Search Results: søde kartofler

Karamelliserede søde kartofler

Karamelliserede søde kartofler

Disse karamelliserede søde kartofler er en filippinsk snack, som jeg længe har haft lyst til at prøve. Faktisk har ideen stået på min inspirationsliste i flere år efterhånden, så nu var det altså på tide at få den lavet. Retten hedder camote cue og er 

Lammedunser med søde kartofler

Lammedunser med søde kartofler

Jeg er selvfølgelig stødt på en del lammeretter i forbindelse med mit New Zealand-benspænd – herunder også nogle spændende lammedunser med søde kartofler. Jeg har set dem i lidt forskellige udgaver og blev nysgerrig, for jeg kunne godt lide måden, de var krydret på. Jeg 

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Det new zealandske køkken er blandt andet inspireret af det engelske køkken, så selvfølgelig er fish ‘n’ chips populært downunder. Den klassiske servering spises ofte sammen med tomatsauce og ikke tartarsauce, som englænderne ellers gør det, men der findes også nogle andre fortolkninger. Jeg er stødt på en del udgaver med søde kartofler – blandt andet hos NZ Herald – og da det er en råvare, som går igen i en del new zealandske retter, så kunne det være sjovt at prøve.

Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift men freestylede ud fra ingredienslisten.

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

2 personer

500 g søde kartofler
rapsolie
salt

225-250 g torskefilet
1 dl hvedemel
1 æg, pisket
1 dl sesamfrø
1½ dl pankorasp eller knuste brødkrummer
salt
rapsolie til stegning

Koriandersauce:
3 dl græsk yoghurt
2 dl frisk koriander, finthakket
citronsaft
salt

Start med at røre koriandersaucen sammen, da den har godt af at trække smag, mens du tilbereder resten af maden. OBS – hvis du vil have en mere kalorietung udgave, så udskift 1-1½ dl af yoghurten med mayonnaise.

Skrub de søde kartofler og skær dem i tynde både. Hæld dem i en frostpose sammen med en god sjat rapsolie. Luk posen og ryst den godt, så olien fordeles på kartoflerne. Spred dem ud på en bagepapirbeklædt bageplade og drys dem med salt. Bag dem ved 200 grader i 30-40 minutter, indtil de tager farve.

Mens kartoflerne er i ovnen, forbereder du fisken. Skær dem i mellemstore stykker og vend dem i mel. Vend dem derefter i æg. Rør sesamfrø og rasp/brødkrummer sammen og vend fiskestykkerne i dem. Tag en stor pande og hæld så megen rapsolie på, at der er et 1 cm tykt lag. Varm det op og lav tændstik-testen. Stik den ikke-svovlbeklædte del af en tændstik ned i olien. Bobler det omkring den, er olien klar. Læg halvdelen af fiskestykkerne i olien og steg dem, indtil de er gyldne på begge sider. Læg dem på fedtsugende papir – for eksempel køkkenrulle – og drys salt over.

Servér de friterede fisk med søde kartofler og koriandersauce.

Note: Fish ‘n’ chips med søde kartofler er en ret sjov fortolkning – ikke mindst på grund af koriandersaucen, som giver et frisk pift til de søde kartofler.

Lammekrone og søde kartofler

Lammekrone og søde kartofler

Der kom lammekrone på bordet i sidste uge, da jeg ville lege videre med månedens new zealandske tema. Det er nemlig en af de lammeudskæringer, jeg er stødt på en del gange, når jeg har ledt efter new zealandske opskrifter på lam. Undervejs i søgningen 

Vegansk misosuppe med søde kartofler

Vegansk misosuppe med søde kartofler

Da jeg annoncerede mit japanske benspænd for denne måned, var det samtidig med lidt bekymring, for selvom jeg synes, at det japanske køkken er fantastisk spændende, så er der også flere af deres råvarer og retter, jeg ikke er så vild med. En af dem 

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Der er ingen tvivl om, at jeg elsker det texanske køkken, og derfor måtte jeg også prøve at lave skillet potatoes, da vi havde vinklubben på besøg i lørdags. Her smagte vi blandt på amerikanske rødvine, og sådan en god, kraftig rødvin går godt sammen med skillet potatoes og langtidsstegt oksekød.

Jeg skelede lidt til en opskrift på skillet potatoes i en af mine yndlingskogebøger – ‘Texas Favorites’. Jeg valgte dog at lave en mere light udgave, for i den oprindelige opskrift starter man med at friturestege kartoffelstykkerne! Det syntes jeg var en anelse voldsomt, når nu de også skulle have en tur i fløde bagefter, så jeg bagte dem i stedet i ovnen. Jeg udelod også chili, da resten af maden var ret krydret, og så justerede jeg lidt op og ned på nogle af ingredienserne.

Skillet potatoes

ca. 8 personer

2 kg kartofler – jeg brugte ca. en tredjedel søde kartofler og almindelige kartofler for resten
½-1 dl rapsolie
1 stort løg, hakket
2-3 spsk smør
4-5 fed hvidløg, pressede
200 g god, tyk bacon
3 dl fløde
salt og peber

Skrub kartoflerne og skær dem i mindre tern på ca. 1 x 1 cm. Hæld dem i en pose sammen med olien, luk posen til og ryst den grundigt, så olien bliver fordelt ud over kartoflerne. Fordel kartoflerne ud på to bagepapirbeklædte bageplader og sæt dem i ovnen. Bag kartoflerne i 45-60 minutter ved omkring 170 grader – husk at bytte rundt på pladerne ca. halvvejs, så de får lige megen varme.

Steg baconen mør (men ikke nødvendigvis sprød) på en tør pande. Tag baconen af og smelt så smørret på panden. Tilsæt løg og hvidløg og svits det ved mediumvarme, indtil løgene er bløde. Tilsæt kartoflerne og fløden. Skær baconen i mindre stykker og vend dem i kartoflerne. Lad det simre i et par minutter, indtil fløden tykner, og smag så til med salt og peber. Server dine skillet potatoes med det samme.

Note: Nu er fløde og bacon jo sjældent en dårlig kombination, og de klæder såmænd også kartofler ganske godt. Det er en god og mættende form for tilbehør, som egner sig fortrinlig til gæstemad. Kartoflerne kan du holde lune i længere tid i ovnen (ved lavere varme), inden du vender dem med fløde, så retten er rimelig let at tilpasse til middagsgæster.

Tofarvede flødekartofler

Tofarvede flødekartofler

I denne måned pifter jeg klassikerne op, så da jeg ville servere flødekartofler for vores gæster her i påsken, fik retten selvfølgelig et twist. I denne version har jeg brugt både almindelige kartofler samt søde kartofler, og så har jeg tilføjet lidt cayennepeber til retten, 

Culottesteg med hyldebær og krydderurter, kartoffelrösti og søde græskartern

Culottesteg med hyldebær og krydderurter, kartoffelrösti og søde græskartern

Jeg er lidt bagud med at blogge – for eksempel har jeg ikke fortalt om dette dejlige måltid, som gemalen og jeg fik sidste weekend. Det blev noget spontant, for culottestegen var en lille sag, vi fandt i supermarkedet, da vi handlede ind den dag, 

Krydret kartoffelpuré

Krydret kartoffelpuré

Denne kartoffelpuré kan du bruge som vegetarpålæg, som creme i en sandwich eller burger eller som tilbehør til en lun ret.

Det er egentlig en ret, jeg normalt ville forbinde med efterår og vinter, men nu havde jeg lige et par søde kartofler, der lå og gemte sig i bunden af grøntsagsskuffen, og de skulle da ikke snydes for at indgå i en ret. Så jeg måtte være lidt kreativ.

Krydret kartoffelpuré

150 g søde kartofler
5-10 g smør
lidt spidskommen
lidt salt og peber
½ mediumstort løg, skåret i tynde skiver
smør til stegning
evt. lidt sesamfrø til pynt

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en kasserolle med vand, der lige akkurat dækker kartoffelstykkerne. Kog dem, indtil de er møre, og hæld så vandet fra. Mos kartoflerne med en gaffel og vend smør og spidskommen i. Smag til med salt og peber.

Smelt en spsk smør på en lille pande og steg løgringene ved mediumvarme, indtil de er bløde og letgyldne. Fordel løgringene over din kartoffelpuré og drys gerne lidt sesamfrø over.

Servér puréen lun som tilbehør – eller brug den som fyld i sandwiches og burgere. Du kan sikkert også bruge den som dip til grøntsagsstænger.

Note: Jeg kunne godt lide, at spidskommen gav lidt ekstra smag og kant til de søde kartofler. Resultatet blev ret lækkert, og jeg kan sagtens forestille mig at servere denne ret som tilbehør hele året rundt.

Sød kartoffel i wok

Sød kartoffel i wok

Jeg fandt en ret med sød kartoffel i wok i sidste uge, som jeg selvfølgelig blev nødt til at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Jeg er nemlig ikke stødt på wokretter før, som indeholder søde kartofler. Det var samtidig en fin anledning til at