Måned: november 2021

Southern Fried Chicken

Southern Fried Chicken

Har du prøvet en Southern Fried Chicken med blue cheese dip til? Altså en sprød, saftig friturestegt kylling med en blåskimmeloste-dressing til? Well, det kan anbefales! Jeg kom i tanke om retten, da jeg faldt over et gammelt blogindlæg hos Foodfanatic og måtte selvfølgelig lave 

The Midwestern Diner

The Midwestern Diner

Tidligere på efteråret besøgte jeg The Midwestern Diner sammen med en ven. Den amerikanske diner er jo superoplagt at fortælle om i forbindelse med mit amerikanske fastfood-benspænd, så – here we go! Restauranten omfavner den amerikanske diner-stemning og serverer et bredt udvalg af klassikerne inden 

Corn dogs – hotdog på pind

Corn dogs – hotdog på pind

Da jeg valgte mit amerikansk fastfood-benspænd, ville jeg bruge et gammelt foto af corn dogs, for dem havde jeg jo lavet før. Troede jeg. For der tog jeg fejl! Min hukommelse havde spillet mig et puds, og det var faktisk husk puppies, jeg havde lavet i forbindelse med mit amerikanske benspænd. Nåja, det er også en del år siden, så det er vel fair nok, at jeg tog fejl, MEN så var det jo en oplagt lejlighed at lave dem nu!

Corn dogs er populært sagt indbagt hotdog på pind! Det er mere en snack end et måltid, men jeg serverede dem sammen med en salat (jaja, blasfemi), så de blev en del af aftensmaden.

Jeg skelede til en opskrift fra The Stay Home Chef, men justerede på nogle af målene og udelod sukker. Jeg kunne ikke finde mit grove majsmel, da jeg skulle lave dem og brugte finkornet majsmel i stedet (jeg fandt selvfølgelig den grove udgave lige bagefter, typisk!). Der er nemlig flere amerikanske hjemmesider, der anbefaler at bruge groft majsmel, da det giver en mere sprød udgave.

Corn dogs

2-3 personer

4-5 stk /250-300 g hotdogpølser
1 dl groft majsmel
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 æg
1½ dl kærnemælk
evt. lidt vand
ca. 1½ l rapsolie

Hæld vand i en gryde og put pølserne i. Lad det varme langsomt op, indtil det er tæt på at koge. Hæld vandet fra og lad pølserne køle lidt af. Skær dem så over på midten og stik en pind i hvert pølsestykke (jeg brugte tykke korte pinde, der oprindeligt var tiltænkt slikkepinds-produktion…!).

Rør de to typer mel sammen med bagepulver og salt. Pisk æg og kærnemælk sammen og tilsæt de tørre ingredienser. Pisk det godt sammen. Du skal have en tyk dej, der kan klistre fast på pølserne. Spæd eventuelt dejen op med lidt vand, hvis den bliver for kompakt.

Hæld olien i en smal høj gryde og varm det op (lad være med at skrue temperaturen op på max – så bliver olien hurtig for varm, og så bliver dine corn dogs stegt for hurtigt). Hæld dejen i et højt glas og dyp pølserne i det, så de er helt dækkede af dej. Tjek om olien er klar med ‘brusetesten’. Det gør du enten ved at dryppe en lille dråbe dej i og se, om olien bruser omkring den eller ved at stikke en af de ubrugte pinde ned i olien. Stik en eller to af dine corn dogs ned i olien, mens du holder fast i træpinden. Vær forsigtig så du ikke brænder dig på olien. Lad dem stege i nogle minutter, inden til de er ret gyldne. Læg dem på stykker af køkkenrulle og fortsæt stegningen af de øvrige corn dogs.

Servér dine corn dogs sammen med en sauce – det kan være chilisauce, ketchup, sennep eller hvad du nu har lyst til. Nåja – og hav en salat ved siden af 🙂

Note: De er slet ikke så tossede! Og nu bliver jeg jo også nødt til at lave en portion mere, så jeg kan få brugt mit grove majsmel. Nej hvor ærgerligt 😉

Ps. Corn dogs steges ret ‘rent’ – dvs. de taber ikke krummer i olien, så den er let at genbruge. Husk derfor at køle den helt ned og hæld den på en beholder, som du stiller i køleskabet til næste gang, du skal frituresteges.

Kvædelikør

Kvædelikør

Kvædelikør er ufattelig let at lave. Det vender jeg tilbage til lige om lidt, men først lidt om kvæder. Når du ser en kvæde første gang, vil du sandsynligvis tro, at det enten er en pære eller et æble. De to kvædesorter, som du finder 

Kakaokrans – med appelsin

Kakaokrans – med appelsin

Jeg fik bagt en stor kakaokrans i weekenden, hvor jeg samtidig kunne slå to fluer med ét smæk. Dels kunne jeg medbringe en kage til fødselsdagsfejring senere samme dag, og dels fik jeg testet en opskrift, jeg har haft liggende i lang tid. Den var 

November: Amerikansk fastfood

November: Amerikansk fastfood

Her i november skal jeg eksperimentere med amerikansk fastfood! Min oprindelige plan var egentlig at have et ret smalt benspænd om mad fra Chicago, men jeg fandt ud af, at det var ret begrænset, hvor mange retter der egentlig kommer fra det område. Men et andet godt bud kunne jo være amerikansk fastfood, så det har jeg kastet mig over i stedet.

Nu har jeg jo haft et amerikansk benspænd for en række år siden, hvor jeg prøvede kræfter mere flere amerikanske snacks og fastfood-retter. Jeg har dog både til min glæde og overraskelse opdagede flere klassikere, jeg endnu ikke har prøvet, så dem vil jeg prøve at nå nogle af i denne måned. Og måske et par fortolkninger af flere af dem.

Er der nogle – i dine øjne – oversete amerikanske fastfood-retter, jeg bør prøve?

Se hvilke retter jeg nåede i forbindelse med benspændet

Restaurant Atelier 33

Restaurant Atelier 33

Jeg er nået til den sidste restaurant, vi nåede på vores Aarhusferie – nemlig Restaurant Atelier 33, der ligger i det centrale Aarhus. Vi spiste frokost der om søndagen sammen med Klidmoster, og det var også hende, der havde foreslået stedet, da jeg ledte efter 

Floradora

Floradora

Savner du sommeren, så prøv at mixe en Floradora cocktail! Jeg lavede denne drink i starten af efteråret, men det er næsten, som om man har mere brug for den sommerlige cocktail nu… 😉 Floradora er opkaldt efter en Broadway musical (som dog hed Florodora). 

Olivenbrød

Olivenbrød

Jeg har fundet en af mine yndlingsopskrifter frem – nemlig det på olivenbrød – og opfrisket den en smule. Det er en opskrift, jeg bruger flere gange om året, men den blev oprindeligt registreret lidt dumt, da det var fra bloggens spæde start, hvor der ikke blev tænkt så meget over gode, søgbare overskrifter 😉

Brødet er virkelig saftigt, og den salte smag gør, at brødet også er fungerer godt som snack sammen med et glas koldt vin – sådan for eksempel en varm sommerdag på terrassen, i parken eller ved stranden…

Olivenbrød

1 bradepande

7-8 dl hvedemel – evt. blandet med durummel
3 dl lunkent vand
1 dl yoghurt
100 g hakkede oliven
25 g gær
Olivenolie til pensling
Salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt resten og rør det godt sammen. Lad hæve til dobbelt størrelse. Pensl en bradepande med olivenolie og fordel dejen i dem. Prik brødet tæt med en gaffel (skær det evt. ud i firkanter), pensl med olivenolie, drys med groft salt og lad det hæve til dobbelt størrelse. Bag ved 250 grader i 15-20 minutter.

Note: Dette olivenbrød er så lækkert og samtidig meget let at lave! Jeg smagte det hos en ven for nogle år siden, og det fik mig overbevist om, at oliven faktisk kan smage godt. Hvis du er løbet tør for oliven, kan disse også erstattes af et lille glas pesto – det smager også godt i brødet. Det skal helst spises samme dag, det er bagt, for det er noget kedeligt dagen efter.

Brødet kan selvfølgelig også bruges til sandwiches. Du kan enten vælge at flække det (hvis du har bagt en lidt tyk udgave) eller blot putte pålæg oven på brødet. Det kan sagtens være noget så simpelt som lidt skinke og ost – eventuelt kombineret med lidt smørelse a la pesto, hummus, eller mayonnaise.

Brug for mere brødinspiration? Så tjek min brødkategori.

olivenbrød, brød med oliven, hvedemel, olivenolie, salt, gær, yoghurt
Restaurant Havnær

Restaurant Havnær

I sommers fik det nye havneområde i Aarhus en ny restaurant – nemlig Restaurant Havnær. Stedet ligger lige ud til vandet og byder på en både smuk og dramatisk udsigt. Nu var det temmelig blæsende den dag, vi kiggede forbi, så det var rart at