var jordskokkeserveringen, som jeg skrev om for et par dage siden. Det var helt klart på tide at lave en rodfrugtslasagne, for selvom jeg har eksperimenteret med vegetarlasagne …
Pande-lasagne er naturligvis lasagne på pande – altså lasagne fremstillet på en stegepande. Det er en ekstremt doven måde at lave lasagne på, men jeg synes, at konceptet var sjovt og passende til månedens benspænd. Jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på konceptet – …
Jeg kan godt lide, at man kan lave så mange forskellige vegetarbøffer, og nu har jeg også prøvet squashbøffer! Det er også et godt tidspunkt at gøre det på, for selvom efteråret så småt begynder at spille med musklerne, så kan man stadig høste squash lidt tid endnu.
Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på selleribøffer, men hvor jeg naturligvis brugte squash i stedet for knoldselleri. Derudover tilføjede jeg frisk basilikum og timian, da squash alene har en meget mild smag.
Squashbøffer
6 stk – nok til 2-3 personer afhængig af tilbehør og sult
300 g revet squash 2 æg 1 dl rasp 1 spsk frisk basilikum, hakket 1 spsk frisk timian, hakket salt og peber smør til stegning
Rør squash sammen med æg, rasp og krydderier. Lad det gerne trække i nogle minutter. Smelt en god klat smør på en pande og form forsigtigt bøffer af blandingen. Steg dem gyldne på begge sider.
Servér dine squashbøffer sammen med en sauce eller dressing samt kogte ris eller pasta. Eller brød.
Note: Disse squashbøffer er dejlig saftige. Du kan evt. smuldre lidt feta i farsen, hvis du vil have ekstra smag.
Jeg holder lige en kort pause fra majs-benspændet og har i stedet lavet gnocchi med tomater. Selvfølgelig dobbeltportion (altså i forhold til, at vi er to personer) og selvfølgelig med vores hjemmedyrkede tomater, som simpelthen er så gode i år! Jeg fandt en opskrift på …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.