Memphis Roadhouse

Memphis Roadhouse, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusEfter en hel dag på MAD smuttede jeg på Memphis Roadhouse sammen med de andre madbloggere. Memphis Roadhouse har fået et ret godt og næsten kultagtig ry blandt flere madbloggere, da stedet serverer solide klassikere fra det amerikanske steakhouse-køkken.

Memphis Roadhouse, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusJeg er ikke så vild med amerikanske øl (de har en forkærlighed over for lyse øl og i særdeleshed IPA), så jeg kastede mig over drinkkortet i stedet og bestilte en Bourbon Sour. Den havde masser af syrlighed, faktisk lige lovlig meget til min smag, og jeg kan ellers godt lide syrlige ting. Jeg havde gerne set, at den var lidt mindre sprittet ved serveringen.

Memphis Roadhouse, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusMens vi ventede på maden, fik vi denne overraskelses-forret. Et par af de andre havde fortalt restaurantejeren om, hvor koldt det havde været at stå i standen ved MAD og derfor trængte til at få varmen – og den udfordring tog han op! Forretten bestod af en kraftig chilisauce med rejer samt kogte ris, og den kunne i den grad give varme i kinderne! Jeg er glad for, at jeg havde trænet chilispisning under det mexicanske benspænd, for jeg havde ingen problemer med at spise det (selvom jo – saucen var rimelig chilitung), men flere af de andre så lidt udfordrede ud 🙂

Memphis Roadhouse, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusVi var seks personer, der delte tre forretter – ovenstående chicken wings, der blev serveret med bladselleri og en blåskimmel-creme samt en portion mac’n’cheese og en portion cornbread skillet. Kyllingevingerne var klart de bedste, og dem kunne jeg sagtens have spist flere af. Mac’n’cheese var svær at bedømme, da jeg kun fik en lille mundfuld af denne, mens cornbread skillet var en lidt spøjs og ret sød ret. Den smagte ok, men det var også en anelse underligt at have en forret, der mere smagte som dessert.

Memphis Roadhouse, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusTil hovedret valgte jeg denne servering – en combo platter, hvor du kombinerer to hovedretter. Portionen er – samlet set – en smule større end hvis du valgte én hovedret. Jeg blev dog nødt til at udnytte chancen for at smage lidt forskelligt, så jeg valgte Kansas City Ribs og Burnt Ends – samt Cajun Corn (majsretten) som tilbehør. Burnt Ends overraskede positivt ved at være meget møre og godt krydrede, mens jeg var skuffet over Kansas City Ribs. Jeg savnede mere saftighed og smag i kødet, og jeg kom helt til at længes efter DM i grill, hvor jeg smagte så mange gode ribs. Majsretten var rigtig fin, mens den pink coleslaw slet ikke faldt i min smag. Den manglede syre, og så var der klasket en solid klat mayonnaise oven på – det blev lidt for fedt og fladt i smagen til mig, så her levnede jeg.

På dette tidspunkt var jeg temmelig mæt, så jeg sprang desserten over. De andre delte tre desserter, og der var noget blandede meninger om dem, men da jeg ikke smagte de søde retter, indgår de ikke i denne anmeldelse.

Memphis Roadhouse har som sagt et godt ry, og det var da også ganske velbesøgt i fredags, da vi kiggede forbi. Jeg synes desværre, at madoplevelsen var noget svingende. Servicen var der til gengæld intet i vejen med – tjenerne var søde, hyggelige og hjælpsomme, og jeg kan godt forstå, at det er et sted, hvor folk søger hen for at spise sammen med vennerne.

Jeg ender på tre stjerner med pil op til Memphis Roadhouse.



3 thoughts on “Memphis Roadhouse”

  • Åh, jeg elsker virkelig Memphis, som desværre først åbnede efter jeg flyttede til Barcelona, så jeg har kun været der 2 gange, men der har det også været super 🙂 Deres Pulled Pork (på hickory) og NY-style cheesecake er helt fantastiske!

    Ejeren har også en “rigtig” amerikansk-style cocktailbar “Sidebar” nede i Skolegade, som helt sikkert er et besøg værd, hvis man kan lide de typiske amerikanske cocktails, som jo er noget mere alkohol-baserede end typiske “danske” drinks, som mest består af sodavand/juice.

    • Jeg overvejer lidt, om jeg skal prøve Sidebar på et tidspunkt. Jeg har dog et noget blandet forhold til amerikanske cocktails, for jeg har flere gange prøvet, at det blev lige lovlig sprittet, og selvom jeg klart går ind for, at man skal kunne smage spiritussen, så foretrækker jeg en vis balance mellem sprut og juice (eller hvad det nu er fortyndet med ;)).

      • Ja, de er meget “sprittede” – jeg var heller ikke glad for det før i tiden, men jeg elsker god skotsk whisky, og den tidligere chef-bartender på Sidebar er gift med mandens bedste ven, og han har virkelig “lært” mig at nyde de “rene” sprut cocktails som eksempelvis en Manhattan 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *