Kagepynt kan selvfølgelig også være små kager, der bruges til at dekorere større kager – mere dekadent kan det næsten ikke blive, men ikke desto mindre vil jeg rask foreslå dig at bruge disse hindbær-macarons som kagepynt. Jeg brugte dem ganske vist som pynt på …
For et stykke tid siden var vi forbi en Meny, og her faldt vi over et tilbud på ball tip – en amerikansk oksekødsudskæring, som ikke ses så tit herhjemme. Jeg har dog indtryk af, at både Meny og Lidl har den ind imellem. Jeg …
Der er blevet lavet lidt mere vegetarmad her i huset – senest denne frittata med kartofler og grønkål. Frittata er en italiensk ret, som oftest laves på sommergrøntsager, og der kan også være lidt kød i. Jeg har set den i et hav af versioner på internettet, og så fik jeg lyst til at lave min egen udgave, som selvfølgelig er med vintergrøntsager. Jeg syntes dog, at det ville blive lidt for ‘tungt’, hvis der ikke kom et lille ‘sommerpift’ over det (ja, jeg er ved at være lidt træt af vintergrøntsager og glæder mig usigeligt til forårs- og sommergrøntsagerne), så jeg brugte syltede peberfrugter som topping.
Frittata med kartofler og grønkål
3-4 personer
ca. 450 g kartofler 4 blade grønkål 2 løg smør til stegning 5 æg 1 dl mælk 150 g feta, smuldret 1½ tsk timian salt og peber
Tilbehør: Hvidløgscreme lavet på creme fraiche, pressede hvidløg samt salt syltede peberfrugter Stegte svampe
Skrub kartoflerne og riv dem groft sammen med de to løg. Smid en god klat smør på en stor støbejernspande og svits derefter løg og kartofler i nogle minutter. Finthak grønkålen og vend dem i grøntsagerne sammen med timian. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen og vend fetaen i æggeblandingen. Hæld den ud over grøntsagerne og prøv at fordele det så godt som muligt med en stegespatel. Smid din frittata – med pande og det hele – i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, indtil overfladen er fast og letgylden.
Servér din frittata med hvidløgscreme, stegte svampe og evt. nogle syltede peberfrugter.
Note: Frittata er en aldeles glimrende måde at få grøntsager på, og retten kan varieres i det uendelige. Denne vinterversion piftede jeg som sagt op med hvidløgscreme og syltede peberfrugter, så den blev mere sommerlig, men jeg skal da bestemt også lave en sommerversion om et par måneder.
Jeg er som bekendt i gang med et kagepynt-benspænd, og i den forbindelse fandt jeg over nogle søde saftige cookies, der egnede sig perfekt til kagedekoration. De tykke småkager fandt jeg hos Mel’s Kitchen Café. Jeg justerede opskriften, så den passede til min smag samt …
Jeg hopper lige et kort øjeblik tilbage til sidste måned, hvor gemalen jeg spiste hos Barrique, da vi var i Göteborg. Jeg havde læst godt om stedet inden, så jeg sørgede for at bestille bord for at være sikker på at kunne få plads der. …
Vi har glemt at grille i løbet af vinteren, så sidste weekend tog vi revanche med disse grillede revelsben med spidskommen og ingefær.
De grillede revelsben var en lidt mere simpel og hurtigere version af de revelsben, jeg før har blogget om. Jeg blandede nogle helt andre krydderier, end jeg plejer, da jeg havde lyst til at prøve, hvordan de ville fungere til grillmad, og det gav heldigvis (også) et godt resultat.
OBS – denne opskrift er baseret på, at du bruger en lukket grill, hvor du kan holde en stabil varme i flere timer.
Grillede revelsben med spidskommen
2 personer
500-600 g revelsben 3 tsk spidskommen 1 spsk frisk ingefær salt 1 dl risvinseddike eller hvidvinseddike 25 g smør
Tilbehør: Tahincreme Kogte ris med ærter
hakkede peanuts
Gnid revelsbenene med ingefær og salt og drys spidskommen over. Læg dem i en pose og hæld eddike i. Læg kødet i køleskabet i mindst tre timer og gerne natten over.
Læg et par håndfulde røgflis i vand (kan udelades) og tænd den lukkede grill. Varm grillen op, så den står på ca. 150 grader og smid så røgflisen på. Hæld væden fra kødet og læg revelsbenene på indirekte varme på grillen. Lad kødet stege ved ca. 150 grader i 3 timer. Når kødet er stegt, tager du det af grillen og lægger kødstykkerne på et stort stykke stanniol. Hæld smeltet smør over kødet og fold stanniolen om. Gør resten af tilbehøret klart og servér så de grillede revelsben sammen med ris og tahincreme.
Note: Jeg elsker langtidsgrillet kød, og grillede revelsben er klart blandt favoritterne, da fedtmarmoreringen i kødet gør det ekstra saftigt og mørt. Det fungerede fint med den lidt anderledes krydring.
Konkurrence I anledning af bloggens 10 års fødselsdag har jeg besluttet mig for at lave en lille fødselsdagskonkurrence. Opdateret – konkurrencen er slut!
Jeg fik lyst til at lege med spidskommen sidste weekend, så det indgik i flere af de varme måltider – blandt andet i denne indiske kylling med tahincreme. Faktisk var den ret også en undskyldning for at lave en creme med tahin i, for den …
Gemalen fik en jordbærgin til sin fødselsdag i sidste måned, og den har jeg set frem til at prøvesmage, for jeg elsker at prøve nye ting – også selvom jeg er lidt skeptisk, når det kommer til forskellige slags alkoholbrands, der tilsætter ekstra smag. I …
For et stykke tid siden havde min belgiske ven og jeg tænkt os at prøve cocktailbaren Gilt, men inden da skulle vi naturligvis have lidt at spise, og her faldt vi over MAOBAO, der lød ret spændende. MAOBAO startede som street food koncept, men flyttede for nogle år siden ind hos cafeen Sidecar, hvor de nu serverer asiatisk mad fra torsdag til søndag. Sidecar sørger så for cocktails, øl og naturvine.
Jeg startede med en drink, for udvalget var simpelthen for spændende til, at jeg kunne lade være. Til gengæld fik jeg ikke noteret hvilken en, jeg valgte, men den var ganske dejlig, så jeg fortrød bestemt ikke.
Vi havde bestilt en række retter, vi kunne dele. Den første servering bestod af krydrede kødboller lavet på svinemave og serveret med kål, anissauce og ris. Gode saftige boller og spændende sauce – meget fin servering.
Vi tænkte, at der også måtte en grøntsagsret på bordet, så vi havde bestilt en squashsalat. Den kom med ingefærspesto, sprøde tempuraflager samt et meget gavmildt lag af revet ost. Det var meget dekadent – men også ganske lækkert!
Næste ret var en lidt mindre servering med råmarineret laks med grapefrugt, tangflager og en letkrydret sauce, som jeg desværre ikke ved så meget om. Men en frisk og delikat ret, hvor frugtkødet passede fint til den milde fede fisk.
Aftenens muligvis yndlingsret – i hvert fald for mit vedkommende – var nok denne enkle servering med marineret andebryst med en hvid creme samt granatæblekerner. Den var SÅ lækker! Den gled ned som slik (uden dog at være så sød, men smagen var helt i top).
Sidst men ikke mindst skulle vi naturligvis også have bao, når nu vi var på MAOBAO. Vi fik en hver med pulled pork, hoisinsauce, syltede agurker og peanuts. En skøn lille hapser, som forsvandt som dug for solen – mmm.
Maden var rigtig god hos MAOBAO, og vi blev fint mætte. Der var et fint udvalg af mindre retter, som man kunne kombinere, som man ville, og det var lidt svært at vælge, for det lød alt sammen lækkert.
Servicen var ganske glimrende, og det virkede på alle måder som et hyggeligt sted, så det er forhåbentlig ikke sidste gang, at jeg kommer forbi MAOBAO.
I dag er det 10 år siden, at jeg skrev det første blogindlæg på Piskeriset på Eventyr. På det tidspunkt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig alle de madeventyr, jeg ville komme på – ikke mindst på grund af de benspænd, som …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.