Nye sjove madoplevelser
Disse friterede forårsløg har jeg valgt som en af månedens benspændsretter. Godt nok kan man få forårsløg året rundt, men det er trods alt en råvare, jeg primært bruger om sommeren. Jeg faldt over de friterede forårsløg i et udklip fra et gammelt madmagasin. Her …
Vi besøgte Villa Brunnby i slutningen af august, hvor vi havde booket en enkelt overnatning. Opholdet inkluderede et vingårdsbesøg samt en fem retters menu om aftenen i den smukke og enkle restaurant. Inden aftensmaden fik vi en kort præsentation af stedets historie, inden kokken fortalte …
I slutningen af august tog vi til Kullabergs Vingård i Sverige. Jeg havde givet gemalen et vingårdsophold i gave, og vi endte med at vælge Kullaberg, der – udover at lyde spændende – havde to klare fordele. For det første kunne vi komme dertil relativt hurtigt fra København, så vi kunne have en halv arbejdsdag, inden vi tog afsted om fredagen. For det andet havde jeg fundet et godt tilbud via Club Øresund, hvor man kunne spare en hel del penge ved at købe overnatning + vingårdsbesøg. Og vi har jo besøgt en del vingårde de seneste år, men kun en enkelt i Sverige i 2022, så vi var spændt på, hvordan denne her ville tage sig ud.
Kullabergs Vingård er blandt Sveriges største vingårde. Gården råder over 45.000 vinstokke (hvilket der pt. kun er én dansk vingård, der er på højde med) og har plantet yderligere 15.000 stokke i år. Det er kort sagt en vingård, der bliver kørt professionelt og med fokus på salg.
Vi fik først en introduktion til gårdens historie og hørte om de første stokke, der blev plantet i 2006, inden vi kom med på rundvisning i markerne. Vejret havde taget forskud på efterårsregn og blæst, så selve gåturen blev lidt kort.
Til gengæld var der god tid i produktions- og lagerlokalerne, hvor vi så de imponerende store tanke, der hver især kan rumme flere tusinde liter. Der bliver selvfølgelig også produceret meget, når man råder over 45.000 vinstokke, og Kullabergs Vingård sælger ikke kun hos Systembolaget men også i flere andre lande.
Kullabergs Vingård producerer mousserende vin og mousserende rosévin, hvidvine, rosévin og en enkelt rødvin. Men de har også æblecider samt forskellige typer brændevin – og en limoncello! Kort sagt et ret bredt udvalg man kan gå på opdagelse i.
Vi fik mulighed for at smage fire vine og fik et fremragende foredrag af en meget engageret og vidende medarbejder.
Kommer du på de egne (de ligger tæt på Kullaberg nord for Helsingborg), så kan jeg godt anbefale at tage med på en rundvisning på vingården.
På Sluseholmen ligger restauranten Bjørn & Delfino. Jeg stødte på restauranten sidste år, da jeg gik tur i området inden middagen på Restaurant Herkomst, og jeg kan lige så godt indrømme det – det fjollede navn lagrede sig straks i min hjerne! Nu kommer jeg …
Der var grillet palmekål på menuen for nylig, da grillen atter blev hevet frem. Jeg har tidligere nævnt, at månedens sensommer-benspænd virkelig har fået mig til at tænke i grill-retter, og denne dag var ingen undtagelse! Palmekål er en ret smuk kåltype men også ret …
Er det ikke tid til en æble crumble her på bloggen? Jeg blev ret overrasket over, at jeg ikke har blogget om det før, for jeg har lavet denne æbledessert en del gange de sidste 10-15 år. Og i en del varianter.
Jeg putter ofte hakkede hasselnødder i, men da jeg skulle have den med til noget familie, der ikke er så glad for nødder, så udelod jeg disse i denne ombæring. Jeg har dog noteret muligheden i opskriften. Denne version minder i øvrigt en del om min blommecrumble, som jeg laver mindst lige så ofte om efteråret. Jeg skruede dog lidt op for crumble-mængden.
Æble crumble er samtidig en glimrende anledning til at bruge nedfaldsæbler, eftersom man skærer æblerne i mindre stykker og derfor sagtens kan bruge den del af æblet, der ikke er blevet stødt eller bidt af dyr.
3-4 personer
½ kg æbler uden kernehus og stilk
lidt rapsolie til at smøre fadet
1 spsk mørk farin
Crumbledej:
2 dl hvedemel
3 spsk mørk farin
1 tsk kanel
ca. 50 g koldt smør
en knivspids salt
evt. en håndfuld hasselnødder, hakkede
Skær æblerne i mellemstore tern. Smør et stort tærtefad med lidt olie og æblestykkerne i det. Vend dem med mørk farin. Bag æblefadet i ovnen ved 180 grader, mens du laver crumbledejen (det tager højst fem minutter). Dejen laver du ved at røre mel, farin, kanel og salt sammen, inden du deler smørret i små tern og gnider dem ud i melblandingen med fingrene. Tag fadet ud og drys din crumble ud over (og evt. nødder). Giv nu din æble crumble 20-25 minutter i ovnen (afhængig af æbletype og størrelsen på æbleternene), indtil æblestykkerne er møre.
Lad din æble crumble køle lidt af, inden du serverer den sammen med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.
Note: Æble crumble er ikke verdens kønneste dessert, men til gengæld er den superlet at lave og kan varieres en hel del. Jeg har ofte lavet det med mørke rosiner, men du kan også tilføje lidt tørrede tranebær – eller du kan røre vanilje i dejen.
Øens Spisested er en hyggelig restaurant i den nordlige del af Amager. Den sørgede jeg for at booke bord hos, da vi skulle finde noget aftensmad inden en koncert i Amager Bio i slutningen af august. Her var vejret så lunt og solrigt, at vi …
Sidste weekend lavede jeg majskolber med gedeostecreme. Jeg besluttede, at det passede godt ind i mit sensommer-benspænd, for i august og september kan du købe ret skønne danske majskolber. Og da vejret var godt, så røg majskolberne naturligvis først på grillen. Hvis du ikke har …
Jeg har endelig bagt kantarelpizza på grillen, og det er ikke et øjeblik for tidligt! Jeg er faktisk overrasket over, at jeg ikke har gjort det før i betragtning af hvor mange pizzavarianter, jeg efterhånden har prøvet. Men én gang skal jo være den første.
Denne kantarelpizza er naturligvis en del af mit sensommer-benspænd og blev til sidste weekend, hvor vi tændte grillen i anledning af nok årets sidste sommerdag. Nu elsker jeg heldigvis efterår, men de sidste sommerdage bliver altid en smule vemodige, fordi vi samtidig siger farvel til lange lyse dage. Og selvom jeg sætter stor pris på at leve i et land, hvor der er tydelig forskel mellem årstiderne, så kan vinteren godt føles meget, meget lang, når mange af dagene er overskyede.
Men tilbage til pizzaen. Kantareller dukker op allerede i slutningen af juli men kan også købes i starten af september, så det gjorde jeg. Vi har fået alt for få kantarelmadder i år, så en kantarelpizza var da en glimrende undskyldning for at bruge den smukke og farverige svamp.
Selvom vi tager på svampetur næsten hvert år, så har jeg faktisk kun fundet de orange kantareller de par gange, hvor jeg var på svampetur med guide i Grib Skov for ca. 15 år siden. De skove på Midtsjælland, hvor jeg har været på svampejagt de sidste mange år, er desværre ikke rige på kantareller. Men det er selvfølgelig også den spisesvamp, som folk har lettest ved at genkende, så den er der nok mange, der kigger efter.
Når jeg bager hvide pizzaer (som denne kantarelpizza er), så bruger jeg ofte ricotta. Det havde jeg dog ikke købt, så i stedet lavede jeg en lækker kombination af creme fraiche og fintrevet ost, og det fungerede aldeles glimrende som bund for kantarellerne.
Jeg brugte også anledningen til at teste en surdejsbund til pizzaer fra Il Fornaio, som jeg havde købt. Den fungerede ok, men jeg synes, at jeg får et bedre resultat ved selv at lave dejen, så det gør jeg en anden gang.
2 personer
1 portion pizzadej – tjek evt. denne opskrift
Fyld:
200-250 g kantareller
smør til stegning
1-1½ tsk hakket frisk rosmarin
1 dl creme fraiche 18%
1-1½ dl friskrevet mild ost (du kan også bruge en lidt kraftigere ost såsom Vesterhavsost)
salt
Rens kantarellerne grundigt. Er der meget store svampe, så del dem gerne i to til tre dele. Steg svampene i smør på en pande i nogle minutter.
Rør creme fraiche, ost og salt sammen.
Rul pizzadejen ud på et meldækket bord. Smør ostecremen ud over bunden og fordel de stegte kantareller ud over den. Drys rosmarin ud over den. Bag din pizza på grillen eller i ovnen, indtil kanten af pizzaen bliver gylden og sprød.
Servér din kantarelpizza med det samme – eventuelt med en grøn salat til.
Note: Dette er en virkelig skøn pizzavariant, som jeg helt sikkert skal lave igen. Som sagt brugte jeg en købedej, men en anden gang vil jeg nok bare lave min egen, som jeg plejer.
Denne panggrønne kartoffelsalat med ærter lyser virkelig op på middagsbordet og får familien (og/eller gæsterne) til at smile. Og så måtte jeg naturligvis pynte med lidt farverig skovsyre, nu hvor jeg var ved at skrue op for farverne. Kold kartoffelsalat er en rigtig sommerspise, men …
