Måned: april 2022

Biscotti med Amaretto

Biscotti med Amaretto

Første gang, jeg bagte biscotti med Amaretto, var tilbage i 2011 i forbindelse med mit italienske benspænd. Her indgik opskriften i et længere blogindlæg sammen med to andre italienske småkager, men jeg synes, at denne her fortjener sit eget indlæg. Jeg skelede til en opskrift 

Rejeblinis med dilddressing

Rejeblinis med dilddressing

I søndags holdt vi påskefrokost sammen med familien, og her serverede jeg rejeblinis med dilddressing som forret. Det blev i øvrigt også til flere ‘gamle’ retter såsom langtidsstegt lammekølle og citronsnitter. Jeg tog udgangspunkt i de speltblinis, jeg før har bagt, men lavede dem på 

Frisk kinesisk agurkesalat

Frisk kinesisk agurkesalat

I fredags havde vi besøg, og her serverede jeg asiatisk mad – nærmere bestemt panang karry samt en frisk kinesisk agurkesalat, jeg oprindeligt så hos Foodfanatic. Jeg undlod dog kinesisk sort eddike samt brugte mere olie.

Frisk kinesisk agurkesalat

ca. 3 personer

1 agurk
2 fed hvidløg, pressede
½ spsk rørsukker
2 spsk sesamolie
1 spsk rapsolie
1 spsk soya
½ tsk chiliflager eller cayennepeber
½ tsk salt
1-2 spsk frisk koriander, hakket

Vask agurken og slå den 2-3 gange med en kagerulle (det er muligvis for at sørge for, at agurken trækker mere smag fra marinaden). Skær den i tern. Rør de øvrige ingredienser sammen og vend blandingen i agurketernene.

Kinesisk agurkesalat kan godt serveres med det samme, men lad den gerne trække et par timer først.

Note: Frisk og krydret. Virkelig god som tilbehør til asiatisk mad, men den vil også være god sammen med sommer-grillmad!

Rejesoufflé

Rejesoufflé

Hvis du får gæster i påsken og mangler en idé til forretten, så prøv denne rejesoufflé. Ja, jeg ved godt, at mange er lidt bange for at lave soufflé, da den kan risikere at klaske sammen, hvis man tager den ud for tidligt, men prøv 

Kærnemælksfromage

Kærnemælksfromage

Mit piskeris-benspænd er jo ret oplagt til desserter, så jeg har blandt andet pisket (!) denne kærnemælksfromage. Den har en ret mild smag med et frisk syrligt pift fra kærnemælk og citron. Du kan pynte den med friske eller syltede bær – eller måske lidt 

Restaurant Frank

Restaurant Frank

I sidste måned spiste vi på Restaurant Frank, der ligger tæt på Kongens Nytorv i København. Stedet har fået ret gode anmeldelser de seneste par år, så det var et oplagt valg, da jeg gerne ville spise ude på min fødselsdag. Desværre blev billederne ikke så gode, da jeg ikke havde de bedste lysforhold, så de yder ikke maden fuld retfærdighed.

Restaurant Frank har et a la carte menukort, men det giver mest mening at vælge deres syv retters servering til 565 kr, hvor du får prøvet lidt af hvert. Retterne er dog ikke voldsomt store, men det passede fint til vores appetit den aften. Jeg tog desuden vinmenuen med fem glas til.

De første tre retter var snacks, og det var lidt ærgerligt ved den første, for det var nok min yndlingsret den aften. Den bestod af grillet blæksprutte på et lille stykke naanbrød med kartoffelaioli, og jeg elsker grillet blæksprutte! Større portion tak 🙂

Den næste servering var østers mignonettesauce lavet på grape. Jeg er blevet mere og mere fan af østers med citrussauce til – det friske pift kan altså noget (hvilket du også kan se i mit indlæg om Fasangården).

Den sidste af de tre hapsere var coppa – en italiensk delikatesse lavet på tørret svinenakkefilet. Meget fin og nuanceret i smagen.

Restaurant Frank, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Nu gik vi fra hapser-størrelse til retter, der fyldte lidt mere på tallerkenen. Første ret var en ret funky kombination af tun, tørret tomat, sort hvidløg og blodappelsin. Ikke en sammensætning, jeg er stødt på før, men den fungerede overraskende godt!

Restaurant Frank, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Næste servering var knapt så vild. Her var et stykke kuller kombineret med miso, fennikel, saftig pak choi samt en delikat muslingesauce. Det var lidt svært at se, da retten ‘puttede sig’ under kålen, men det var en fin og gennemtænkt ret uden så megen pjat.

Selve hovedretten var dog lidt sjov. Det er i hvert fald ikke så tit, at man støder på kokossauce til grillet svinekød, men det var ikke desto mindre det, der var på vores tallerken – sammen med vintergrønt og charmoula, der er lavet på friske krydderurter. En interessant måde at give vinterretten et frisk og nærmest sommerligt skær.

Vi sluttede aftenen af med en chokoladesorbet, der var kombineret med banan, amontillado og malt. Udmærket dessert, selvom jeg ikke er så vild med banan i desserter.

Restaurant Frank, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Og så var det alligevel ikke helt slut, for jeg nuppede også en cappuccino, hvor der fulgte et par søde hapsere med til.

Maden var spændende og velsmagende, men helhedsindtrykket var en smule rodet – jeg syntes, at serveringerne stak i ret forskellige retninger.

Betjeningen var underholdende. Den ene tjener kørte en virkelig underspillet og tør stil, som vi godt kunne lide. Så snart man spurgte ind til vinene, snakkede han løs – men kun hvis man spurgte! Den anden tjener var til gengæld ret imødekommende og lige til, så de var en god kombination.

Jeg ender på fem stjerner til Restaurant Frank, hvor det især var betjeningen, der gav det sidste nøk opad.

Ærteomelet

Ærteomelet

Jeg er allerede godt i gang med månedens piskeris-benspænd, og her var første eksperiment en ærteomelet. Jeg havde nemlig nogle æg, der trængte til at blive brugt, og så tyr jeg næsten altid til omeletter. Jeg har lavet flere varianter gennem tiden – blandt andet 

April: Med piskeris

April: Med piskeris

Nå, men i denne måned skal piskerisene frem! Månedens benspænd er nemlig madlavning med piskeris, og et eller andet sted er det jo lidt sjovt, at jeg først har det benspænd nu. Jeg mener… altså… på grund af bloggens navn 🙂 Det er jo et 

Kakaosuppe

Kakaosuppe

Denne kakaosuppe bliver den sidste 30’er-ret, jeg når, inden jeg begynder på denne måneds benspænd. Og hvad er kakaosuppe så? Ja, det er faktisk bare varm kakao toppet med tvebakker (eller hvad du nu har lyst til). Jeg så opskriften i den kogebog, som en af bloggens læsere sendte mig opskrifter fra. Jeg valgte dog at lave en lidt fyldigere udgave.

Kakaosuppe

2 personer

1½ spsk kakaopulver (uden top)
1½ spsk rørsukker (uden top)
1 spsk majsstivelse (uden top)
3 dl mælk

Derudover:
Tvebakker (eller evt. en kugle vaniljeis)

Varm mælken langsomt op i en gryde under jævnlig omrøring. Rør imens kakaopulver, sukker og majsstivelse sammen i en lille skål. Når mælken nærmer sig kogepunktet, hælder du lidt af mælken over i skålen med tørre ingredienser og rør det grundigt sammen, så du får en tyktflydende væske. Rør kakaovæsken ud i den varme mælk og lad det simre et minuts tid, inden det er tid til servering.

Hæld din kakaosuppe op i to skåle og servér den sammen med tvebakker eller måske en kugle vaniljeis eller lidt flødeskum.

Note: Jeg tror, at kakaosuppe kan være en sjov dessert at servere for børn. Personligt vil jeg dog hellere drikke den varme kakao 🙂

Ingridkager

Ingridkager

Jeg nærmer mig afslutningen på 30’er-benspændet, og her har jeg blandt andet nået at bage Ingridkager. Det var ikke en småkage, jeg kendte til, før jeg så den i indholdsfortegnelsen i en kogebog, som en af bloggens læsere viste mig billeder fra. Jeg måtte researche