Search Results: texansk

Texansk søndagssteg

Texansk søndagssteg

Et af mine yndlingsbenspænd sidste år var texansk mad, som i den grad prægede madlavningen i august måned. Selvom jeg nåede at prøve mange spændende retter, så var det langt fra alle på min inspirationsliste, jeg fik lavet denne måned, og en af de ‘oversete’ 

King Ranch Casserole – texansk lasagne

King Ranch Casserole – texansk lasagne

Det er ret svært at give slip på det texanske benspænd, men nu er jeg faktisk nået til den sidste ret, jeg nåede at lave i august måned. Det har været en forrygende måned, og jeg er bestemt ikke færdig med det texanske køkken – 

7 Layered Dip – texansk partysnack

7 Layered Dip – texansk partysnack

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, partysnack, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgDa jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn til stede, sørgede jeg for, at retten var mildt krydret.

Jeg har set en lang række udgaver af denne servering, der består af syv lag af forskellige ingredienser – deraf navnet 7 Layered Dip. Retten består som regel af en bund af refried beans (krydret bønnemos), som er toppet med creme fraiche, revet ost og forskellige slags hakkede grøntsager. I den texanske udgave af denne partysnack er der – selvfølgelig – et lag med hakket oksekød. Er du vegetar, kan du dog udskifte dette lag med grøntsager.

I opskriften, jeg brugte som udgangspunkt til denne partysnack, var der brugt guacamole som et af lagene. Det måtte jeg dog udelade, da jeg ikke havde avokadoer på lager, så i stedet lavede jeg et lag med rødløg og gjorde samtidig laget med forårsløg ret tyndt, så løgsmagen ikke blev for voldsom.

Refried beans bliver ofte lavet på pintobønner, men du kan sagtens bruge andre typer bønner. Du kan enten opbløde bønner i vand og derefter koge dem, eller du kan vælge den lette løsning, jeg brugte – nemlig at finde to dåser kogte bønner frem fra gemmerne. Jeg brugte en med baked beans og en med limabønner.

7 Layered Dip – texansk partysnack
8-12 personer

Bønnemos:
2 dåser kogte bønner – jeg brugte en dåse limabønner og dåse baked beans*
en god klat smør
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt

Kødsauce:
400 g hakket oksekød
smør til stegning
1 spsk frisk timian
2 tsk sød paprika
1 tsk cayennepeber
2 spsk tomatkoncentrat
salt

400 g creme fraiche 18%
150 g friskrevet cheddar
3-4 tomater, skåret i tern
1 medium rødløg, skåret i små tern
2-3 forårsløg, skåret i tynde skiver

Start med at lave bønnemosen. Dræn bønnerne for vand og skyl dem kort (det behøver du ikke at gøre med baked beans). Hæld bønnerne i en blender og blend dem til en jævn mos – tilsæt evt. ½-1 dl vand for at gøre mosen mere lind. Smelt en god klat smør på en pande og hæld bønnemassen ud på panden. Tilsæt krydderierne og steg bønnemassen i fem minutter, mens du rører i den med jævne mellemrum. Tag panden af komfuret og fordel bønnemassen på serveringsfadet. Lad den køle af, mens du laver kødsaucen.

Kødsaucen laver du på helt almindelig vis. Smelt en klat smør i en gryde og tilsæt derefter paprika og cayennepeber. Lad det stege i 20-30 sekunder, inden du tilsætter kødet. Brun det hakkede oksekød, inden du tilsætter timian og tomatkoncentrat. Lad det simre i fem til ti minutter og smag så til med salt. Brug gerne flere krydderier, hvis retten kun er til voksne. Tag gryden af varmen og lad den køle af, mens du hakker grøntsagerne.

Fordel kødsaucen jævnt ud over bønnemosen. Top derefter din partysnack med creme fraiche og derefter med revet ost, tomattern, rødløgstern og hakkede forårsløg.

Servér din 7 Layered Dip med tortilla chips – du skal bruge 1½-2 poser til ovenstående portion.

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgSæt din texanske partysnack på bordet, og derefter snupper gæsterne blot en tortilla chip og ‘graver’ i kanten af dippen, så man får lidt af alle lagene på chippen, inden den spises.

amerikanske sodavandOg hvad drak vi så til? Vi drak sodavand – deriblandt ovenstående, som jeg havde fundet i Superbest. I USA er der mange sære sodavand, som jeg også har skrevet om før, og det er da skægt at prøve disse versioner, men nøj hvor er de også hvinende søde – og mærkelige!

August: Texansk mad

August: Texansk mad

Howdy folks – nu går turen til Texas! I denne måned vender jeg tilbage til the land of the free, da månedens benspænd er texansk mad. Jeg har tidligere haft et benspænd om amerikansk mad, men denne gang koncentrerer jeg mig om Texas… og så 

Månedens benspænd

Månedens benspænd

Lige siden 2010 har jeg haft månedens benspænd på bloggen. Hver måned har jeg valgt et nyt benspænd for madlavningen i den pågældende måned og har på den måde konstant udfordret mig selv samt udvidet min gastronomiske horisont. På denne side vil der komme mere 

Oktober: Mad tilberedt i stegeso

Oktober er lig med efterår, der er lig med simremad, og det kan man jo lige så godt lave i en stegeso, så det er benspændet i denne måned! En stegeso er en herlig opfindelse (og ikke kun på grund af navnet). Det er et fad eller en gryde, der bruges til langtidsstegning, og mange vil nok forbinde det med en römertopf, som er vist på billedet herover. Römertopf er dog et bestemt mærke, og jeg har sidenhen udskiftet ovenstående med en af metal og glas, da det lykkedes mig at slide römertopfen op!

Det er let og bekvemt at lave mad i en stegeso. Du sparer opvask (da det hele tilberedes i stegesoen), og når du først har snittet grøntsager og puttet evt. kød i stegesoen, så skal der bare krydderier og væde i, og så skal maden bare passe sig selv i et par timer. Du skal muligvis tjekke undervejs, om der er nok væske, men som udgangspunkt behøver du først at nærme dig køkkenet igen, når retten er ved at være færdig.

Har du nogle yndlingsretter, der tilberedes i stegeso?

Her er lidt inspiration, indtil jeg får blogget om månedens første benspændsretter:
Kylling og rodfrugter i römertopf
Oksebov i römertopf
Lårtunge i stegeso
Pulled chicken
Kleftiko – græsk simreret
Elgsteg med søde løg
Texansk søndagssteg

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Der er ingen tvivl om, at jeg elsker det texanske køkken, og derfor måtte jeg også prøve at lave skillet potatoes, da vi havde vinklubben på besøg i lørdags. Her smagte vi blandt på amerikanske rødvine, og sådan en god, kraftig rødvin går godt sammen 

Grillet oksespidsbryst med bønnefritter

Grillet oksespidsbryst med bønnefritter

Sidste weekend havde vi besøg af et vennepar (det selvsamme par, der blev udsat for hindbærdrinks og fuldskager), og til hovedret serverede jeg grillet oksespidsbryst med bønnefritter og coleslaw. Oksespidsbryst er ikke den letteste oksekødsudskæring at tilberede, men den kan faktisk bruges i nogle virkelig 

Røget chokolademousse

Røget chokolademousse

En røget chokolademousse?! Eller rettere en chokolademousse lavet på røget chokolade. Se, det var, hvad jeg besluttede mig for at lave, da madbloggeren Foodgeek var så venlig at sende mig et par smagsprøver på den røgede chokolade, han havde eksperimenteret med at lave. Inden da havde Johan nemlig pippet på Twitter om det spændende eksperiment, Foodgeek havde gang i, og da jeg kommenterede, at han var en heldig rad, så syntes Foodgeek ikke, at jeg skulle snydes 🙂

Men hvad laver man så med røget chokolade – altså udover at den selvfølgelig kan spises, som den er? Jeg tænkte straks på det mexicanske og det texanske køkken. Et eller andet sted var det oplagt at bruge det i en fyldig kødsauce eller gryderet, men jeg syntes, det kunne være sjovt at bruge det i en dessert. Jeg kom i tanke om den mexicanske chokoladebudding, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd. Jeg skelede lidt til den, men endte med at freestyle en chokolademousse, som jeg yderligere krydrede med lidt chili og salt. Nåja, og så blev den selvfølgelig pyntet med koriander i anledning af månedens benspænd, for jeg mente, at det ville passe godt til en røget chokolademousse.

Røget chokolademousse

2 personer

ca. 50 g røget chokolade (den ene halvdel mørk, den anden halvdel mælkechokolade)
2 tsk rørsukker
1 æggeblomme
1½ dl fløde
lidt stærk chilipulver
lidt salt

Pisk rørsukker og æggeblomme, indtil sukkeret er opløst. Hak chokoladen og smelt det forsigtigt sammen med 1-2 spsk fløde – enten ved at zappe chokoladen ved lav varme i en mikrobølgeovn eller over vandbad. Rør den smeltede chokolade sammen med æggemassen. Pisk resten af fløden til flødeskum og vend forsigtigt chokolademassen i skummet. Smag til med lidt chili og et lille knips salt.

Fordel chokolademoussen i to glas og stil dem i køleskabet i mindst fire timer. Tag dem ud af køleskabet et kvarter inden servering og pynt dem med lidt frisk koriander.

Note: Jeg var meget tilfreds med mit forsøg på at lave røget chokolademousse. Chokolademoussen blev cremet og lækker og havde et fint strejf af røg, uden at det dog kom til at virke voldsomt. Det lille chilipift og det lille knips salt gav samtidig desserten et spændende krydret touch. Helt sikkert en dessert som mexicanere og mex-glade mennesker vil synes om 🙂

OBS – har du ikke røget chokolade, kan denne chokolademousse selvfølgelig også laves med almindelig chokolade. Det bliver også en lækker dessert, men har dog ikke den røgede smag.

Juni: Snacks

Juni: Snacks

Det er med vemod, jeg tager afsked med maj måneds japanske benspænd, for det var ret spændende, og jeg er langt fra færdig med det japanske køkken. Derfor kan du også glæde dig til, at jeg sniger en række japanske retter ind i sommermadlavningen. Men