I går bloggede jeg om hjemmelavet ketchup, så er det ikke meget passende at følge det op med en opskrift på hjemmelavet fransk hotdog dressing? Jeg kan godt lide denne type dressing, men jeg bliver noget bekymret, når jeg læser den omfattende ingrediensliste på bagsiden …
I forbindelse med mit hjemmelavede færdigprodukter-benspænd skal jeg naturligvis også eksperimentere med ketchup. Jeg har tidligere lavet en chiliketchup, men denne gang tænkte jeg, at jeg hellere måtte holde mig til en helt almindelig hjemmelavet ketchup, som er mild og børnevenlig. Hvis det var sommer …
Det er jo oplagt at bage brød i forbindelse med mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter, så sidste weekend kastede jeg mig over projektet: Hjemmelavet toastbrød.
Jeg fandt min opskrift på groft sandwichbrød frem og justerede den. Jeg kunne ikke dy mig og brugte lidt fuldkornshvedemel (da det giver lidt mere smag til brødet), men du kan naturligvis sagtens bage et hjemmelavet toastbrød kun på almindeligt hvedemel. Jeg havde ikke mælk på lager, så jeg brugte lidt mere vand samt udskiftede noget af mælken med creme fraiche. Sidst men ikke mindst skar jeg ned på gærmængden – så skal det blot hæve i lidt længere tid.
Hjemmelavet toastbrød
600 g hvedemel
150 g fuldkornshvedemel
50 g gær
5 dl vand
1 dl creme fraiche
1 spsk salt
1 spsk sirup
25 g smeltet smør
Hæld vand og creme fraiche i en skål og udrør gæren i det. Rør resten af ingredienserne i og ælt dejen til en ensartet og blød masse. Lad den hæve i ½-1time under et fugtigt klæde, indtil dejen fylder dobbelt så meget i skålen. Hæld derefter dejen i en stor rugbrødsform – hvis dette ikke er en slip-let-form, så husk at smøre formen inden – og lad dejen efterhæve i en halv time, inden du bager den ved 200 grader i ca. en halv time. Lad brødet køle helt af, inden du skærer det i skiver.
Note: Hjemmelavet toastbrød er – i hvert fald denne udgave – lidt tungere og mere saftigt end købe-toastbrød. Du kan eksperimentere med melsammensætningen, hvis du ønsker en grovere udgave.
Nu kan du selvfølgelig ’bare’ bruge hjemmelavet toastbrød til sandwiches (tjek mine tips til gode sandwiches), men hvad med at forkæle familien med Croque Madame næste weekend? Eller lave en smørrebrødstærte, næste gang du får frokostgæster?
Hjemmelavede fiskefingre er superlette at lave. Jeg har altid næret en vis mistillid til købeversionen, så jeg blev jo nødt til at prøve at lave fiskefingre fra bunden for at vise, hvor let det er. Jeg vil anbefale, at du bruger en fast hvid fisk …
Jeg blandede en portion tropisk müsli til gemalen i går. Som jeg tidligere har nævnt, så laver jeg forskellige müsliblandinger til gemalen i disse måneder, da han elsker müsli og gerne vil prøve nogle nye versioner. Min udgave af tropisk müsli minder ikke så meget …
Så er det tid til en portion hjemmelavet remoulade i anledning af mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter. Jeg eksperimenterede med hjemmelavet remoulade for nogle år siden, men begik den fejl at lave mayonnaisen på olivenolie, og det fungerede ikke rigtig. Jeg vil derfor anbefale dig at bruge en helt almindelig rapsolie, når du laver mayonnaise.
Mayonnaise er virkelig let at lave, men jeg indrømme, at jeg sjældent laver det fra bunden, da man minimum skal lave 1 dl mayonnaise. Ooog det er ikke særlig tit, jeg har brug for så store mængder mayo 🙂
Hjemmelavet mayonnaise
1 æggeblomme 1 dl rapsolie lidt citronsaft salt og peber
OBS – sørg for, at både æggeblomme og rapsolie har stuetemperatur, inden du går i gang! Pisk æggeblommen med lidt citronsaft og tilsæt så en tsk rapsolie. Pisk det ind i æggeblommen, tilsæt lidt mere olie, pisk igen og fortsæt sådan i stille og rolig tempo, indtil al olien er optaget i mayonnaisen. Smag til med salt og peber.
Hjemmelavet remoulade
den hjemmelavede mayonnaise (se længere oppe) 1½ dl finthakket syltede drueagurker 1 mediumstor gulerod 1 spsk kapers, finthakket 1 tsk stærk sennep ½ tsk gurkemeje ½ tsk karry ½-1 spsk syltelage eller æblecidereddike salt og peber
Start med at skrælle guleroden og skær den derefter i mindre tern. Kog dem møre og lad dem køle af. Hak de kogte gulerodstern og hæld 1½-2 spsk i den hjemmelavede mayonnaise. Tilsæt drueagurker, kapers, sennep, gurkemeje og karry og rør godt rundt. Smag til med lage/eddike samt salt og peber, og lad remouladen trække en times tid.
Hjemmelavet remoulade gør sig selvfølgelig godt til frokostretterne. Hvad med for eksempel at servere den til fiskefileter paneret i polenta?
Jeg fik lyst til at lave en omgang mexicansk-inspireret pulled chicken i weekenden. Gemalen havde nemlig ønsket sig mexicansk mad til sin fødselsdag. Nu er mexicansk mad ofte ret stærkt, men denne version af pulled chicken er ret mild, for den skulle også serveres for …
Hvis man serverer mexicansk mad, så skal man da næsten have en tequila-drink til, ikke? IKKE? Jo, man skal. I går fejrede vi gemalens fødselsdag, og da fødselaren gerne ville have mexicansk mad, så ledte jeg efter inspiration til en drink, vi kunne starte med …
I dag har gemalen fødselsdag, og jeg bagte derfor en portion chokolademuffins i går, hvor han skulle mødes med nogle af vores venner. Jeg kunne ikke dy mig og pyntede dem med røde sukkerhjerter, for hey – det er jo også snart Valentines dag 😉
60 g smør
½ dl honning
1 æg
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g god mørk chokolade
1 dl hindbær
Pynt:
Hvid glasur lavet på flormelis og vand
sukkerpynt eller hindbærstøv
Smelt smørret og halvdelen af chokoladen og rør det med honning. Pisk ægget i. Bland mel og bagepulver og vend det i chokolademassen. Hak resten af chokoladen og vend den i dejen sammen med hindbærrene. Fordel dejen i muffinforme, så de er trekvart fulde, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter. Tjek om de er bagte ved at stikke en tynd træpind i en af dem – hvis der ikke hænger dej ved, når du trækker pinden op af kagen, er de klar. Lad dine chokolademuffins køle helt af, inden du pynter dem.
Note: Kombinationen af chokolade og hindbær er altid et hit, og disse chokolademuffins er ingen undtagelse. Jeg brugte frosne hindbær, hvilket gør kagerne lidt mere kompakte og klæge (da de frosne bær ‘fryser’ dejen, når de røres i, så de tager lidt længere tid at bage og ikke hæver nær så meget), for det kan jeg godt lide.
Her til aften har vi nydt en portion hjemmelavet pasta – helt bestemt svampepasta med salviepesto. Ideen opstod i forbindelse med mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter, for en af de madvarer, mange køber færdiglavet, er pesto i alskens varianter. Det har jeg også tidligere gjort …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.