Search Results: kardemomme

Røde linser med kardemomme

Røde linser med kardemomme

Jeg kogte røde linser til en lækker, cremet linsegrød den anden dag – og der kom naturligvis kardemommekapsler i! Det er en af fordelene ved mit kardemomme-benspænd – at jeg både kan lave retter fra det salte og det søde køkken. Jeg havde egentlig tænkt 

Pulla – finsk kardemommebrød

Pulla – finsk kardemommebrød

Det finske kardemommebrød – pulla – er da oplagt til mit kardemomme-benspænd! Jeg elsker kardemommebrød, og så kunne jeg selvfølgelig ikke stå for dette flettede brød. Pulla er et hvedebrød, der er sødet med sukker og krydret med kardemomme. Det bliver flettet af tre lige 

Svensk kardemommekage

Svensk kardemommekage

Når du hører svensk kardemommekage, så tænker du muligvis på kardemommesnurrer. Men svenskerne er skam så glade for kardemomme, at de har flere forskellige kager, hvor kardemomme er den bærende smag, så selvfølgelig skulle jeg bage sådan en kardemommekage i forbindelse med månedens benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Scandinavian Cookbook. Jeg brugte dog stødt kardemomme (i stedet for selv at knuse kardemommefrø), men skruede op for mængden, samt justerede en smule på nogle af de andre mål. Sidst men ikke mindst valgte jeg at dryppe lidt citronsaft på kagen lige efter bagning, fordi jeg tænkte, at citronsmagen ville passe godt til kardemomme.

Svensk kardemommekage

6-8 personer

50 g blødt smør
1½ dl rørsukker
1 æg
1½ dl mælk
2½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk stødt kardemomme
½ tsk vaniljesukker

Derudover:
ca. 1 spsk citronsaft (valgfrit)
flormelis til at pynte kagen med

Pisk smør og rørsukker til en cremet masse. Pisk æg i og mælk i. Rør mel, bagepulver, kardemomme og vanilje sammen og pisk det i kagedejen.

Smør et lille ildfast fad med smør. Læg eventuelt et stykke bagepapir i bunden (så er det let at tage kagen op og lade den køle hurtigt af efter bagning). Fordel kagedejen i et jævnt lag og bag din kardemommekage ved 175 grader i ca. 30 minutter. Kagen skal være letgylden og fast i midten, når du giver den et let tryk. Pas på, at du ikke får bagt den for længe, så den bliver tør.

Tag kagen ud af ovnen. Jeg dryppede lidt citronsaft på, men det er som sagt valgfrit. Lad kagen køle af, inden du drysser flormelis over.

Note: Den svenske kardemommekage er enkel men velsmagende. Den har en rigtig fin kardemommesmag og en blød og letsaftig krumme. Jeg synes, at citronsmagen passede godt til og gav nok lidt ekstra saftighed. Kagen holder sig også fint til dagen efter – selv uden at pakke den ind.

Hvis du har rester af denne kage og har lyst til at eksperimentere, så prøv at tjekke min opskrift på citron-romkugler. Man kan nemlig sagtens lave sjove romkugle-varianter på kager, der ikke indeholder chokolade.

Kardemommesnurrer

Kardemommesnurrer

Kardemommesnurrer er jo et oplagt valg, når jeg har kardemomme-benspænd, så det bagte jeg naturligvis i sidste uge. De bløde, lækre boller med sukker og kardemomme minder lidt om kanelsnegle (og de svenske kanelbullar), men er som regel mildere og mindre søde. Jeg har dog 

Oktober: Kardemomme

Oktober: Kardemomme

I denne måned skal jeg eksperimentere med kardemomme! Jeg havde egentlig planlagt det som benspændet for november måned. Jeg tror dog ikke, jeg har tid til så mange benspændsretter de kommende uger, så det er bedst med en lidt mere simpel udfordring. Oooog jeg ved 

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Da vi var til julefrokost i lørdags, hvor jeg blandt andet medbragte fasansalat, havde jeg også bagt to slags julekage til eftermiddagskaffen. Jeg bagte selvfølgelig en klassisk julekage med tørrede frugter. Jeg fandt inspirationen i min ‘Jul’-kogebog, men jeg endte med at lave så meget om på fyldet, at den ikke havde så meget med originalen at gøre. I samme bog fandt jeg også en opskrift på kardemommeklumper, men jeg valgte at skrue op for kardemommen og ned for flormelissen.

Kardemommeklumper

175 g g smør
250 g hvedemel
100 g flormelis
fintrevet skal af en øko-citron
1 spsk kardemomme

flormelis til trilning

Varm smørret op i en gryde, indtil det er smeltet og bliver nøddebrunt. Tag gryden af komfuret og lad det stå et par minutter. Rør resten af ingredienserne sammen i en skål og hæld så smørret over. Ælt smørret ind i melblandingen, indtil dejen er samlet.

Form dejen som små uregelmæssige klumper på størrelse med hele valnødder. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af og tril dem så i flormelis.

Note: Disse kager er superenkle og vil helt sikkert være sjove at lave sammen med børn. Kagerne er milde men med tydelig smag fra citron og kardemomme. En god og hurtig måde at flikke lidt julekager sammen på.

julekage med tørrede frugter, julekage, kage, dessert, jul, palmesukker, smør, cocktailbær, rosiner, hasselnødder,sukat, pomeransskal, lakridspulver, kardemomme, ingefær, citroner, appelsin, hvedemel, bagepulver, æg

Julekage med tørrede frugter

én stor kage

325 g palmesukker, skåret i mindre stykker
325 g smør
1 pakke cocktailbær, grovhakket
2 dl rosiner
2 dl hasselnødder
1 pakke sukat i små tern
½ spsk tørret pomeransskal, knust i morter
1 spsk raw liqourize fra Johan Bülow
1 spsk kardemomme
1 tsk stødt ingefær
Revet skal af 1 øko-citron og 1 øko-appelsin
250 g hvedemel
1 spsk bagepulver
5 æg

flormelis til pynt

Pisk sukker og smør til en cremet masse og pisk så æggene i ét ad gangen. Hæld al den tørrede frugt i en skål sammen med en spsk mel og bland det grundigt. Bland alle de tørre ingredienser i en anden skål og tilsæt denne blanding til sukkermassen lidt efter lidt. Derefter vendes de tørrede frugter i dejen. Fordel dejen i en stor, smørsmurt springform på ca. 28 cm og sæt din julekage i ovnen ved 165 grader. Jeg gav den ca. 1½ time, men kig til kagen allerede efter en time og hold derefter godt øje med den. Denne julekage skal være gennembagt men ikke tør, så sørg for løbende at stikke i kagens midte med en tynd træpind. Når der ikke længere hænger dej ved, når du trækker pinden ud af kagen, så er den gennembagt.

Når din julekage er kølet af, kan du drysse lidt flormelis over – og evt. en nisse… 😉

Note: En god, solid julekage med tørrede frugter i stil med de tunge engelske julekager. Der er masser af smag fra krydderier og de tørrede frugter, men sørg for at starte med et lille stykke – kagen mætter godt!

Æblesmør med kardemomme

Æblesmør med kardemomme

Jeg har tidligere lavet æblesmør… eller rettere jeg troede, jeg havde lavet æblesmør, indtil jeg læste hos KageAnarkisten, at æblemassen skal koges i meget længere tid, end jeg oprindeligt havde lært. Vi fik en pose lysegrønne og meget fine sommeræbler fra mine svigerforældre den anden 

Julemarmelade med stjerneanis og kardemomme

Julemarmelade med stjerneanis og kardemomme

Denne julemarmelade opstod, da jeg indså, at der var temmelig mange sommerbær gemt i vores fryser. ‘Nogen’ har brugt sommeren og efteråret på at fylde fryseren med hjemmedyrkede frugter og bær og har ikke taget højde for, at vores blender døde i sommers og derfor 

Kardemommetrøfler

Kardemommetrøfler

13. december – kardemommetrøfler

Jeg overvejede at lave kaneltrøfler igen, for de smager virkelig godt og passer godt til jul, men da jeg også vil prøve noget nyt, så kastede jeg mig over kardemomme denne gang. Trøfler mætter godt, og det gør disse kardemommetrøfler også, så sørg for at nyde dem langsomt.

100 g mørk chokolade 70%
2 spsk fløde
1 tsk kardemomme
1 spsk smør

rulles i en blanding af kakao, kardemomme og fintrevet mørk chokolade

Smelt mørk chokoladen langsomt – enten ved at zappe den ved lav varme og i korte intervaller i mikrobølgeovnen eller over et vandbad. Rør derefter blødt smør, fløde og kardemomme i. Stil det i køleskabet til næste dag. Form kugler af trøffelmassen og tril det i en blanding af kakao, kardemomme og fintrevet mørk chokolade.

Note: Sjovt twist med kardemommesmagen og disse kardemommetrøfler er næsten lige så gode som kaneltrøflerne, der er min favorit.

Flere konfektopskrifter

Savlende lækker chokolade-cappucinokage og chai med kardemomme

Savlende lækker chokolade-cappucinokage og chai med kardemomme

I søndags fik vi årets lækreste kage – nemlig denne chokolade-cappucinokage. Nej, jeg overdriver ikke – jeg kan pt. ikke forestille mig en kage, der smager bedre, og jeg har ellers en umådelig god fantasi. Men hold da (…censur…) hvor var den lækker! Og da