Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Yesyes, så kommer der endnu en drink i forbindelse med grape- og lime-benspændet. Her er vi ovre i en letsyrlig og ret frisk granatæbledrink med lime og vodka. Jeg udsatte den for vores gæst, som jeg også serverede lammekølle med hvidløgskål for, og han var ret begejstret for den.

Shy Lady – granatæbledrink

3 drinks

18 cl granatæblejuice
12 cl vodka
4 cl lys sirup
ca. 4 cl friskpresset limesaft
limeskiver
isterninger

Rør granatæblejuice, vodka, sirup og limesaft sammen. Smag til – det kan være, du vil have lidt mere limesaft eller sirup i. Smid Fyld tre lave glas halvt med isterninger og fordel din granatæbledrink i dem. Stik nogle limeskiver i og servér drinken det samme.

Note: Denne drink er en dejlig frisk sag. Er du til søde drinks, er denne her nok ikke noget for dig, men kan du godt lide en vis syrlighed, så skal du prøve denne festlige drink.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *