South Harbour Café

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor nogle uger siden skulle vi til koncert, og her smuttede vi forbi South Harbour Café for at få et hurtigt måltid mad. Det er en hyggelig lille café, hvor maden er en spændende fusion mellem det marokkanske og danske køkken. Vi havde kigget lidt på menukortet inden og blev helt klart tiltrukket af den spændende mad med masser af grøntsager. At priserne også var yderst rimelige gjorde bestemt heller ikke noget.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos South Harbour Café bestiller du ved disken, hvor du også kan være med til at vælge fyldet, hvis du for eksempel bestiller en sandwich – også kaldet en m’semen. Der var også salater og nachos, men vi kunne ikke stå for sandwichene, så her bestilte vi en hver.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg valgte en med oksekød, masser af grøntsager samt en god sjat hvidløgsdressing. En god saftig sandwich, hvor der var skruet godt op for smagen og de sprøde grøntsager. Herligt!

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi kunne selvfølgelig heller ikke stå for de hjemmelavede drikkevarer. Jeg tog en Earthquake juice, der bestod af rødbede, appelsin, lime og ingefær. En ganske god juice, hvor rødbeden dog godt kunne have været tonet en anelse ned. Gemalen kastede sig over en panggrøn smoothie, der bestod af mynte, æblejuice og lime. En frisk og funky smothie, der passede fint til maden.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen var en anelse mere sulten end mig, så han bestilte et stykke cheesecake. Jeg fik dog lov til at smage, og det var en god, tæt cheesecake. Personligt er jeg til de lidt mere luftige, men den var ganske udmærket og var en fin afrunding på måltidet. Der var et bredt udvalg af kager – også flere, jeg ikke kendte- og så kunne man også vælge en række shakes, som lød ret spændende. Men dem nåede vi så ikke at prøve i denne ombæring.

Betjeningen var sød og smilende, og der var i det hele taget ganske hyggeligt hos South Harbour Café. Priserne var som sagt også ganske rimelige – vi fik spist og drukket for ca. 250 kr for to personer, og det synes jeg er en god pris for det, vi fik.

South Harbour Café ligger tæt på Sydhavn Station, så kommer du på de kanter, er det værd at kigge forbi den lille café.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *