Hjembragte sager fra USA

sjovIngen udenlandsrejse uden sjove indkøb, så vi bragte selvfølgelig også noget med hjem fra turen til New York – blandt andet ovenstående sugerør og æggeforme (!). Her får I de madrelaterede – det er alligevel dem, der fyldte mest i kufferten 🙂

køkkensagerVi købte overraskende mange ting til køkkenet – altså køkkenredskaber og service. Det lykkedes os blandt andet endelig at finde knive og gafler til ‘fint brug’ (aka gourmetmiddage mm.) samt helt uundværlige ting såsom en form til kæmpeisterninger og en meget bred skrællekniv.

indkøbsposeNår vi er i udlandet, ender vi tit med at købe indkøbsposer! Ja, det lyder måske lidt mærkeligt, men i mange lande kan man efterhånden købe rigtig gode indkøbsposer lavet af stof eller kraftig plastik, og de holder langt bedre end det tynde bras, som de fleste danske supermarkeder stadig sælger. I Whole Foods havde de flere forskellige – tilmed i pænt design – og dem købte vi nogle stykker af.

shoppingKagepynt er sindssygt billigt i USA – det koster et sted mellem en tredjedel eller en fjerdedel af, hvad du skal give i Danmark, så her kom jeg til at hamstre… lidt…

shopping2Nu købte vi jo primært ind i Whole Foods, så det er begrænset hvor mange mærkelige ting, vi kom i nærheden af. Til gengæld var der et fantastisk udvalg af økologiske chokolader med de sjoveste/særeste/lækreste smagskombinationer! Vi har allerede prøvet pære-mandeludgaven, og den var aldeles glimrende!

shopping3Meeen inden I synes, at det bliver lige lovlig frelst, så får I naturligvis også lov til at se de mere suspekte indkøb, for selvfølgelig skulle jeg have den obligatoriske pose med vingummi-smølfer (som jeg altid køber i udlandet, hvis jeg støder på dem) samt en med dinosaurer! Åh barnlig glæde… 🙂

I USA er der langt flere M&M-varianter, og selvom jeg ikke er den store fan af dette brand, så var det alligevel sjovt at hjembringe forskellige udgaver – blandt andet en ret funky udgave med mørk chokolade og hindbær!

shopping4Og sidst men ikke mindst en blandet landhandel af de resterende madindkøb. Peanutbutter, ahornsirup og BBQ-sauce var obligatorisk på min liste, mens resten var spontanindkøb.



22 thoughts on “Hjembragte sager fra USA”

  • Øøøh jeg har én ting at sige til dig nu, og det er ikke pænt!

    F**K YOU! Jeg er DØD misundelig – så er det sagt!

    Nej vent. Én ting mere: Hvor meget overvægt måtte du betale for hjemad!?

    Og én sidste ting. Hvornår skal du afprøve de ægge’børger der. De er jo über seje 😀

    • Unge dame! Vi må snart have en alvorlig snak om dit sprog! :-O

      Ingen overvægt – har kun det allermest nødvendige med, når jeg rejser, og derfor er der god plads i kufferten til de gode ting, der skal hjembringes 🙂

      Godt spørgsmål! Måske næste weekend? Har længe ønsket at købe et sæt, så det var perfekt, jeg faldt over dem i en butik over there 🙂

  • Ejj, der fik jeg lige nogle ideer til, hvad jeg skal kigge efter… Jeg har aldrig set Haribo Smurfs før, hvor købte du dem henne?

    • Disse fandt jeg i en kiosk i New York, men jeg har også tidligere købt dem i Frankrig og i… hm… jeg kan ikke huske, om det var i Spanien og i Italien, jeg også er stødt på dem 🙂

  • Sikke nogle skønne ting I har købt med hjem! God idé med de flotte og holdbare indkøbsposer, som man ikke ser på alle gadehjørner her, som fx den gule Netto-plasticpose 😉

    • Ja ikke? Vi startede på det for tre-fire år siden, og de første poser, som vi købte dengang (mener det var i Italien) er først begyndt at blive slidt i stykker nu! Et rigtig godt alternativ til de tynde plastposer herhjemme 🙂

  • Åh nej, jeg er lige død af misundelse! Især over alle de sjove chokolader og M&M’sene.
    Hvorfor er det dog også at man ikke må rejse med fly når man er højgravid? Pff.

    • Det ville altså ikke gå, når nu du skal føde om lidt! Men husk endelig at lære spunken at rejse, så I kan tage på mange gode ferier de kommende år 🙂

  • Deres kreativitet kender ingen grænser. BBQ-potato-chips-chokolade? Haha.
    Lækre ting du ellers fik med hjem. Er især misundelig på dit indkøbsnet med avokadoen! Glæder mig altså virkelig at udforske Whole Foods næste gang jeg er “over there”.

    • Indkøbsnettet blev brugt så sent som i dag! Det er altså rart med sådan en god indkøbspose, der kan bruges mange gange 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *