April: Linser, bønner og ærter

Jeg har udviklet en vis fascination af linser, bønner og ærter de seneste år og har for alvor fået øjnene op for, hvor mange måder du kan bruge dem i madlavningen, uden at det bliver trist, tørt eller kedeligt. Det kan man også se på vores lager, for jeg køber det, så snart jeg ser det på tilbud, og da vi lige har været sydpå, hvor det plejer at være billigt at købe, så kan jeg jo lige så godt slå tre fluer med ét smæk og få brugt nogle råvarer fra vores lager, lave sund og nærende mad samt gøre det til april måneds benspænd.

Hvad synes du om månedens benspænd? Er linser en anelse kedeligt i dine øjne, eller benytter du tit muligheden for at snige dem med i salater, sammenkogte retter, supper og hvad de nu ellers kan bruges til?



25 thoughts on “April: Linser, bønner og ærter”

  • Spændende benspænd, synes jeg.
    Jeg vil gerne blive bedre til at få især bønner, kikærter og de faste grønne linser med i madplanerne – og i dag bruger jeg feks. sorte bønner i en kold salat.
    Men jeg kan sagtens bruge mere inspiration, så jeg glæder mig til at se hvad du finder på 🙂

  • Jeg glæder mig meget til at se hvad du finder på.
    Linser, bønner og ærter er ok, men jeg synes som regel de er lidt kedelige og melede.
    Kristian bryder sig ikke så meget om dem..
    Det er bar sån en god kilde til proteiner, fibre og så dejligt billigt, så jeg vil også gerne blive bedre til at bruge dem:9

  • Linser er rigtig, rigtig godt i alt muligt lækkert – linsesuppe (MUMS), salater i alle mulige og umulige afskygninger, i brød og fars, osv.
    Jeg glæder mig allerede til at følge aprils benspænd.

  • MissMuffin – mange tak. Ja, de er nemlig gode at bruge – især fordi der er mange gode ting i dem, og de mætter godt. Så må vi se, om jeg kan finde på noget, som Kristian også vil sætte tænderne i 😉

  • Spændende det glæder jeg mig til at følge 🙂

    Jeg kan godt lige belugalinser og de grønne, men er ikke god til at bruge de røde linser…..

    Mange hilsner
    Birthe

  • Jeg er også vild med linser, bønner og ærter og det er mine drenge heldigvis også.
    Skønne billeder fra Barcelona, sikke meget man når på sådan en ferie.
    God weekend!

  • Det er en super fantastisk ide! Jeg har efterhånden samlet et ordentligt lager af bønner og linser, men er ikke så god til at få brugt bønnerne, så det kommer aldeles belejligt, det her benspænd 🙂

  • Kedeligt?! Næh, slet ikke. Det er et godt benspænd, for der er mange der netop forbinder det med noget kedeligt, så de trænger til at se dig lave skønne retter med det. Jeg er ret vild med grønne linser og har med fordel lavet lammegryde med grønne linser. DET ER MUMS. Grønne linser og balsamico er også et hit.

  • Jeg er rigtig glad for det benspænd, du har valgt. Vi forsøger at have et par kødfrie dage om ugen herhjemme, så jeg har selv forsøgt mig lidt med linser, kikærter osv i madlavningen. Glæder mig til at få en masse inpiration fra benspændet i den kommende måned 🙂

    Mange hilsner fra Anna

  • Det glæder jeg mig til at følge med i og afprøve. Jeg er også vild med linser, bønner og ærter (quinoa hører vel også med i denne kategori?)

  • NYBH – mange tak. De røde kan også være lidt drilske og hurtigt splatte ud og blive kedelige – men jeg må se, om ikke jeg kan få sneget dem med i en ret 🙂

  • Lene – dejligt at høre! Ja, vi fik da set nogle ting i Barcelona, men vi bliver nødt til at komme tilbage en dag, for vi blev slet slet ikke færdige 😉

    Mange tak og i lige måde!

  • Anna – mange tak! Jeg håber i hvert fald, at jeg får sneget det med i en masse retter, for nu er jeg lidt 'bagud' på grund af ferien sidste weekend, så nu skal der gang i benspændsretterne!

  • Hej Sushistegen!
    Dejligt at høre 🙂
    Quinoa er frø, så de hører ikke helt sammen med månedens benspænd, men jeg vil ikke afvise, at de kan finde på at snige sig med i en ret eller to 🙂

  • Hanne – mange tak. Lige nu er jeg selv ret spændt på, hvad jeg finder på, for jeg har ikke taget så mange noter, meeen mon ikke jeg bliver inspireret, når først jeg står foran poserne? 😉

  • Jeg er helt med på linser, bønner og ærter. Er selv stor fan. Det er min datter til gengæld ikke, så jeg bruger det ikke helt så tit, som jeg gerne ville. Glæder mig til at se, hvad du finder på.

  • Hej Piskeris. Jeg kom lige til at tænke på, at hvis kikærter tæller under ærte-kategorien, så skal du da helt sikkert lave falafel! Jeg lavede det i går og det var en kæmpe succes 🙂 Hvis du har lyst, kan du selvfølgeligt læse om det på min blog. God påske!

  • Xenia – det gør det, og jeg kan rigtig godt lide falafler, så jeg har tænkt på det. Faktisk er det noget i den stil, jeg skal lave til aftensmad – bare brugt på en lidt anden måde – så du kan evt. holde øje med det næste indlæg, jeg laver senere i dag 🙂

    Mange tak og i lige måde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *