Måned: januar 2018

Bananasplit – triflistyle

Bananasplit – triflistyle

Hvem har ikke fået bananasplit i 80’erne? Det var i hvert fald en af de desserter, jeg oftest stødte på som barn – udover regnbueis og jordbærgrød – og derfor skal den naturligvis også være en del af mit 80’er-benspænd. Jeg researchede på bananasplit for 

Fiske-landgangsbrød

Fiske-landgangsbrød

Landgangsbrødet, som jeg serverede sidste weekend, var en så stor succes, at jeg fulgte op på det i denne uge med et fiske-landgangsbrød! Konceptet er meget lig et traditionelt landgangsbrød, men ved et fiske-landgangsbrød består pålægget naturligvis af fisk og skaldyr. Til et fiske-landgangsbrød – 

Konfiteret andelår med kålsalat

Konfiteret andelår med kålsalat

Der kom konfiteret andelår på bordet i går. Det er ellers en ret, der tager flere timer at tilberede, men så er det jo godt, at man kan lave den aftenen før og så blot varme den op dagen efter!

Konfiteret andelår er tilberedt på næsten samme måde som anderilette. Jeg undlod dog at lade andekødet trække først, ligesom jeg brugte færre krydderier og selvfølgelig heller ikke findelte det bagefter.

Konfiteret andelår

2 personer

2 andelår
ca. 1 dl andefedt
2 fed hvidløg
1 tsk salt
lidt peber
1 spsk rørsukker

Tilbehør:
Finthakket kål – i dette tilfælde grønkål og kinakål
appelsinsaft
hakkede peanuts

Gnid andelårene godt ind i salt, peber, hvidløg og sukker. Fordel derefter andefedtet over dem. Læg andelårene i et ildfast fad og dæk det med stanniol. Steg dem i ovnen ved 150 grader i tre timer. Tag fadet ud af ovnen og hæld lidt af fedtet over andelårene.

Kram kålen med appelsinsaft og anret det på to tallerkner. Læg et andelår på hver og drys peanuts over. Servér med det samme.

Note: Konfiteret andelår er saftigt men ikke så fedt at spise som anderilette, da andefedtet hældes fra. Det smager skønt sammen med den friske kål og de sprøde, salte peanuts.

Lun pastasalat med kylling og ærter

Lun pastasalat med kylling og ærter

En pastasalat kan være utrolig kedelig – men den kan også være et rigtig frokostmåltid. I 80’erne, da jeg var barn, var der ofte pastasalat på buffetbordet til skolearrangementerne. Det var som regel en dødssyg udgave med pastaskruer, iceberg salat eller kinakål, tomater, dåsemajs, dåseærter 

Blomkålsgratin med bacon

Blomkålsgratin med bacon

Blomkålsgratin – og en lang række andre udgaver af gratin – kom ofte på bordet i mit barndomshjem i 80’erne. Jeg var ikke så vild med det, og det skyldtes først og fremmest konsistensen, som var lidt for blød til mig. Heldigvis er det jo 

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

I går spiste vi landsgangsbrød til frokost. Da jeg var barn i 80’erne, var jeg både betaget og mystificeret af landgangsbrød. På den ene side var det praktisk og hyggeligt at spise ét stykke brød med flere slags pålæg på – som en forlænget sandwich – og på den anden side betød det så også, at man ind imellem fik nogle mærkelige kombinationer. Jeg mindes at have besøgt en kammerat, og så fik vi landgangsbrød med tre slags pålæg, hvor den ene var pålægschokolade…! Det er altså en kende mærkeligt, hvis pålægget ved siden af er leverpostej eller spegepølse…

Men nu kan jeg heldigvis selv bestemme, så jeg besluttede mig for at lave et landgangsbrød, hvor pålægget gik fint sammen. Jeg ville dog stadig være tro mod de landsgangsbrød, jeg fik i 80’erne, så det var med til at definere hvilke slags, jeg skulle bruge. Men jeg brugte dog et par tricks til at få smagene til at matche bedre – blandt andet ved at finde en topping, der ville gå til alle tre slags pålæg. Det blev i dette tilfælde rødløg og karse. Derudover rørte jeg lidt mayonnaise og sød sennep sammen, som jeg kunne bruge som smørelse under æg og spegepølse. Jeg har mødt folk, der godt kan lide sennep oven på leverpostej, men det er jeg ikke til, så det undlod jeg.

Til dette lækre landgangsbrød skal du bruge

– et godt hjemmebagt flute. Jeg freestylede mit, men jeg kan anbefale denne opskrift på maltflutes (brug bare en mørk øl). Alternativt så køb et bredt hvidt flute hos bageren – evt. hos Føtex, som plejer at have ok flutes i bagerafdelingen
– kogt æg
– spegepølse
– leverpostej
– rødløg
– karse
– mayonnaise
– sød sennep

Skær et stykke flute, så det er ca. 20 cm langt. Flæk brødet. Tag den ene halvdel og smør den bagerste tredjedel med leverpostej. Rør lidt mayonnaise og sennep sammen (ca. 1:1) og smør det på de resterende to tredjedele. Læg spegepølse på den midterste tredjedel og æggeskiver på den forreste tredjedel. Har du lidt tilbage af sennepsblandingen, så smør lidt oven på æggene og spegepølsen. Pynt med tynde rødløgsringe og karse.

Note: Sådan et sprødt og saftigt landgangsbrød er stærkt undervurderet. Det var langt bedre end dem, jeg fik som barn, og jeg er allerede gået i tænkeboks mht. hvilken slags landgangsbrød, jeg skal lave næste gang.

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

Enebærgryde er en ret, der altid dukker op, når jeg diskuterer 80’er-retter med min omgangskreds (hvilket jeg naturligvis har gjort en del her på det sidste, eftersom det er månedens benspænd). Sjovt nok er det en ret, jeg ikke mindes at have fået i 80’erne, 

Hjemmebagt pitabrød med skinke og grøntsager

Hjemmebagt pitabrød med skinke og grøntsager

Nu er det tid til hjemmebagt pitabrød – det er nemlig langt bedre end det, du kan købe i supermarkedet! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg fik pitabrød i min barndom og ungdom, men det er godt nok ikke mange gange, jeg 

Maskeret blomkål med æg og rejer

Maskeret blomkål med æg og rejer

Maskeret blomkål er en af de retter, der ofte kom på buffetbordet tilbage i 80’erne, da jeg var barn. Jeg er ikke sikker på, at jeg spiste det dengang, men det er faktisk en ret, jeg stadig støder på med jævne mellemrum, da maskeret blomkål egner sig fortrinligt til et buffetbord. Den er let at lave – og så er den jo også ganske dekorativ.

Jeg skelede lidt til Alletiders Kogebog, da jeg søgte inspiration, men jeg endte dog med at modernisere saucen ved at udskifte nogle af ingredienserne og skrue godt op for smagen.

Maskeret blomkål med æg og rejer

frokostret til ca. 3 personer

1 lille blomkål
200 g kogte rejer uden skal
4 kogte æg, pillede og skåret i kvarte
1½ dl creme fraiche 18%
1-1½ tsk mediumstærk karry
1½ spsk sød sennep – jeg brugte ravigotte sauce
1½ tsk tørret dild – frisk dild kan også bruges
salt og peber

Rør creme fraiche, karry, sennep og dild sammen. Lad saucen trække, mens du tilbereder blomkålen. Pil bladene af blomkålen og put den i letsaltet kogende vand. Lad den koge i 10-12 minutter, indtil den lige akkurat er mør. Den må endelig ikke få for meget (selvom det ville være meget 80’er-agtigt). Hæld vandet fra og vip forsigtigt kålhovedet over på en tallerken. Smag saucen til med salt og peber – og evt. lidt mere af de øvrige ingredienser, hvis du vil have en kraftigere sauce. Hæld saucen ud over blomkålen og dekorér med rejer og æg.

Maskeret blomkål serveres med friskbagt brød.

Note: Jeg synes, maskeret blomkål er en ret festlig ret, og man jo altid vælge at pifte den yderligere op med flere slags grøntsager og skaldyr. Prøv at servere den, næste gang du inviterer gæster til frokost – eller måske til næste påskefrokost? Der kan du også overveje at lave en smørrebrødstærte.

maskeret blomkål, rejer, æg, creme fraiche, dild, sennep, forret
Svinekæber i øl og gulerødder

Svinekæber i øl og gulerødder

I går var det store bryggedag, og så stod menuen selvfølgelig på mad med øl i – nærmere bestemt svinekæber i øl! Vi havde besøg af vores belgiske ven, da der skulle brygges både stout og barley wine, så hele dagen duftede huset af malt.