August: Surmælksprodukter
For et par måneder siden foreslog en af bloggens læsere, at jeg skulle have et benspænd med surmælksprodukter, og ideen var så god, at jeg straks besluttede mig for at gennemføre den i august måned!
Men hvad er surmælksprodukter egentlig? Ifølge Gyldendals åbne Encyklopædi, så er surmælksprodukter “… mælkeprodukter produceret af syrnet mælk. Syrning eller fermentering er en meget gammel og geografisk vidt udbredt måde at konservere bl.a. mælk på; babylonierne oparbejdede således 2500 f.Kr. surmælk af valle. Eksempler på udbredte surmælksprodukter i Danmark er cremefraiche, ymer, yoghurt, tykmælk og kefir (opr. fra Kaukasus). En række surmælksprodukter er knyttet til bestemte områder, fx kumys i Centralasien, dadhi i Indien, labneh i Egypten og Mellemøsten, skyr på Island og filmjölk i Sverige og Finland. I dag fremstilles flere surmælksprodukter end nogensinde, dog ikke af konserveringshensyn, men pga. produkternes smag og formodede sundhedsfremmende virkning.”‘
Jeg ved godt, at det ikke just er et benspænd for mælkeallergikere (undskyld), men jeg kommer også til at lave en del andre ting uden mælkeprodukter.
Vi får en del surmælksprodukter herhjemme – først og fremmest yoghurt om morgenen, hvor jeg foretrækker en yoghurt naturel med frisk frugt oven på. Jeg må lige gå i tænkeboks, så jeg ikke blot ender med at blogge en masse morgenmadsserveringer – selvom det selvfølgelig også kunne være hyggeligt.
Se de retter med surmælksprodukter, som jeg lavede i denne måned
Det er en af mine favoritingredienser – surmælksprodukter. Særligt elsker jeg creme fraiche! Som altid bliver det spændende at se, hvad du finder på.
Jeg har lige været igennem alle dine seneste indlæg – dit drinkstema har været helt vildt sjovt, og meget dig! 😉
Creme fraiche bruger jeg også ret ofte, men i det hele taget indså jeg tidligere på året, at jeg bruger ret mange mælkeprodukter – oh well, Danmark er jo også et landbrugsland… 🙂
Hehe, tak! Husk at prøve et par af dem 😀
Hjemmelavet sommersalat (med ymer eller A38) med danske agurker (de er jo stadig lækre), radiser og purløg. Uha, det er lækkert. Det spiser jeg gladeligt året rundt.
Det lyder også godt! Lige pt. prøver jeg at huske at få lavet noget kartoffelsalat – det er jo også en god, dansk sommerklassiker 🙂
Det vil jeg se frem til!
Jeg er kæmpe fan af skyr i øjeblikket, elsker konsistensen. Men ymer og kærnemælk er virkelig også godt…
Skyr er også godt, så det skal selvfølgelig også på programmet! Har lige købt godt ind af surmælksprodukter, så der er noget at eksperimentere med de næste dage 🙂
For mange år siden kunne man ikke købe creme fraiche, men havde man fløde, der sang på sidste vers, lavede man det selv ved at tilsætte lidt kærnemælk – det gælder stadig for en rest fløde i mit køkken – det forlænger livet – måske ikke på mig, men på fløden!
Elsebeth
Smart! Det trick kendte jeg ikke i forvejen 🙂
Surmælksprodukter er generelt bare lækre!
Ymer/A38 om morgenen med frugttern, ristede nødder og ymerdrys – uh, det er godt.
Eller kvark i alverdens dressinger, tunsalat, æggesalat osv.
Ser frem til at følge dit bespænd for denne måned!
Det jo altid en fornøjelse at tage et klik forbi din blog:)
Tjek gerne min og min søsters nye blog ud, hvis du lyser. http://soestrenesandkager.blogspot.dk/
Tak skal du have! Jeg tror også, jeg skal lege med kvark. Det er godt nok sjældent, jeg støder på det i handlen, og det er lidt skægt, eftersom det var ret udbredt, da jeg var barn 🙂
Hvad! Surmælksprodukter?!!!
Nå, jeg overlever nok… Jeg har jo mine egne af slagsen *G*
Av av ikke slå! Jeg vidste bare, du ville klage 😀
Uh det er godt nok et spændende benspænd, det må jeg give dig 🙂 Der er da masser af muligheder med syrnede produkter til aftensmad, dessert, hapsere. Men er spændt på, hvordan du kommer udenom “tilbehørs”aspektet, syrnede mælkeprodukter let falder ind under!
Lige præcis, det ender ofte med morgenmad, tilbehør eller dessert. Tror dog ikke at gemalen ville klage over det… 😉
Ååååh det glæder jeg mig til 🙂
Det er jeg glad for at høre 🙂
Det lyder spændende – jeg glæder mig til at se, hvad du finder på!
Jeg skal se, om ikke jeg kan finde på noget sjovt 😉
Uhmmm skyr. Den har jeg virkelig fået øjnene op for… og jeg er ellers ikke en yoghurt person.
Foretrækker den med blåbær (som jeg smider friske blåbær oveni) og så den med hindbær/granatæble.
Har du smagt dem?
Jeg har ikke set skyr som blandingsprodukt (går ud fra, at det er det, du mener). Har du også set det i DK eller er det et svensk fænomen?
Køber det her i Sverige så ved faktisk ikke om det kan fås i Danmark 🙂
Men falder du over det så prøv. Jeg synes ofte at yoghurt kan være lidt sødt, men her er der lidt mere syre ind over så den bliver dejlig frisk.
Ok! Har som sagt ikke set det i DK, så jeg ved ikke, om man kan få det her. Måske i Irma?
Ja ja ja! Hvor er det skønt. Det er noget af det bedste jeg ved – spiser det hver dag, og ikke kun til morgenmad.
Glæder mig helt vildt til at læse med (:
Jeg kan røbe, at der her til aften blev eksperimenteret med en lille hurtig sag… 😉